DIF lancerer ny international strategi med fokus på nye alliancer
5.8.2025 12:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF peger i sin nye internationale strategi for 2025-2029 på behovet for at opsøge alliancepartnere i hele verden. Også blandt lande, DIF normalt ikke samarbejder med.

Geopolitikken udvikler sig i disse år hastigt og uforudsigeligt. Det afspejler sig i den nye internationale strategi for 2025-2029, som bestyrelsen for DIF, Danmarks Idrætsforbund, har godkendt.
I den nye internationale strategi bliver det slået fast, at DIF fremover er nødt til at opsøge alliancepartnere, som man hidtil ikke har samarbejdet med, hvis der skal sikres fremdrift på DIF’s mærkesager.
”Vi skal selvfølgelig holde fast i vores gode samarbejde med de øvrige nordiske lande, men vi skal også i højere grad hæve blikket og kigge mod resten af verden – fx i retning af Afrika, Asien og Latinamerika,” siger DIF’s formand, Hans Natorp, og fortsætter:
”Hvis der skal rykkes i forhold til vores mærkesager, så kan vi ikke kun mødes med andre lande i små cirkler, hvor vi er helt enige med hinanden. Vi skal også ud at lave alliancer med lande fra andre verdensdele, og med lande, som vi ikke nødvendigvis er enige med på alle områder.”
Det er den samme tilgang til samarbejde og nye alliancer, som regeringen også formulerer i sin udenrigspolitiske strategi. At man ikke skal undlade at samarbejde med lande på områder af fælles interesse, selvom disse lande ikke har helt samme værdigrundlag som Danmark.
”En af vores tre strategiske mærkesager i vores internationale arbejde er klima og bæredygtighed. Men vi skaber ikke resultater på området, hvis det kun er noget, der bliver diskuteret blandt ligesindede. Vi skal ud at lave alliancer med lande, hvor emnet normalt ikke er på dagsordenen. På den måde kan vi gøre en reel forskel,” understreger DIF-formanden.
Tre strategiske mærkesager
Ud over klima og bæredygtighed er DIF’s to øvrige strategiske mærkesager ’innovation og sportsteknologi’ samt ’integritet, diversitet og menneskerettigheder’.
Ud over at dyrke nye alliancer vil DIF blandt andet benytte sig af nationale partnerskaber og erfaringsudveksling – fx med Play the Game, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Transparency International og Amnesty International. Og så vil DIF intensivere sit arbejde med at få danske idrætspolitikere valgt ind på betydningsfulde internationale poster, så de kan drive udviklingen indefra.
Igennem en længere årrække er flere og flere danske idrætspolitikere blevet valgt til internationale organer, men de seneste år er udviklingen desværre vendt. Blandt andet fordi der er kommet stor konkurrence om posterne fra andre lande, der ikke tidligere har haft fokus på international idrætspolitik. Men håbet er, at en intensiveret indsats i perioden 2025-2029 kan føre til, at flere danske idrætspolitikere bliver valgt.
”Det er vigtigt, at vi er inde i maskinrummet, så vi kan påvirke beslutningerne. Vi har allerede dygtige danske idrætspolitikere, der gør en forskel internationalt, men vi skal forsøge at få endnu flere valgt ind, så den danske stemme bliver hørt flere steder,” siger Hans Natorp.
Fakta om DIF internationale strategi
Gælder for perioden 2025-2029
Vedtaget af DIF’s bestyrelse
Har tre strategiske mærkesager:
- Klima og bæredygtighed
- Innovation og sportsteknologi
- Integritet, diversitet og menneskerettigheder
Peger på fem strategiske arbejdsfelter:
- Globalt engagement og strategiske alliancer
- Nationale partnerskaber
- Idrætsdiplomati og internationalt samarbejde
- Øget indflydelse i internationale sportsorganisationer
- EU og europæiske rammevilkår
Læs mere om DIF’s internationale strategi her: https://www.dif.dk/om-dif/politikker-og-udspil/international-strategi
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt DIF's formand, Hans Natorp, på hna@dif.dk, +45 31 44 40 15 (bemærk at Hans Natorp tirsdag den 5. august klokken 14.25 flyver til Kina for at overvære World Games. Læg evt. en besked, og så vil Hans ringe tilbage, når han lander).
Billeder

Vedhæftede filer
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Idrætten har en markant plads i den nye regeringsperiode3.6.2026 13:19:19 CEST | Pressemeddelelse
Formand for DIF, Hans Natorp, kan ikke mindes et regeringsgrundlag med så stort fokus på idræt, foreningsliv og de oplevelser idrætten giver os alle. DIF hilser den nye regerings ambitioner velkommen og ser frem til samarbejdet om at styrke de vigtige fællesskaber i idrætten.
Første af sin slags i Danmark: Friluftspavilloner skal få flere børn og unge ud i naturen2.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge skal ud i naturen. Det er formålet med de nye outdoorfaciliteter, der bliver opført i tæt beboede områder fem steder i landet. De unge er selv med til at designe faciliteterne, og den første er netop indviet i Høje-Taastrup Kommune af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden.
Nykøbing Falster Håndboldklub og Nykøbing FC skal sammen hjælpe unge på vej mod job og uddannelse2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge har svært ved at finde vej til job og uddannelse. Nu bliver Nykøbing Falster Håndboldklub, Nykøbing FC og Guldborgsund Kommune en del af Startblokken, der er en national indsats under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Sammen skal parterne hjælpe lokale unge til bedre trivsel og med at finde deres egne veje til job eller uddannelse.
Danmarks største går sammen med Danmarks bedste29.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 135 danmarksmestre skal kåres under DIF DM-ugen til sommer, bliver det med Novo Nordisk Danmark som ny partner. Samarbejdet bygger på en fælles ambition om at inspirere flere til bevægelse gennem idrætten.
DIF Skole OL vokser igen: Rekordmange elever og skoler er med21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Skole OL er nu til stede i 95 kommuner og på næsten hver anden skole i Danmark. I det her skoleår har over 75.000 elever været tilmeldt projektet, som skal styrke børn og unges trivsel og fællesskaber gennem idræt i skolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum