“Smerten og tabet var overvældende": Kønsbaseret vold stiger i Gaza - hjælpearbejdere fortæller om rystende forhold

"Vi arbejder under ekstremt vanskelige forhold, herunder gentagne angreb. Der er ikke nok sikre steder for kvinder og deres børn," fortæller hun til UNFPA, FN's organisation for seksuel og reproduktiv sundhed. 

Gentagne tvangsforflytninger, manglende bevægelsesfrihed og langvarig mangel på brændstof og elektricitet har også gjort det sværere at hjælpe de mest udsatte. “Vi yder hjælp over telefonen, fordi de overlevende ikke kan nå frem til vores faciliteter,” tilføjer Suhair.

Krigen i Gaza har dræbt hele familier og ødelagt lokalsamfund. Udbredt sygdom, fattigdom, massefordrivelse og nedbrudte sundheds- og socialydelser øger stressniveauet i familier, hvilket fører til stigende rapporter om vold i hjemmet, seksuel udnyttelse og misbrug. Og mange tyer til børnearbejde og tvangsægteskaber for at overkomme den udbredte sult.

“De overgreb, vi ser i Gaza, er alvorlige og uacceptable krænkelser af menneskerettigheder. Under kriser, hvor alle sikkerhedsnet er brudt sammen, er det kvinder og piger, der betaler den højeste pris”, siger Ulla Müller, direktør på UNFPA’s nordiske kontor i København. “Vi må aldrig glemme, at menneskerettigheder og international lov gælder for alle. Humanitær hjælp skal altid have adgang. Det er ikke til forhandling”.  

Psykiske og fysiske sundhedsrisici

Safe Spaces tilbyder ikke kun husly, men også psykologisk støtte og værktøjer til at håndtere den stigende psykiske krise. 

“Kvinder har oplevet enorme tab, herunder dødsfald blandt slægtninge eller fængsling,” siger Ibtisam, 58, til UNFPA. “At lede efter vand, at leve uden noget privatliv og med konstante bekymringer - det er udmattende.”

Over 714.000 mennesker - en tredjedel af Gazas befolkning - har været tvunget til at flytte igen i løbet af de sidste tre måneder. Det har medført, at familier bliver adskilt, og at den sikkerhed, man har følt i sit lokalområde, er forsvundet. Især kvinder og piger beskriver, at de føler sig bange på gaden, dér hvor nødhjælp bliver udleveret og i overfyldte, interimistiske beskyttelsesrum med mangel på privatliv, sanitet eller basale sikkerhedsforanstaltninger.

“Gentagne forflyttelser har skabt dyb ustabilitet og usikkerhed, da luftangrebene aldrig rigtig stopper,” siger Amal, 36, der er sagsbehandler for det UNFPA-støttede Women's Affairs Centre i Bureij-flygtningelejren. Hun er mor til tre børn, er blevet fordrevet fire gange og mistede ti familiemedlemmer, da hendes hjem blev bombet. 

"Smerten og tabet var overvældende, men jeg fortsatte med at arbejde og yde psykologisk støtte til kvinder for at lette deres lidelser. Som kvinde med job står jeg overfor det ekstra press, det er at forsøge at afbalancere min families behov med mit ansvar uden for hjemmet - noget, der er blevet stadig sværere under krigen."

At nå de mest sårbare 

Efter fire måneders israelsk blokade af humanitær bistand til Gaza rapporterer næsten alle områder med internt fordrevne om mennesker, der sover i det fri uden nogen form for beskyttelse. Medarbejdere på Safe Spaces hører mange smertefulde vidnesbyrd, men overgreb bliver i høj grad ikke rapporteret, da kvinder frygter stigmatisering, gengældelse og ikke har information om eksisterende ydelser. Da sundheds-, social- og retssystemet er brudt sammen, er mange kvinder ikke i stand til at anmelde overgreb eller søge hjælp, hvilket forværrer deres traumer og reelt giver straffrihed for overgrebsmændene.

Asmaa, 38, arbejder i et UNFPA-støttet safe space i det nordlige Gaza. “Et af de vigtigste aspekter af mit arbejde er at give mennesker med handicap adgang til sundhedsydelser og anden hjælp,” siger hun. 

Med stærkt begrænset mobilitet, svigtende telekommunikationsnetværk og stigende sikkerhedsrisici er kvinder med handicap - som i forvejen oplevede flere barrierer for at få adgang til støtte - nu endnu mere isolerede, usynlige og i risiko for overgreb.

“På trods af alle vanskelighederne fortsætter jeg med at støtte mishandlede kvinder og piger,” siger Asmaa, som har været tvunget til at flytte ti gange, siden krigen begyndte. "Jeg føler en dyb empati for hver eneste sag, jeg arbejder med. Jeg forstår fuldt ud smerten ved nød, sult og gentagne fordrivelser."

Siden blokaden blev indført den 7. marts, er ingen UNFPA-forsyninger kommet ind i Gaza; organisationens menstruationsprodukter og andre forsyninger er i øjeblikket opbrugt. Tre UNFPA-støttede Safe Spaces er lukket ned, og de resterende 14 fungerer med meget begrænset kapacitet.

Salma, 38 år, mor til fire og medarbejder på et Safe Space i Khan Younis, tilføjer: "Vi mærker kvindernes akutte behov og anerkender, hvor vigtigt det er at støtte dem. En lille indsats kan gøre en stor forskel i deres liv."