Red Barnet: Børn i Ukraine er ængstelige og bange efter tusinder af timer med alarmer i forbindelse med luftangreb

Siden den 24. februar 2022 har Ukraines børn betalt en alt for høj pris i en krig, de ikke har nogen andel i. De seneste fire år har utallige af dem levet med konstant frygt for at miste deres kære og har fået frarøvet muligheder og den tryghed, som børn har ret til.

Det skyldes ikke mindst de ufatteligt mange luftangreb mod ukrainske byer, som gang på gang har aktiveret alarmer og varslinger og ført til, at børn har måttet leve med frygten for bombardementer og angreb. Ifølge en opgørelse fra Red Barnet har børn i Ukraine de seneste fire år i gennemsnit oplevet 4.000 timer med alarmer i forbindelse med luftangreb (1).

Forældre og Red Barnet-ansatte i Ukraine fortæller, at børn er både bange og ængstelige som følge af de konstante trusler fra luften, og at nogle børn har udviklet mave-tarm-lidelser som følge af stress. Særligt de seneste måneder har budt på et stigende antal varslinger om luftangreb, hvilket kun har forstærket det psykologiske pres, som børn og deres familier har levet med i fire år.

Børn, som lever nær frontlinjen samt i Kyiv-regionen, har været hårdest udsat. De har oplevet omkring 7.000 timer med aktive advarsler og varslinger om luftangreb, hvilket svarer til over ni måneder med uafbrudte alarmer i forbindelse med luftangreb ifølge analysen af de officielle data vedrørende Ukraines luftalarmer (2).

Børns nervesystem er udmattede

Alarmerne, der advarer befolkningen om blandt andet missilangreb, kan blive igangsat flere gange om dagen. De forstyrrer jævnligt børns skolegang, men oftest er alarmerne blevet aktiveret om aftenen eller i nattetimerne, hvilket har frarøvet mange børn både deres nattesøvn og mulighed for at føle sig trygge.

De mange alarmer betyder, at familier skal beslutte, om de vil søge dækning i beskyttelsesrum, kældre eller underjordiske togstationer med begrænset adgang til vand, strøm og varme. Mange familier er dog udmattede efter flere år med bombardementer og alarmer, og de vælger i stigende grad mindre sikre alternativer så som at søge dækning på deres badeværelser eller ude i korridoren – væk fra de mere udsatte dele af deres hjem.

Det gælder blandt andet 8-årige Anastasiia*, der sammen med sin familie blev nødt til at flygte fra familiens hjem i Zaporizjzja-regionen til Zaporizjzja by, da fuldskalakrigen begyndte. Som mange andre børn nær frontlinjen har Anastasiia lært at leve med urolige nætter, som jævnligt afbrydes af eksplosioner som følge af drone- eller missilangreb. Når alarmerne lyder om natten, rykker hun og familien ud i korridoren, hvor de sover, indtil der bliver stille igen – en rutine, som er blevet bekymrende normal for mange familier i Ukraine.

– Det er en konstant følelsesmæssig belastning. Vi voksne mærker det, men børnene mærker det endnu dybere. Deres nervesystem er udmattet, og når børn hører en eksplosion, bliver de bekymrede, de bliver nervøse, siger Anastasiias mor, Veronika*.

Brug for stort fokus på mental sundhed

De seneste fire års krig har gjort tilværelsen med konstant frygt og uro til ”en ny normal” for mange børn i Ukraine. I 2024 viste en undersøgelse fra Red Barnet, at over fire ud af ti børn led af psykosocial mistrivsel; nogle børn udviklede taleforstyrrelser og ukontrollerbare tics, mens andre led af voldsomme mareridt.

Der er ikke nogen tvivl om, at de seneste fire års krig har haft voldsomme konsekvenser for børn i Ukraine, pointerer Anne Margrethe Rasmussen, chef for Red Barnets arbejde i Østeuropa.

– Alt for mange børn i Ukraine får en barndom præget af frygt og en følelse af at befinde sig i et konstant alarmberedskab. Deres hverdag er fyldt med alarmer og angreb, der er blevet en vedvarende påmindelse om den livsfare, de befinder sig. Det skaber en tumultarisk hverdag, hvor de får frarøvet store dele af deres skolegang, nattesøvn og barndom, siger Anne Margrethe Rasmussen og fortsætter:

– Derfor er det enormt vigtigt, at vi tager hånd om børnene i Ukraine og giver dem støtte og tryghed i en hverdag præget af frygt og usikkerhed, fastslår Anne Margrethe Rasmussen.

Hun peger på, at Red Barnet med finansiering fra det danske udenrigsministerium blandt andet har været med til at etablere beskyttelsesrum i skoler og institutioner – særligt i området omkring Mykolajiv. Men der gøres også en stor indsats i forhold til at styrke børns mentale sundhed.

Blandt andet har Red Barnet sammen med den ukrainske organisation Istok sørget for efteruddannelse af både lærere og pædagoger, så de bliver bedre klædt på til at håndtere mentale skader og styrke børns mentale helbred.

Sammen med en række lokale partnerorganisationer driver Red Barnet også børnevenlige områder, hvor børn kan få et dybt tiltrængt afbræk fra krigens rædsler. Herunder ved at lege eller deltage i undervisningsaktiviteter og modtage psykosocial støtte, hvilket både giver mulighed for tryghed, læring og følelsesmæssig lindring.

– Det er helt afgørende, at vi har fokus på børnenes mentale sundhed for at håndtere de mange usynlige men alvorlige ar, som den voldsomme krig har efterladt hos børn i Ukraine, siger Anne Margrethe Rasmussen og fortsætter:

– For hvis børnene ikke får den nødvendige støtte, kan konsekvenser følge dem langt ind i voksenlivet. Der er behov for en omfattende indsats, så børnene kan få den hjælp, beskyttelse og støtte, de har brug for til at genopbygge deres liv, så vi undgår, at en hel generation bærer rundt på krigens usynlige ar resten af livet.

Red Barnet har arbejdet i Ukraine siden 2014 og har opskaleret indsatsen betydeligt siden den 24. februar 2022. De seneste fire år har Red Barnet hjulpet over 4,7 millioner mennesker i Ukraine – herunder omkring 1,9 millioner børn – ved at levere livreddende nødhjælp og stå for uddannelse, beskyttelse og mental sundhedsstøtte.  

*Navnene er anonymiseret for at beskytte familiens identitet.

NOTER OG DATA

[1] Data om varigheden af luftalarmer er hentet fra https://air-alarms.in.ua/en. Siden samler alarmer og varslinger fra officielle kilder. Dataene i denne pressemeddelelse omfatter kun officielle varsler.

[2] Data er et vægtet gennemsnit baseret på befolkningstal for følgende regioner: Donetsk, Kharkiv, Sumy, Dniprov, Zaporizka, Kherson, Odessa, Chernihiv, Mykolaiv og Kyiv-regionen.