Autoværn på Hylkedalsbroen på E45 Sønderjyske Motorvej bliver skiftet ud
Vejdirektoratet udskifter autoværn på Hylkedalsbroen langs E45 Sønderjyske Motorvej tæt på Kolding. Arbejdet bliver udført over den kommende måned mellem søndag den 17. august og søndag den 14. september.

Arbejdet med udskiftning af autoværn på Hylkedalsbroen betyder, at trafikken afvikles i to smalle kørespor, og derfor sænkes hastigheden til 80 km/t. For at få et arbejdsareal til entreprenøren bliver nødsporet i hele broens længde og en lille del af køresporet inddraget. Ligeledes bliver et område til ind- og udkørsel til arbejdspladsen før og efter broen inddraget.
Arbejdet bliver udført i to etaper for at genere trafikken mindst muligt.
I første etape af arbejdet bliver det vestlige autoværn udskiftet, og det påvirker den sydgående trafik. Afspærringen bliver sat op søndag den 17. august, hvorefter arbejderne går i gang. Arbejdet i sydgående retning forventes afsluttet med udgangen af august.
Søndag den 31. august rykker afspærringen til den østlige side af broen, og vejarbejdet kommer til at påvirke den nordgående trafik. Arbejdet i østsiden forventes afsluttet, så afspærringen kan blive fjernet søndag den 14. september.
Arbejdsområdet vil være tydeligt afmærket med trafikværn.
Fokus på sikkerhed
Når arbejdsarealet i nødsporet er etableret, bliver der opsat en skærm på autoværnets yderside. Den skærm skal sikre entreprenørens arbejdere mens autoværnet er demonteret, samt sikre at der ikke bliver tabt noget fra arbejdet ned på arealerne under broen.
Når sikkerhedsskærmen er monteret, bliver det gamle autoværn demonteret, og fastgørelsen i broens beton renoveres. Til sidst bliver et nyt broautoværn monteret. Herefter kan sikkerhedsforanstaltningerne i form af skærm fjernes igen og arbejdsarealet ryddes.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanterne. På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Allan Højgaard MadsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 15ahm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ni kilometer af Rute 16 ved Meløse får ny asfalt14.8.2025 10:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 19. august og cirka fem uger frem skal trafikanter forvente spærringer i aften- og nattetimerne, mens Vejdirektoratet udskifter asfalt på Rute 16 ved Meløse.
Broreparation på Østjyske Motorvej mellem Fredericia og Vejle går i gang14.8.2025 08:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer en dilatationsfuge og udfører belægningsarbejder på Elbodalbroen på Østjyske Motorvej E45 ved Taulov. For at genere trafikanterne mindst muligt, bliver arbejdet udført som weekendarbejde de to kommende weekender - den 15.-17. august og den 22.-24. august.
Vejdirektoratet afslutter vejarbejde på bro til Møn14.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 20. august til torsdag den 28. august skal trafikanter forvente længere rejsetid over Dronning Alexandrines Bro, mens Vejdirektoratet færdiggør reparationsarbejde på broens belægning.
Reparation af fuge på Vejlefjordbroen går i gang13.8.2025 14:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer en dilatationsfuge på Vejlefjordbroen. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem torsdag den 14. august og fredag den 15. august for at genere trafikken mindst muligt.
Frederikssundmotorvejen får ny asfalt mellem Ballerup og Rødovre12.8.2025 11:04:39 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag den 15. august og cirka tre uger frem vil Frederikssundmotorvejens østgående retning mellem Ballerup og Rødovre være spærret i aften- og nattetimerne. I weekenden i uge 33 er strækningen spærret hele weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum