Ældre Sagen og FOA slår alarm efter ny undersøgelse: Plejehjemmene er presset til bristepunktet

Det er ikke lige meget, om man kommer på plejehjem i Middelfart eller Mariagerfjord. Når en plejehjemsansat i Middelfart møder på en nattevagt i weekenden, er hun i gennemsnit ansvarlig for knap 14 ældre mennesker.  

Hendes kollega i Mariagerfjord derimod skal prøve at hjælpe næsten 37. Og det er vel at mærke ældre, der for 77 procents vedkommende ikke kan gå på toilet alene, og hvor en stor del lider af demens. Det er en af konklusionerne på en ny stor undersøgelse, som Vive har lavet for Ældre Sagen og FOA. 

”Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder pga. den ringe normering”, siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.  

De ulige normeringer er også virkelighed på hverdage - i dagtimerne varierer den gennemsnitlige normering mellem 1,4 og 4,1 beboere pr. medarbejder på tværs af landets kommuner.  

Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af de ansatte på en typisk uge oplever, at der er pleje- og omsorgsopgaver, som kan være vanskelige at nå at udføre tilfredsstillende for både personale og beboere. Og samtidig oplever de ansatte et stigende tidspres. 

”Det her er ikke værdigt. Hverken for de ældre eller for de medarbejdere som gør deres bedste for at støtte og pleje dem. I dag er ældre meget længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har behov for en langt mere kompleks pleje og omsorg end førhen, men det ser vi ikke blive afspejlet i normeringerne,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA. 

Vives analyse følger op på lignende undersøgelser, som forsknings- og analyseinstituttet foretog i 2017 og 2019. De nye tal dokumenterer, at situationen ikke er forbedret i den forløbne periode. 

”Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv” lyder det fra Michael Teit Nielsen. 

Undersøgelsen viser også, at det mange steder er vanskeligt at finde medarbejdere med de rette kompetencer. Mere end halvdelen af plejecentrene angiver, at de har store rekrutteringsudfordringer. 

”Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede, til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser,” mener Tanja Nielsen.  

” Det er en politisk skandale, at politikerne, nationalt og kommunalt, ikke for mange år siden tog ansvar for det kolossale problem med mangel på plejepersonale, som var fuldstændig forudsigeligt” afslutter Michael Teit Nielsen.