Matas A/S

”Pride og Matas passer sammen som hånd i handske”

Del

Bolde skifter hænder, smil bliver udvekslet, sveden drypper fra pandebrasken - alt imens Gloria Gaynors ultimative disco-hit: ”I will survive” gjalder fra højtalerne på Nytorv i det absolut mest centrale København. 

Priden er landet i hovedstaden, og på pladsen lige foran den majestætiske bygning med påskriften ”Med lov skal land bygges” har Pan Idræt bygget deres indslag til årets Pride op. De har nemlig omdannet torvet til en gigantisk sportsplads – og i dag spilles der håndbold. Som sponsor for Pan Idræt er der i dagens anledning også blevet plads til Matas. Den nordiske skønhedsgigant er med i løjerne med en mobil skønhedssalon i skikkelse af en gammel amerikansk skolebus. Inde i den sidder Matas danske topleder Lise Ryevad, hun skal dog ikke spille håndbold og de høje hæle egner sig heller ikke til de helt store danseudskejelser – men hun skal forskønnes og have lagt make-up i Pridens tegn, fordi:

”Pride er en folkefest, hvor vi fejrer diversiteten - og at man kan være præcis den, man er. Det er den helt afgørende årsag til, at Matas er med”, forklarer Lise Ryevad med et smil, mens makeup-artisten med rutinerede bevægelser påfører et markant lag øjenskygge – naturligvis med et mindst lige så markant indhold af glimmer. For som hun siger:

”Det er jo Pride”.

Lise Ryevad stemmer straks i og konstaterer:

”Det er jo egentlig ret simpelt: Kærlighed er kærlighed. Og helt grundlæggende så er Matas i bund og grund et spejl af folket – og et spejl af danskerne. VI findes over hele landet, og vi ekspederer og rådgiver hele den danske befolkning – fra ung til gammel, så vi er på en eller anden måde indlejret i den danske kultur og hos det danske folk. Samtidig har vi også et helt klart mål om, at vi vil være inkluderende, så derfor passer det rigtig godt sammen med de værdier, som Priden står for”, siger hun med intense øjne, der i mellemtiden er blevet påsat små smykkesten i krogene for at styrke effekten.

Lise Ryevads pride-makeup afsluttes naturligvis med den obligatoriske regnbue på venstre kind, og så er hun klar til årets store folkefest.

Kontakter

Billeder

Om Matas Group

Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen

Følg pressemeddelelser fra Matas A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Matas A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye