Alkoholreklamenævnet

Alkohol må ikke sælges som ”Rent Slik”, selv om det angiveligt betyder sæd

Del

Shotsrør fra Spritfabrikken i samarbejde med rapgruppen Suspekt må ikke markedsføres med navnet ”Rent Slik”. Heller ikke selv om producenten fremhæver, at ”Rent Slik” henviser til sæd og ikke til konfekture.

Et såkaldt "begyndersæt" med alkoholholdige shotsrør markedsført af Spritfabrikken Danmark i samarbejde med rapgruppen Suspekt.
Et såkaldt "begyndersæt" med alkoholholdige shotsrør markedsført af Spritfabrikken Danmark i samarbejde med rapgruppen Suspekt.

Spritfabrikken Danmark har i et samarbejde med rapgruppen Suspekt markedsført et såkaldt ”begyndersæt” med tre alkoholholdige shotsrør med navnene ”Hundepik”, ”Lakrids” og ”Rent Slik”, som kunne købes i forskellige webshops – herunder i tabushop.dk, der sælger merchandise for Suspekt.


Alkoholreklamenævnet hæfter sig ved navnet ”Rent Slik” og betegnelsen ”begyndersæt”, idet erhvervsdrivende ved markedsføring af alkohol ifølge nævnets retningslinjer skal udvise ansvarlig adfærd ved at tage særligt hensyn til de sociale, sundhedsmæssige og forbrugermæssige aspekter, der er forbundet med alkoholindtagelse.


Over for Alkoholreklamenævnet fremfører Spritfabrikken Danmark, at begrebet ”Rent Slik” er en metafor fra Suspekts musikalske univers med en voksen betydning, der i slangform henviser til sæd og ikke til konfekture.


Men det er Alkoholreklamenævnets vurdering, at ”Rent Slik” ikke naturligt leder forbrugerens tanker mod sæd frem for konfekture, idet referencen til den konkrete sangtekst ikke forventes at være kendt i et bredt omfang.


Nævnet godtager heller ikke Spritfabrikken Danmarks argumentation om, at ”begyndersæt” signalerer en introduktion til produktserien af shotsrør.


”I den konkrete situation, hvor begrebet ”begyndersæt” sættes sammen med et alkoholprodukt med titlen ”Rent Slik”, bidrager det til et samlet indtryk, hvor den erhvervsdrivende ikke i tilstrækkelig grad har udvist hensyn til ansvarlig adfærd”, siger Alkoholreklamenævnets forperson, Marlene Winther Plas.


Af den grund udtaler nævnet kritik af Spritfabrikken Danmarks markedsføring og vil i den kommende periode holde særligt øje med, at Spritfabrikken Danmarks markedsføring af alkohol ikke er i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer.

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet

SuperBrugsen reklamerede for alkohol til unge i strid med regler5.6.2023 11:56:57 CEST | Pressemeddelelse

SuperBrugsen rettede i slutningen af maj sin alkoholmarkedsføring mod nyudklækkede studenter. Det er i strid med reglerne, og derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af SuperBrugsen på Søtorvet i Silkeborg, Esbjerg Storcenter, Hinnerup ved Aarhus, Nyborg, Aakirkeby på Bornholm og Højby ved Odense. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med SuperBrugsens markedsføring.

To barer og en festarrangør får kritik for at markedsføre alkohol til unge17.11.2022 08:28:00 CET | Pressemeddelelse

Det er forbudt at koble markedsføring af alkohol sammen med børn og unge. Og det er heller ik-ke tilladt at opfordre til druk. Derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af ”Zwei Grosse Bier Bar” i Silkeborg, ”Stokrosen – Dit Værtshus” i Ejstrupholm og ”TopCPH”, der arrangerer fester i hovedstadsområdet. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med de tre erhvervs-drivendes markedsføring.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye