Gratis naturvidenskabelige foredrag i Bio Næstved
Aarhus Universitets livestreamede foredrag har i flere år været virkelig populære. Nu venter en ny sæson med seks spændende foredrag på udvalgte tirsdage. De vises i Bio Næstved som et samarbejde mellem biografen og Næstved Bibliotek og Borgerservice.

Til foredragene øser danske forskere levende og engageret ud af deres viden om et væld af forskellige emner, der alle har det til fælles at de kredser om aktuel, naturvidenskabelig forskning. Det er forskningsformidling af uhørt høj kvalitet, ofte med et glimt i øjet, og publikum går klogere hjem med mange nye indsigter.
Foredragene vises live i Bio Næstved udvalgte tirsdage kl. 18:45 – 21:00. Deltagelse er gratis men forudsætter billet, som bestilles gennem Bio Næstveds hjemmeside.
Datoerne for de kommende foredrag er d. 23. september, d. 7. oktober, d. 21. oktober, d. 28. oktober, d. 11. november og d. 18. november. Alle nævnte datoer er tirsdage og med visninger kl. 18:45 – 21:00.
Et naturvidenskabeligt tagselvbord
I efteråret 2025 kan interesserede bl.a. opleve foredrag om, hvordan tarmsystemets bakterier, virus og svampe påvirker kroppens organer på godt og ondt. Et andet foredrag handler om havets udvikling de sidste 100 år, om dets aktuelle tilstand, og om bestræbelserne på at give naturen mere plads.
Hør også om arvehygiejnens historie og hvordan genterapi og genetiske tests i dag skaber etiske dilemmaer. Der er også foredrag om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA, der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund, som fortæller os, hvad fortidens menneskearter foretog sig.
Interesserede kan blive klogere på de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten – byggesten, som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Og kan det opstå under andre betingelser end på jorden?
Sæsonens sidste foredrag runder af med at handle om kunstig intelligens, der på rekordtid er gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi, der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?
Læs mere information om alle de nævnte foredrag på Bio Næstveds hjemmeside, hvor der også kan bestilles billetter til hver visning.
Bemærk: Foredragene er ikke tekstede, da de sendes live.
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder



Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Stand-upper Martin Nørgaard blinddater dine kandidater27.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hør hvad politikerne virkelig mener, og få et godt grin, når stand-up komiker Martin Nørgaard går i (valg)flæsket på lokalpolitikere torsdag d. 13. november kl. 19-21 til et skævt og sjovt valgarrangement for Næstved kommunes unge. For hvad vil de opstillede politikere virkelig gøre for ungdommen i Næstved og omegn?
Inspirerende foredrag med Morten Kirckhoff på Næstved Bibliotek20.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Hvad er det bedste der kan ske?" spørger Morten Kirckhoff sig selv og de, der oplever hans foredrag på Næstved Bibliotek d. 5. november kl. 19:00 - 21:00. Denne aften tager den populære eventyrer afsæt i sin nye bog om modets natur, og hvordan man bliver klar til at handle mere modigt i sit eget liv.
Skumringstime17.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I november når året går på hæld, og efterårsmørket sænker sig, inviterer Foreningen Norden og Næstved Bibliotek - traditionen tro - indenfor til Skumringstime på Næstved Bibliotek. Det sker mandag den 10. november kl. 19.00-21.00.
Foredrag på biblioteket: gamingkulturen blandt børn og unge16.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du forælder til eller tæt på et barn eller en ung, der bruger mange timer på computerspil? Kunne du tænke dig at blive klogere på gaming-kulturens både positive og mere negative sider? Hvis ja, kan du opleve et spændende foredrag om netop dette på Næstved Bibliotek mandag d. 3. november kl. 19:00-20:30.
DR Romanprisen 202615.10.2025 11:43:01 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at vælge årets bedste danske roman, når Næstved Bibliotek inviterer til årets DR Romanklub. Vi mødes seks gange i perioden december til maj. Første møde er tirsdag den 9. december kl. 19.00-20.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum