Ukuelig interesse for aktiefonde sender 2025 mod rekord
15.8.2025 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har ikke ligget på den lade side i sommerferien. Investorerne købte igen i juli aktiefonde for et anseligt milliardbeløb, og dermed tegner 2025 til at blive et rekordår for både europæiske og globale aktiefonde
I juli blev der købt danske aktiefonde rettet mod detailinvestorer for 3,9 mia. kr. Særlig stor var interessen for aktiefonde, der investerer i aktier globalt. I disse fonde blev der netto investeret for 2,9 mia. kr. Købet af fonde med europæiske aktier faldt lidt i forhold til årets første 6 måneder, men var fortsat positivt med et nettokøb på 717 mio. kr.
Med tallene for juli befinder interessen for aktiefonde sig på et niveau, der ikke er set før. I årets syv første måneder er der købt aktiefonde for næsten 68 mia. kr. Heraf er knap 56 mia. kr. investeret i globale aktiefonde, der hermed ved udgangen af juli tegner sig for mere end 36 pct. af den samlede formue i danske detailfonde. En så stor andel er ikke set tidligere. Interessen for at investere i fonde med europæiske aktier har også været usædvanlig stor, idet der i årets første syv måneder i alt er investeret for 8,5 mia. kr., hvilket heller aldrig er set tidligere. Samlet set er mere end 47 pct. af formuen i danske detailfonde nu placeret i aktiefonde.
”Den store interesse for at investere i aktiefonde er bemærkelsesværdig, og ikke mindst i lyset af, at den udspiller sig i en periode, der er præget af usikre og volatile markedsvilkår internationalt. Den ringe sigtbarhed på markederne ser ikke ud til at have skræmt investorerne væk. Tværtimod tyder meget på, at interessen for at investere i aktier er ved at indtage et nyt og højere niveau end tidligere. Den store interesse for aktiesparekonti, som vi har set i første halvår i år, peger jo i samme retning”, siger underdirektør Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark.
I forbindelse med Corona-pandemien i årene 2020 og 2021 var der også en stor stigning i tilgangen af nye midler til danske detailfonde. I den periode delte investeringerne sig dog på flere typer af fonde, idet der også blev investeret betragtelige beløb i obligationsfonde og blandede fonde. I 2025 er fokus mere ensidigt rettet mod rene aktiefonde.
”Set i et aktiekultur-perspektiv er det i sagens natur positivt, at tilgangen af nye midler i danske aktiefonde rettet mod detailkunder slår de hidtidige rekorder. Fonde med europæiske og globale aktier investerer bredt, og der tegner sig et billede af, at den del af danske private investorers formue, der er placeret i investeringsfonde, bliver stadig mere internationalt orienteret. Det giver kontante fordele i forhold til risikospredning, og vi tror, at den udvikling også vil fortsætte fremover i takt med, at flere og flere ser fordelene ved at rette blikket ud i verden”, siger underdirektør Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten26.5.2026 12:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten, forår 2026
Skoleklasse fra Kerteminde dyster med de bedste elever i Europa19.5.2026 12:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Grækenland har vundet årets Europæiske Pengequiz (European Money Quiz) og kan nu kalde sig europamestre i finansiel forståelse. Quizzen er Europas største konkurrence i finansiel forståelse for 13-15årige, hvor de nationale vindere fra 30 lande netop har været samlet i Bruxelles for at konkurrere om titlen som europamestre. Holdet fra Letland tog andenpladsen, mens Italien sikrede sig tredjepladsen.
Afkast-fest i danske investeringsfonde i april19.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af den anspændte geopolitiske situation var der positive afkast for stort set alle kategorier af danske investeringsfonde i april måned, og for flere fondskategorier har udviklingen i april sikret positive afkast år-til-dato. De flotte afkast har samtidig bragt den samlede formue i danske investeringsfonde på rekordniveau.
Antallet af lånetilbud falder - boligejere indhenter færre tilbud på låneomlægninger13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for april 2026
Boligmarkedet i forårshumør: Flere huse til salg til højere priser11.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum