Stand-upper Martin Nørgaard blinddater dine kandidater
Hør hvad politikerne virkelig mener, og få et godt grin, når stand-up komiker Martin Nørgaard går i (valg)flæsket på lokalpolitikere torsdag d. 13. november kl. 19-21 til et skævt og sjovt valgarrangement for Næstved kommunes unge. For hvad vil de opstillede politikere virkelig gøre for ungdommen i Næstved og omegn?

Ved du heller ikke, hvem du skal stemme på til kommunalvalget? Vil du gerne have lokalpolitikernes svar på dine spørgsmål? Eller trænger du bare til noget god underholdning?
Så vær med, når Næstved Ungeråd, JB10, Næstved Bibliotek og Næstved Kommune sammen afholder et anderledes valgmøde med et glimt i øjet. Her bliver de yngste kandidater fra partierne nemlig gemt bag et forhæng og skal forklare, hvorfor du skal stemme på dem, UDEN at fortælle, hvilket parti de kommer fra!
Mikrofonen bliver ført af den garvede standupper Martin Nørgaard, som er kendt fra Tæt på sandheden, podcasten Det Værste Par og TV2 Zulu, og som i foråret var på turné med showet Ironisk.
Undervejs vil publikum få mulighed for at stille deres spørgsmål til politikerne, og du kan vinde fede præmier, hvis du kan gætte, hvilket parti politikerne kommer fra. Til sidst fjerner vi gardinet, og afslører de hemmelige kandidater.
Arrangementet er gratis - book dine billetter via Bio Næstveds hjemmeside. På aftenen er biografens café åben, så du kan købe snacks med til forestillingen.
Kontakter
Asla HusgardKulturformidler
Tlf:55884126aslhus@naestved.dkErik SølvsteenKulturformidler
Tlf:5588 4147erisol@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Inspirerende foredrag med Morten Kirckhoff på Næstved Bibliotek20.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Hvad er det bedste der kan ske?" spørger Morten Kirckhoff sig selv og de, der oplever hans foredrag på Næstved Bibliotek d. 5. november kl. 19:00 - 21:00. Denne aften tager den populære eventyrer afsæt i sin nye bog om modets natur, og hvordan man bliver klar til at handle mere modigt i sit eget liv.
Skumringstime17.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I november når året går på hæld, og efterårsmørket sænker sig, inviterer Foreningen Norden og Næstved Bibliotek - traditionen tro - indenfor til Skumringstime på Næstved Bibliotek. Det sker mandag den 10. november kl. 19.00-21.00.
Foredrag på biblioteket: gamingkulturen blandt børn og unge16.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du forælder til eller tæt på et barn eller en ung, der bruger mange timer på computerspil? Kunne du tænke dig at blive klogere på gaming-kulturens både positive og mere negative sider? Hvis ja, kan du opleve et spændende foredrag om netop dette på Næstved Bibliotek mandag d. 3. november kl. 19:00-20:30.
DR Romanprisen 202615.10.2025 11:43:01 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at vælge årets bedste danske roman, når Næstved Bibliotek inviterer til årets DR Romanklub. Vi mødes seks gange i perioden december til maj. Første møde er tirsdag den 9. december kl. 19.00-20.30.
“Får jeg nogensinde sex igen?” - forfatterforedrag med Sofie Hagen7.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Får jeg nogensinde sex igen? Sådan spørger Sofie Hagen i sin nyeste bog. Du kan høre om tankerne bag denne på Næstved Bibliotek torsdag d. 23. oktober kl. 19:00 - 21:00
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum