Matas A/S

Matas i Gråsten fylder 100 år

Del

Matas i Jernbanegade fylder 100 år den 15. juni. Den populære butik startede i mindre lokaler på Torvet og har gennem tre generationer været i Familien Nørgaards eje, inden man blev opkøbt i 2007.

Det kan lyde lidt mærkeligt at sige, at en virksomhed, der sidste år fejrede 75-års jubilæum, i år fylder 100 år. Men hvis du læser med nedenfor, følger forklaringen.

I 1925 åbnede Anker Thomsen Nørgaard en såkaldt drogeri-forretning på Torvet 5, som hurtigt blev så populær, at man voksede ud af lokalerne, hvorfor man rykkede til Borggade – først i nummer 4 og senere i nummer 1.

I 1949 samles en række af andre lignende forretningsindehavere og stifter Materialisternes Aktieselskab – forkortet Matas – for blandt andet at opnå stordriftsfordele. Butikken i Borggade nyder stor succes og går i arv gennem generationer. I 1992 er det tredje generation, Kirsten Zimmermann (født Nørgaard), der er indehaver, og hun flytter endnu en gang til større lokaler - nemlig de nuværende i Jernbanegade 2. Anette Duus Nørgaard, der over flere omgange har været en del af butikken, blev i 2007 butikschef – en rolle hun stadig har i dag.

”Jeg er selvfølgelig stolt over at have været en lille del af en så lang historie, som denne butik har i Gråsten. Indbyggerne i byen har handlet hos os i 100 år, og man mærker i dagligdagen, at de gerne vil os. Udviklingen har været enorm, og særligt de seneste små 20 år har der virkelig været fart på. På trods af tempoet har vi altid haft tid til den enkelte kunde og på den måde skabt en forbindelse til den enkelte men også byen som helhed. Derfor vil vi også gerne invitere til en lille uformel reception med lidt bobler og kransekage for at fejre de 100 første år,” siger Anette Duus Nørgaard.

Receptionen holdes i Matas’ lokaler i Jernbanegade 2, fredag d. 13. juni kl. 14-17.

Kontakter

Om Matas Group

Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen

Følg pressemeddelelser fra Matas A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Matas A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye