Land- og yderkommuner mister statslige arbejdspladser i ny spareplan

Sparekniven svinges i disse måneder over en række statslige styrelser. Særligt hårdt rammes Skattestyrelsen, hvor 610 medarbejdere står til at blive opsagt som led i regeringens arbejdsprogram.

Ifølge NB Økonomi er kommuner som Ringkøbing-Skjern, Middelfart, Tønder og Horsens blandt dem, der mærker konsekvenserne tydeligst – alene som følge af besparelser på Skatteministeriets område.

I Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 55 medlemskommuner, vækker udviklingen stor bekymring. Her kalder formand Steffen Damsgaard situationen for en katastrofe for de berørte kommuner og lokalområder.

– I flere tilfælde er der tale om kommuner, hvor de nedlagte stillinger udgør en betydelig andel af det samlede antal statslige arbejdspladser. Når man skærer her, rammer det ekstra hårdt, siger han.

Som eksempel nævner han Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), hvor 70 medarbejdere i Holbæk nu er blevet opsagt. Blot fire år efter at EVA blev udflyttet fra Østerbro til Holbæk. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden mistet 23 årsværk, siden den blev udflyttet til Holbæk.

– Det er en katastrofe for området. Statslige arbejdspladser spiller en afgørende rolle for land- og yderkommuners attraktivitet – både for unge, der overvejer at blive boende efter endt uddannelse, og for at tiltrække nye veluddannede tilflyttere. Derfor er det stærkt kritisabelt, at man nu reelt ruller en del af udflytningen tilbage, siger Steffen Damsgaard.

Ifølge Finansministeriet findes 60 pct. af årsværk-reduktionerne i 2026 i hovedstadsområdet, 11 pct. i øvrige større byer (Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg), 26 pct. uden for de store byer og 3 pct. i udlandet.

- Det er helt urimeligt, at de mindre byer rammes med 26 pct. af reduktionerne, da det i forvejen ofte er de små og mest sårbare statslige institutioner og afdelinger, der er beliggende uden for de store byer, understreger formanden.

Sæt gang i en ny udflytningsrunde

Steffen Damsgaard mener, at reduktionen i de statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet i bund og grund er udtryk for, at regeringen ikke ønsker at gøre den nødvendige indsats for at skabe et land i bedre balance, når det gælder en bedre fordeling af de statslige arbejdspladser. For sideløbende med udflytningen har der været vækst i statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet.

- Hvis reduktionerne i antal kun var sket i hovedstadsområdet, så ville det sende et klart signal om, at regeringen ønsker en bedre fordeling, og en bedre balance på området.

Han opfordrer derfor regeringen til at sætte gang i en ny udflytningsrunde på 10.000 statslige arbejdspladser. Det vil sende et signal om, at der arbejdes ambitiøst på et land i bedre balance, når det gælder fordelingen af statslige arbejdspladser.

– Jeg forstår behovet for at reducere administrationsomkostningerne i staten, og at der kan være behov for at ændre i de opgaver staten varetager, hvilket nogle gange kan ramme statslige institutioner og afdelinger rundt i landet - men så må der arbejdes på at tilføre nye opgaver til de statslige institutioner, især uden for de største byer. De seneste besparelser går direkte imod skiftende regeringers aftaler om udflytning af statslige arbejdspladser og ambitionen om et land i bedre geografisk balance. Det er helt galt.

Ifølge formanden er der fortsat et stort uudnyttet potentiale.

– Over 40 procent af de statslige arbejdspladser ligger stadig i Region Hovedstaden. Man burde derfor se på en ny og mere målrettet udflytning til land- og yderkommuner. Der er gode erfaringer fra de tidligere udflytningsrunder, og dem bør man bygge videre på, afslutter han.