Red Barnet: Mødre i Gaza er rædselsslagne for, at deres babyer ikke kommer til at overleve
Flere end 40 procent af de gravide og ammende kvinder, der søgte behandling på Red Barnets klinikker i Gaza i sidste måned, var underernærede. Nogle beder om modermælkserstatning, så deres babyer kan få mad, hvis de bliver forældreløse.
43 procent af de 747 gravide og ammende kvinder i Gaza, som Red Barnet screenede i den første halvdel af juli, var underernærede. Det er næsten tre gange så mange som i marts, hvor den israelske regering genindførte en total belejring af Gaza, og det kan påvirke deres evne til at tage sig af deres nyfødte.
– Mødre ankommer til vores klinikker sultne, udmattede og rædselsslagne for, at deres babyer ikke kommer til at overleve. Nogle beder om modermælkserstatning, så deres spædbørn kan få mad, hvis de dør, fortæller Ahmad Alhendawi, der er regional direktør for Red Barnet i Mellemøsten.
– Det her er realiteter, som ingen mor bør stå over for, pointerer han.
– Vi ved, at ekstrem stress kan påvirke amning, og de uophørlige luftangreb, fordrivelserne og sulten i Gaza har enorme konsekvenser for mødrene og gravide, siger den regionale direktør, der påpeger, at det at befinde sig i en krigszone i sig selv påvirker mennesker enormt.
– Mange kvinder er selv underernærede, men forsøger stadig at sørge for næring til deres babyer. Støtte til kvinder, der ammer, kan være en livreddende intervention for både mor og barn, fortæller Ahmad Alhendawi.
Han peger på, at når spædbørn ikke får mad, så begynder deres kroppe at lukke ned efter få dage. De stopper med at spise, mister energi og begynder at svinde ind. Til sidst begynder deres organer at svigte, og de bliver meget sårbare over for infektioner.
– Underernæring kan behandles, og børn kan komme sig, men kun hvis vi når dem i tide. Belejringen skal stoppes omgående, lyder det fra Ahmad Alhendawi, der understreger, at humanitære organisationer kan redde liv, hvis de får tilstrækkelig, sikker og forudsigelig tilgang af nødhjælp.
– Alt andet vil være en farlig distraktion, der koster mødre deres babyer, babyer deres mødre og ”i bedste fald” underminerer børns vækst, udvikling og fremtid. Hvis verden ikke handler nu, kommer flere børn til at dø som følge af denne undgåelige og menneskeskabte krise, siger han.
Også Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet, efterlyser handling.
– Den israelske regering skal leve op til sine forpligtelser under international lov og tillade fuld adgang for nødhjælp – herunder modermælkserstatning, udtaler Johanne Schmidt-Nielsen
– Spædbørn, der allerede er hårdt ramt af krig, må ikke efterlades uden mulighed for at overleve. Modermælkserstatning og andre livsnødvendige forsyninger er – på samme måde som al nødhjælp – blevet begrænset i at komme ind i Gaza som følge af den israelske regerings belejring, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen.
– Gazas børn har brug for beskyttelse. Og det ændrer fordømmelser, symbolske nedkastninger af nødhjælp eller midlertidige pauser ikke på. Der er brug for en omgående og permanent våbenhvile. Der er brug for, at belejringen af Gaza stopper nu, og at humanitære organisationer får lov til at arbejde frit, så livsnødvendig nødhjælp kan nå frem til Gazas befolkning. Her skal det internationale samfund, herunder den danske regering, øge presset på den israelske regering – ellers kommer det ikke til at ske.
FAKTA
Siden april har de ansatte på de to sundhedsklinikker, som Red Barnet driver i Gaza, meldt om månedlige stigninger i antallet af gravide og ammende kvinder, der er underernærede, fordi mad, vand og brændstof har været næsten fuldstændig utilgængeligt. Undernæring eller utilstrækkelig ernæring under graviditeten kan føre til blodmangel, svangerskabsforgiftning, blødninger og død hos mødre samt dødfødsel, lav fødselsvægt, hæmmet vækst og udviklingsforstyrrelser hos børn.
Sundhedseksperter verden over anbefaler amning for at beskytte børns helbred og øge deres overlevelseschancer, især i de første levemåneder. Men i Gaza meldes der om mødre, der har svært ved at producere modermælk på grund af ekstrem sult, stress, dehydrering og mangel på privatliv som følge af gentagne fordrivelser.
Flere end 70.000 børn under fem år, og 17.000 gravide og ammende kvinder, står over for akut underernæring i Gaza ifølge den førende organisation i forhold til sultkatastrofer, Integrated Food Security Phase Classification (IPC), som advarer om, at ”det værst tænkelige scenarie med hungersnød i øjeblikket udspiller sig i Gaza"[1].
Ifølge sundhedsministeriet i Gaza er 180 mennesker omkommet som følge af underernæring siden starten af krigen – herunder 93 børn, hvoraf mindst 25 af dem døde i juli.
FN estimerer[2], at der er 55.000 gravide kvinder i Gaza.
[1] https://www.ipcinfo.org/fileadmin/user_upload/ipcinfo/docs/IPC_GazaStrip_Alert_July2025.pdf
[2] https://www.unfpa.org/sites/default/files/resource-pdf/Palestine_20Situation_20Report_2018_20-_20FA.pdf.pdf
Nøgleord
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkOm Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og 116 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Mange danske kommuner har styrket beredskabet mod digitale overgreb mod børn og unge23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens det for få år siden kun var hver fjerde danske kommune, som tog højde for digitale overgreb i deres beredskabsplaner ved overgreb mod børn og unge, er billedet i dag vendt helt på hovedet. Det viser en ny kortlægning af de 98 danske kommuners beredskaber foretaget af Red Barnet og TrygFonden. Udviklingen er meget positiv, lyder det fra Red Barnet, som opfordrer de 32 kommuner, som fortsat ikke behandler digitale overgreb i deres beredskaber, til at styrke børnebeskyttelsen.
H.M. Kongen spillede naturbingo og fangede frøer med børn21.9.2025 16:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Smilene var store og spørgsmålene mange, da H.M. Kongen i dag kom på besøg i Red Barnets oplevelsesklub i Nykøbing Falster. Børn, forældre og frivillige hyggede sig sammen med Kongen, mens de samlede bænkebidere i skoven, fangede frøer i søen og lavede mad over bål. Det var første gang, Red Barnets mangeårige protektor oplevede børnerettighedsorganisationens aktiviteter på tæt hold efter at være blevet konge.
Ny ‘vuggevise’ skal hjælpe unge med at få ro i hovedet før sengetid: “Vi er blevet for vant til at opleve ubehagelige ting online”19.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De to unge kunstnere Josef og Sira Jovina udgiver sammen med stjerneproduceren Anton Westerlin i dag en ny sang, der sætter fokus på udbredte problemer med unges ubehagelige oplevelser online. Sangen udgives også i en live-version med Det Danske Drengekor og Det Danske Pigekor. Begge udgivelser sker i et samarbejde med On, der er den nationale indsats for digital dannelse af børn og unge.
Red Barnet: Over 20.000 børn er blevet dræbt i Gaza – ”Et forfærdeligt nyt lavpunkt”8.9.2025 15:00:54 CEST | Pressemeddelelse
De seneste knap to år er mere end et barn i timen blevet dræbt af israelske styrker i Gaza.
Red Barnet: Mere end 10.000 danskere går på gaden for verdens udsatte børn7.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere voldsomme kriser og katastrofer verden over har ført til, at millioner af børn sulter. Derfor opfordrer Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, til at støtte de mange udsatte og sårbare børn, der har brug for hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum