Landdistrikternes Fællesråd

Nye initiativer styrker foreningslivet i landdistrikterne

Del

Med 30 nye initiativer vil regeringen mindske bureaukrati i foreningslivet og gøre det lettere at være frivillig. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd, som kalder det et vigtigt bidrag til at skabe mere liv og aktivitet i lokalsamfund og landsbyer, hvor der er størst behov for det.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard Foto: Mads Krabbe

Regeringen har i går præsenteret et nyt foreningsudspil Mindre bøvl – mere fællesskab, der skal løsne det bureaukratiske greb om frivillige foreninger. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd, som selv har kæmpet for at forbedre rammerne for foreningslivet og frivillige:

- Foreningsliv og frivillighed er et vigtigt fundament i landdistrikterne. Det er foreningslivet og de lokale frivillige, der binder livet sammen i lokalsamfund og landsbyer, og skaber liv og aktiviteter indenfor fx idræt, fællesskab og kultur. Det bliver nu lidt lettere med disse initiativer, siger formand Steffen Damsgaard og uddyber:

- Det er især godt, at man letter dokumentationsbyrden for foreningerne, så foreningslivet og det frivillige engagement ikke drukner i bureaukrati. Når man fjerner bureaukratisk bøvl, frigiver man energi hos de frivillige. Den energi vil igen blive brugt lokalt på det, der betyder noget: At skabe fællesskab, sammenhold og aktiviteter i lokalsamfundet.

- I landdistrikterne er det ofte foreningerne, der er rygraden i fællesskabet. Derfor har det stor betydning, at rammerne nu forbedres, så vi kan bruge mere tid på aktiviteterne og mennesker frem for papirarbejde og foreningsadministration.

Ud over meget foreningsadministration, så fremhæver formanden også muligheden for, at man vil gøre det lettere for foreninger at holde alt fra byfester, kræmmermarkeder til idrætsstævner, som en stor hjælp for foreningslivet.

- Selvom der fortsat er en stor del af befolkningen, der engagerer sig i det lokale civilsamfund, så er tendensen i mange landsbyer, at der er en mangel på frivillige hænder. Dén udvikling vil vi meget gerne vende, og derfor ser vi frem til, at de nye initiativer kan gavne i lokalsamfundene.

- Men udspillet er ikke ensbetydende med, at vi er i mål med at få lettet administrativt bøvl og gjort det nemmere at få tilladelser til aktiviteter og events. Så vi kommer til at fokusere på den endelige aftale, samt hvordan forenklingerne implementeres, så det giver den ønskede effekt, afslutter formanden.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Centraliserede indkøbs- og serviceaftaler er fejlslagne20.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Statens indkøbsordning for Facility Management skulle spare penge og skabe mere effektiv drift i de statslige institutioner, men ifølge Rigsrevisionen har den haft den stik modsatte effekt. Ordningen har gjort statens drift dyrere, forringet forholdene for medarbejderne lokalt og samtidig skubbet yderligere til centraliseringen af Danmark. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at alle statslige arbejdspladser og institutioner får mulighed for at fravælge de statslige indkøbs- og serviceaftaler.

Landdistrikter: Varmepumpepuljen rammer skævt – målret den til yderområderne10.12.2025 06:57:40 CET | Pressemeddelelse

Ny rapport fra De Økonomiske Råd viser, at tilskud fra varmepumpepuljen i høj grad ender hos boligejere, der ville have købt en varmepumpe, selvom de ikke fik tilskud. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at puljen målrettes land- og yderområder, hvor boligejerne på landet og i landsbyer typisk har lav friværdi, lave ejendomsvurderinger og en del har mindre opsparinger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye