H.C. Andersen Festivals fylder Odense med kultur og blomster i ti dage

Del

Fra torsdag 14. august og ti dage frem bliver Odense igen fyldt med shows, musik, teater, udstillinger, gadeperformance, smukke blomster og mere end 500 andre kulturaktiviteter. Det sker, når H.C. Andersen Festivals for 12. gang løber af stablen. Den spektakulære, internationale nycirkusopsætning ’Fugl Fønix’, et 24-meter langt vægmaleri af streetart-kunstneren Balstrøm, spændende teaterforestillinger på Teater Momentum og operaen ’Det 13. barn’ instrueret af Johan Klint Sandberg er bare nogle af højdepunkterne.

Den internationale og spektakulære nycirkusopsætning ’Fugl Fønix’ er H.C. Andersen Festivals' store, udendørs aftenshow.
Den internationale og spektakulære nycirkusopsætning ’Fugl Fønix’ er H.C. Andersen Festivals' store, udendørs aftenshow.

Det er Michael Falch, der sammen med URO, Ginne Marker og Trine Therkelsen åbner årets H.C. Andersen Festivals. Det sker i festivalens åbningsshow, ’Store drømme og smukke toner’, hvor Odense Symfoniorkester akkompagnerer perlerækken af danske sangere, når de præsenterer smukke fortolkninger af kendte sange fra deres bagkatalog.

Efter åbningsshowet byder Danmarks største bykulturfestival på mere end 500 kulturaktiviteter, som tæller alt fra shows, musik, teater, udstillinger, kunst, dans, foredrag, comedy og gadeperformance fra hele verden. Og så en masse smukke og kreative blomster- og planteudsmykninger, idet Odense Blomsterfestival, der afholdes for 26. gang, også er en integreret del af H.C. Andersen Festivals.

”Vi glæder os enormt meget til igennem ti dage at fylde Odense med kultur i alle afskygninger og trække en masse gæster til Fyn. Vi har endnu en gang sat et spændende program sammen, hvor der er noget for enhver smag og interesse samt en masse perler og overraskelser. Som altid er det svært at fremhæve det ene frem for det andet, men noget af det, jeg ser allermest frem til, er de mange sprudlende aktiviteter i gaderne både i dag- og aftentimerne,” siger festivaldirektør Peter Bøgholm.

Store kulturoplevelser i vente
For alle fynboer, danskere og udenlandske turister, der besøger årets H.C. Andersens Festivals mellem 14. og 23. august, er der masser af smukke blomsteroplevelser krydret med spektakulære, kulturelle oplevelser i vente.

Festivalens store, udendørs aftenshow, ’Fugl Fønix’, er en international og poetisk ny-cirkusopsætning, som primært foregår i luften og fra en stor skulpturel rede midt på Flakhaven. Showet er skabt af Teatret Hakkehuset og den italienske ny-cirkusgruppe eVenti Verticali og fremføres af akrobatiske luftartister og er pakket ind i røg, dans og musik.

Allerede under Odense Blomsterfestival er reden en væsentlig del af udstillingen ’Fønix Haven’ på Flakhaven. Haven er en poetisk fortolkning af H.C. Andersens eventyr om Fønix-fuglen, som også aftenshowet tager afsæt i.

Midt i haven står den tre meter høje og 15 meter brede rede, mens resten af pladsen er et sanseligt og eventyrligt landskab med stier og sandhøje under temaet ‘Fra frø til evig blomstring’, der er en hyldest til fantasien og skaberkraften i H.C. Andersens værker.

H.C. Andersens Festivals har støttet Odense Symfoniorkester, som står bag operaen ’Det 13. barn’, der har Danmarkspremiere under H.C. Andersen Festivals. Operaen er instrueret af instruktørkometen Johan Klint Sandberg og har musik af en af de største nulevende danske komponister, Poul Ruders. Brødrene Grimms eventyr ’De tolv brødre’, der inspirerede H.C. Andersen til det berømte eventyr ’De vilde svaner’, og det er de to eventyr, som operaen baserer sig på.

På Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik kan festivalens gæster glæde sig til tre dages musik med blandt andre Freja Kirk, Peter Sommer & Palle Hjorth og to unge talenter i form af Sofie1998 og svendborgeske Absurd.

I Eventyrhaven kan man opleve Eventyrdalen - et 24 meter langt vægmaleri af den verdenskendte streetartkunstner Balstroem, på Flakhaven er der åben workshop med Dansk Danseteater, Teater Momentum præsenterer både skuespiller Trine Pallesen i spændende talk- og teaterkoncept samt konceptet ’De unge stemmer’, hvor nyskrevne scener bliver opført som readings, og Munke Mose bliver omdannet til et loungeområde fyldt med liv, fællesskab, god stemning, underholdning og Street Food Festival.

Store ambitioner for fremtiden
Det er 14 år siden, at nogle odenseanske erhvervsfolk rakte ud til Odense Kommune og havde den snak, som blev begyndelsen på et stærkt offentligt-privat samarbejde, der nu har udviklet sig til Danmarks største kulturfestival. Det er lykkes takket være en visionær konstruktion og en organisatorisk samhøringhed mellem erhvervslivet, Odense Kommune og andre støtter, kulturaktørerne og de frivillige. Og H.C. Andersen Festivals har store ambitioner for fremtiden.

”Målt på omsætning er vi klart Danmarks største bykulturfestival, men vi har ambitioner om at blive Skandinaviens største. Derfor er ambitionen, at vi i 2030 har en omsætning på 40 mio. kr. og i 2040 en omsætning på 50 mio. kr. Det skal give os mulighed for at stramme programmets kvalitet yderligere, arbejde på at inkludere mere af Fyn, styrke vores dannelses- og læringsspor for børn og unge og være med til at understøtte helt nye tiltag under H.C. Andersen Festivals. Og så vil vi arbejde på at skabe nogle helt store begivenheder, der kan komme ud at flyve – ud i Danmark og ud i verden – og på den måde få skabt synlighed, tiltrækning og ikke mindst stolthed - til Fyn, til Odense og derved til festivalen,” siger Peter Bøgholm.

Hele programmet for H.C. Andersen Festivals og Odense Blomsterfestival kan ses på www.hcafestivals.dk.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Morten Hopballe, pressekontakt, H.C. Andersen Festivals, T 3135 3007, M mh@kommpress.dk

Billeder

Download
Den internationale og spektakulære nycirkusopsætning ’Fugl Fønix’ er H.C. Andersen Festivals' store, udendørs aftenshow.
Den internationale og spektakulære nycirkusopsætning ’Fugl Fønix’ er H.C. Andersen Festivals' store, udendørs aftenshow.
Download
Download
Download
Download
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye