Næstved Bibliotek og Borgerservice

Foredrag på biblioteket: gamingkulturen blandt børn og unge

Del

Er du forælder til eller tæt på et barn eller en ung, der bruger mange timer på computerspil? Kunne du tænke dig at blive klogere på gaming-kulturens både positive og mere negative sider? Hvis ja, kan du opleve et spændende foredrag om netop dette på Næstved Bibliotek mandag d. 3. november kl. 19:00-20:30.

Rigtig mange børn gamer - alene eller med vennerne.
Rigtig mange børn gamer - alene eller med vennerne. Jessica Lewis / Pexels

Næstved Bibliotek får denne aften besøg af specialkonsulent Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik, der fortæller om, hvad der aktuelt kendetegner børn og unges gaming – og ikke mindst, hvad man som voksen til et barn, der gamer med fordel kan være opmærksom på.

Mange unge gamer

Computerspil og gaming er vokset eksplosivt de seneste år og er gået fra at være en lille niche i kældre og på teenageværelser til en olympisk sportsgren og nationalsport.

Det betyder også, at computerspillene fylder mere og mere i de unges hverdag. Men fylder de for meget? I aftenens oplæg forsøger Emil Ludvigsen at svare på dette og gøre deltagerne klogere på computerspil i bred forstand.

Computerspil er nemlig på mange måder fantastiske og fascinerende. Unge mennesker kan bruge mange timer, når de sidder i computerens skær. Til gengæld får de masser af sociale stimuli og skræddersyede udfordringer ud af spillene.

Et foredrag for nysgerrige voksne

Computerspil og kulturen omkring dem kan være svær at forstå som forælder eller omsorgsperson, når man ikke selv er vokset op i slipstrømmen fra CounterStrike, League of Legends og Minecraft.

Emil Ludvigsen giver derfor et indblik i, hvorfor og hvordan computerspil gør børn og unge glade, og også gode råd til, hvordan man styrer skærmtid og sørger for, at computerspillene ikke bliver noget, man skændes om derhjemme.

Foredraget kommer vidt omkring, fra aldersmærke, sprogbrug og skærmtid til fordomme, stereotyper, motivation, streaming og meget mere.

Med foredraget ønsker Center for Digital Pædagogik at give indblik i en ungdomskultur, der med sit særegne sprog og højlydte følelsesniveau kan være svær at dele entusiasmen for, når man er forælder. Men som er vigtig at sætte sig ind i.

Billetter til foredraget koster 25 kr og bookes via bibliotekets hjemmeside, naesbib.dk

Kontakter

Billeder

Bliv klogere på unges gamingkultur til aftenens foredrag.
Bliv klogere på unges gamingkultur til aftenens foredrag.
Ron Lach / Pexels
Download
Aftenens oplægsholder er Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik, der arbejder for at styrke børn og unges trivsel, online såvel som offline. Centret samler ekspertise inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.
Aftenens oplægsholder er Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik, der arbejder for at styrke børn og unges trivsel, online såvel som offline. Centret samler ekspertise inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.
Center for Digital Pædagogik
Download

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye