Matas går frem: Flere handler end nogensinde før
13.8.2025 08:05:12 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse
Fremgangen fortsætter for Nordens førende skønheds- og velværevirksomhed.

Kunder over hele Norden tog 300.000 flere indkøbsture i Matas og KICKS i regnskabsårets første kvartal. Matas Group, som Nordens største skønheds- og velværevirksomhed med knap 500 butikker og nethandel i fire lande voksede med 6 pct. i første kvartal sammenlignet med sidste år. Med den udvikling er koncernen godt på vej med sin strategi, Win the Nordics, der har som mål at nå en omsætning på 10 mia. kroner i regnskabsåret 2027/28.
”At så mange kunder vælger os til – på trods af faldende forbrugertillid og usikkerhed i markedet – viser styrken i vores nordiske forretning. Kunderne har fået flere varer og brands at vælge mellem, vi kan levere varerne hurtigere, og vores samlede indkøbsstyrke betyder, at vi kan give flere attraktive tilbud til kunder og medlemmer,” siger Group CEO Gregers Wedell-Wedellsborg.
To år efter opkøbet af KICKS Group tager Matas hul på en ny etape. Matas Group står nu som én integreret nordisk virksomhed med topmoderne, automatiserede lagre og et strømlinet set-up, der gør koncernen i stand til at levere hurtigt og effektivt på tværs af alle markeder.
”De seneste to år er vi vokset støt og har vundet markedsandele. Men vi har også brugt mange kræfter på at blive én samlet nordisk virksomhed og på vores største investering nogensinde i to robotlagre i Stockholm og Lynge. Nu går vi ind i en fase, hvor vi kan koncentrere os endnu mere om kunderne, hverdagen og driften. Samtidig har vi en kernesund forretning, der giver os overskud og frihed til at investere i fremtiden selv i usikre tider og blive ved med at forny os,” siger Gregers Wedell-Wedellsborg.
Kontakter
Sille Beck HøyerVP Communication and Public Affairs
Tlf:40991096sibh@matas.dkBilleder
Links
Om Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
Matas får ny landedirektør3.3.2026 11:59:52 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 8 år i Matas har Lise Ryevad valgt at fratræde sin stilling som landedirektør i Matas. Direktionen i Matas Group har valgt at udpege Stefan Kirkedal som ny landedirektør. Stefan Kirkedal kommer fra en stilling som SVP for Digital Udvikling og Loyalitet i Matas Group.
Når passion bliver en livslang karriere27.2.2026 08:30:04 CET | Pressemeddelelse
Lis Gehrt fylder 64 år til september, men allerede nu kan hun se frem til at runde en anden og meget imponerende milepæl: Ved månedsskiftet kan hun nemlig fejre imponerende 40 års ansættelse i Matas.
MATAS OPLEVER KRAFTIG VÆKST I SUNDHED – BÅDE SALG OG RÅDGIVNING STIGER MARKANT10.2.2026 12:49:07 CET | Pressemeddelelse
Danskerne vælger i stigende grad Matas, når de skal købe sundheds- og velværeprodukter. Men også når de har brug for personlig, faglig rådgivning. I en tid, hvor mange søger sundhedsråd via Google og AI, ser Matas en tydelig modbevægelse: Efterspørgslen på menneskelig kontakt og kvalificeret vejledning er steget markant i begyndelsen af 2026.
MATAS ER HOVEDSPONSOR FOR DANISH BEAUTY AWARD 202629.1.2026 15:05:39 CET | Pressemeddelelse
Når Danish Beauty Award den 24. april 2026 løber af stablen for 20. gang i Tivoli Congress Center, er det med Matas som hovedsponsor. Det markerer et langsigtet samarbejde mellem to vigtige beautyaktører i den danske skønhedsbranche.
6.000 MEDARBEJDERE I MATAS GROUP VIL FORME FREMTIDENS SUNDE ARBEJDSPLADS15.1.2026 19:49:24 CET | Pressemeddelelse
Derfor har virksomheden fokuseret målrettet på mental sundhed i flere år. Det har blandt andet medført styrket trivsel, lavere sygefravær og mindre medarbejderomsætning, så nu skal programmet rulles ud i hele organisationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


