Frederikssundmotorvejen får ny asfalt mellem Ballerup og Rødovre
Fra fredag den 15. august og cirka tre uger frem vil Frederikssundmotorvejens østgående retning mellem Ballerup og Rødovre være spærret i aften- og nattetimerne. I weekenden i uge 33 er strækningen spærret hele weekenden.

Asfalten på Rute 17, Frederikssundmotorvejen, er nedslidt og trænger til at blive udskiftet. Derfor udskifter Vejdirektoratet omtrent fire kilometer belægning mellem motorvejskryds Ballerup og motorvejskryds Rødovre i østgående retning.
Arbejdet starter fredag den 15. august og varer herefter cirka tre uger. Det udføres hovedsageligt om aftenen og natten for at påvirke trafikken mindst muligt.
Sådan foregår arbejdet
Belægningsarbejdet foregår i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt.
Herefter følger reparationer af underlaget, dernæst udlægges der ny asfalt, og til sidst påføres der nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Frederikssundmotorvejen er spærret i østgående retning mellem motorvejskryds Ballerup og motorvejskryds Rødovre i følgende perioder:
- Fra d. 15/8 2025 kl. 20.00 til d. 18/8 2025 kl. 05.00 (hele perioden)
- Fra d. 18/8 2025 til d. 21/8 2025 i tidsrummet 20.00 – 05.00 (4 aftener/nætter)
- Fra d. 25/8 2025 til d. 29/8 2025 i tidsrummet 20.00 – 05.00 (5 aftener/nætter)
- Fra d. 1/9 2025 til d. 3/9 i tidsrummet 20.00 – 05.00 (2 aftener/nætter)
Tilkørsel 1 Ejby er spærret i østgående retning i de samme perioder som ovenstående.
Der vil være skiltet omkørsel på stedet, hvor bilister ledes via O4, rute 21 Holbækmotorvejen og E47 Motorring 3.
Tak for tålmodigheden
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid.
I de perioder, hvor der ikke bliver udført vejarbejde, er der åbent for trafikken i fuldt omfang. Dog vil trafikanter periodevis være nødt til at køre på en fræset eller uafstribet overflade. Derfor vil hastigheden være nedsat til 80 km/t hele døgnet.
Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det blive forsinket i tilfælde af dårligt vejr.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Bo WamslerEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 88bow@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Åbning af Hønnerupvej udsat på grund af støbefejl12.8.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret fejl i støbningen af den nye bro, som skal føre Hønnerupvej over den kommende jernbane over Vestfyn. Åbningen af Hønnerupvej udsættes derfor til årsskiftet.
Vestre Ringvej og Holstebrovej ved Viborg Storcenter får ny asfalt11.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 14. august og cirka fire uger frem skal trafikanter forvente aften- og nattespærringer, mens Vejdirektoratet fornyer asfalten ved Viborg Storcenter.
Stort cykelløb kan give køer på de danske veje11.8.2025 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 12. august starter cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Løbet varer fem dage og kommer til at påvirke trafikken i store dele af landet.
Spærringer omkring E45 ved Aarhus forlænges8.8.2025 13:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at forlænge tunnelen på Glamhøjvej under E45 Østjyske Motorvej og asfalteringen i Motorvejskryds Aarhus V er forsinket.
Vejdirektoratet ombygger kryds til signalanlæg i Svendborg8.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør går nu i gang med at ombygge krydset mellem Sundbrovej og Johannes Jørgensens Vej i Svendborg fra vigepligtreguleret kryds til signalanlæg. Formålet er at forbedre trafiksikkerheden for trafikanter i området. Under anlægsarbejdet vil der være trafikale omlægninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum