Flot dansk medaljehøst ved The World Games
Det danske hold ved The World Games i Kina gjorde en solid indsats og kom hjem med otte medaljer - fire af guld, to sølv og to bronze.

52 danske topatleter har sat punktum for The World Games (TWG), der fra den 7. til den 17. august har været afholdt i den kinesiske storby Chengdu.
Her har knap 4.000 atleter fra 115 nationer konkurreret i 34 ikke-olympiske sportsgrene, og ud over en oplevelse for livet vender flere af atleterne også hjem med medaljer om halsen.
Blandt dem er kajakroeren Mads Brandt Pedersen, der roede sig til to guldmedaljer, ligesom det også blev til guld til ju-jitsu-kæmperen Lucas Andersen og bueskytterne Mathias Fullerton og Sofie Marcussen, der vandt konkurrencen for mix-hold i compound-bueskydning – en konkurrence og disciplin, som får debut på det olympiske program ved det kommende sommer-OL i Los Angeles i 2028.
Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, var selv til stede under TWG, og han hylder de danske udøvere.
”Det er kun de allerbedste i verden, der kvalificerer sig til The World Games, så i det lys er det rigtig flot, at det blev til otte medaljer. I det hele taget har vores atleter leveret på et højt niveau, og jeg vil gerne sende både dem, deres trænere og forbund et stort skulderklap for at have repræsenteret Danmark på flotteste vis,” siger Hans Natorp.
Det var 12. gang, der blev afviklet TWG, der ligesom OL finder sted hver fjerde år. Selv om TWG er for mindre discipliner, der ikke er med på det officielle OL-program, ser Hans Natorp alligevel flere ligheder.
”Det er første gang, jeg har overværet The World Games, og det har været en fantastisk oplevelse. Det kan godt være, at tilskuertallene og mediernes bevågenhed ikke er på OL-niveau, men stemningen ved konkurrencerne og atleternes dedikation fejler bestemt ikke noget,” siger Hans Natorp.
Når The World Games afvikles i 2029, bliver det i den tyske by Karlsruhe, der også var vært for eventet i 1989.
FAKTA
De danske medaljevindere:
Kajak, lang distance, mænd: Guld til Mads Brandt Pedersen
Kajak, kort distance, mænd: Guld til Mads Brandt Pedersen
Kajak, lang distance, kvinder: Bronze til Pernille Hostrup
Ju-jitsu, -77 kg, mænd: Guld til Lucas Andersen
Ju-jitsu, -57 kg, kvinder: Sølv til Rebekka Ziska Dahl
Bueskydning, compound for mix-hold: Guld til Mathias Fullerton og Sofie Marcussen
Fridykning for para-atleter, indendørs med finner: Sølv til Casper Marti-Beckmann
Fridykning for para-atleter, indendørs uden finner: Bronze til Casper Marti-Beckmann
Derudover deltog danske atleter i latindans, kajakpolo, styrkeløft, 3-bande carambole, strandhåndbold og tumbling.
Kontakter
Søren Juul RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:30172917sjur@dif.dkBilleder

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Unge i Holbæk gør sig klar til job og uddannelse på gokartbanen18.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge har svært ved at finde vej til job og uddannelse. Indsatsen Sportucation, der lokalt er et samarbejde mellem Holbæk Gokartklub, Dansk Automobil Sports Union, FGU Nordvestsjælland og Danmarks Idrætsforbund (DIF), skal fra i dag hjælpe unge i og omkring Holbæk med at se muligheder i autobranchen.
DIF lancerer ny international strategi med fokus på nye alliancer5.8.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF peger i sin nye internationale strategi for 2025-2029 på behovet for at opsøge alliancepartnere i hele verden. Også blandt lande, DIF normalt ikke samarbejder med.
Danmark sender stort hold til ’OL for mindre sportsgrene’7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 danske atleter i ni sportsgrene drager snart til Kina, hvor de skal kæmpe om medaljerne, når The World Games, der er de mindre sportsgrenes svar på OL, afvikles fra den 7. til den 17. august.
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum