Circle K åbner sin første selvstændige convenience-butik i Danmark
3.2.2026 09:00:00 CET | Circle K | Pressemeddelelse
Når Circle K i 2026 slår dørene op til en helt ny butik i Billund Lufthavn, er det første gang, kæden åbner en selvstændig convenience-butik uden en tankstation i Danmark. Med udvidelsen af butikskonceptet vil Circle K styrke sin position som Danmarks største convenience-kæde.

Den nye butik placeres centralt i Billund Lufthavns check-in område og ankomsthallen og bliver tilgængelig for både rejsende og besøgende. Aftalen mellem Circle K og Billund Lufthavn er netop underskrevet.
Et strategisk tiltag
Circle K er allerede i dag Danmarks største convenience-kæde med over 200 butikker og en årlig omsætning af convenience-varer på 3,5 mia. kr. Mere end hver tredje af kædens kunder køber mad eller convenience-varer, og danskerne spiser over 28 millioner måltider fra Circle K årligt.
Den erfaring tager Circle K nu med ind i Danmarks næststørste lufthavn Billund Lufthavn, hvor et udvalg af frisklavede måltider, snacks og drikkevarer skal gøre det nemt og hurtigt for passagerer at tanke op både før afrejse og efter ankomst.
“Vi vil gerne møde kunderne dér, hvor de er, også uden for tankstationen. Billund Lufthavn har årligt over 3 millioner rejsende og det er et oplagt sted at vise Circle K som en ren convenience-forretning. Vi er allerede et kendt navn i Danmark, og nu tager vi næste skridt i vores udvikling,” siger Peter Rasmussen, administrerende direktør for Circle K Danmark.
Stor international erfaring
Butikken i Billund Lufthavn bliver Circle Ks første selvstændige butik i Danmark og drives som franchise. Internationalt har kæden stor erfaring med selvstændigt beliggende butikker i flere lande.
Åbningen skal give Circle K erfaringer i en dansk kontekst og indgår i vurderingen af mulighederne for at videreudvikle den danske forretning.
“Vi vil gerne udfordre opfattelsen af, at Circle K udelukkende er en tankstation. Med selvstændige butikker får vi mulighed for at konkurrere på nye vilkår og udvide vores tilstedeværelse på markedet for mad og convenience,” siger Peter Rasmussen.
Et stærkt match for Billund Lufthavn
Hos Billund Lufthavn ser man frem til samarbejdet.
“Circle K er et stærkt internationalt brand, og deres fokus på kvalitet, tilgængelighed og convenience passer godt til de behov, vores passagerer og gæster har. Billund Lufthavn har fundet en stærk partner til at forløse vores ønsker til det udbud af services, vi kan tilbyde vores mange rejsende. Vi er glade for og meget tilfredse med, at Circle K har valgt Billund Lufthavn, som det første sted til dette spændende nye koncept”, siger Claus Christiansen, kommerciel direktør i Billund Lufthavn.
Cirkel K-butikken forventes at åbne i Billund Lufthavn i første halvdel af 2026.
Circle K i Billund Lufthavn
- Første selvstændige Circle K-butik uden tankstation i Danmark
- Placering: Afgangs- og ankomsthal (landside), Billund Lufthavn
- Drives som franchisebutik
- Forventet åbning: I første halvdel af 2026
Om Circle K
- En af Danmarks største energi-, brændstof- og convenience-kæder
- 435 lokationer i Danmark, heraf over 200 full-service stationer
- Mere end 2.700 medarbejdere i Danmark
- Ejet af canadiske Alimentation Couche-Tard Inc., som driver ca. 16.700 butikker i 31 lande med omkring 149.000 medarbejdere global


Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comOm os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.700 butikker og stationer og ca. 149.000 ansatte i 31 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 432 lokationer landet over. 205 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af stationerne.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Ingen børn skal stå uden fødselsdag – nu styrkes indsatsen for udsatte børnefamilier20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Mødrehjælpens indsats ”Fødselsdagshjælp” nå ud til endnu flere udsatte børnefamilier i Danmark. Det sker efter at Circle K har doneret 2,6 mio. kr. til indsatsen og fået en hjælpende hånd fra kunder i hele landet.
Kampdag: Kvinder sætter retningen på landets servicestationer6.3.2026 12:05:41 CET | Pressemeddelelse
Tankstationen var tidligere en mandebastion. I dag er billedet vendt. Over halvdelen af Circle Ks 200 danske stationer ledes nu af kvinder.
39 procent flere elbiler i Haderslev på et år – nu forbedres lademuligheder18.2.2026 11:16:56 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Haderslev Kommune er steget med 39 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos lokal tankstation og ved motorvejen.
Circle K og NRGi indgår partnerskab om elbilopladning29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang tilbyder Circle K nu hjemmeopladning til elbiler. Det sker i et nyt samarbejde med energi- og rådgivningskoncernen NRGi, hvor Circle K’s privatkunder kan få installeret en ladeboks og samtidig få adgang til en række fordele og rabatter. Det betyder en enkel og fleksibel løsning, der giver elbilister hjemmeopladning og lynladning på farten uden binding og dyre abonnementer.
Grov tone over for butiksansatte fortsætter: Antallet af chikanesager stiger i Circle K27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
”Syge kælling”, ”Hjernedøde so”, ”Fuck jer” – det er bare nogle af de ord, som er sagt til Circle Ks medarbejdere. Tonen over for butiksansatte i Danmark bliver fortsat grovere. Hos Circle K er antallet af indberettede sager om chikane og uacceptabel kundeadfærd steget markant det seneste år. Den negative udvikling fortsætter på trods af gentagne indsatser og fælles kampagner i detailbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum