EU’s erhvervsministre i DI: Biosolutions skal kunne spire og gro i Europa
18.7.2025 10:49:32 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen, lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, i Industriens Hus. Fokus er på, hvordan Europa kan bevare sin globale førerposition inden for biosolutions.

- Biosolutions er et svar på to af de vigtigste opgaver, Europa står overfor lige nu: Styrkelsen af vores konkurrenceevne og grøn omstilling. Det er løsninger med enormt potentiale til at skabe job og velstand for europæerne, imens vi reducerer CO₂-udledninger og skåner vores miljø. Derfor skal vi også skabe den optimale grobund for, at biosolutionsvirksomheder kan både spire og gro på europæisk jord. Det er desværre ikke tilfældet nu, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. Han var sammen med erhvervsminister Morten Bødskov i aftes vært for en middag for EU’s erhvervsministre, samt ledende næstformand for EU-Kommissionen, Stéphane Séjourné og chef for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
Middagen i Industriens Hus i København var et led i et uformelt rådsmøde under det danske EU-formandskab. Aftenens tema var biosolutions – biologiske teknologier, der udnytter naturens egne byggesten som mikroorganismer, fermentering og enzymer og gør det muligt at producere mere bæredygtigt på tværs af sektorer.
Europa har i dag nogle af verdens førende virksomheder og forskningsmiljøer på området. Men EU halter bag efter på flere af de områder, der er afgørende for, at biosolutions-virksomheder kan få deres produkter på markedet og vokse sig store og stærke. Lange og usikre godkendelsestider samt forældet regulering gør, at investeringer i biosolutions ofte går til konkurrenterne i andre verdensdele. For eksempel tager det i EU to-tre gange så lang tid som i USA og Kina at få godkendt nye biologisk baserede produkter til landbruget, som kan nedbringe anvendelsen af pesticider.
- Her har vi en sektor, hvor vi er dygtige til innovationen, og som kan gavne både vores klima, miljø og konkurrenceevne. Det er præcis den slags løsninger, vi mangler. Så kan det jo ikke være rigtigt, at vi spiller os selv af banen med tungt bureaukrati og utidssvarende regler, siger Lars Sandahl Sørensen.
Derfor er det også positivt, at den danske regering vil have fokus på biosolutions under EU-formandskabet. Dansk Industri mener, at der bør implementeres konkrete initiativer, der kan fremskynde markedsadgangen og udvikling af biosolutions. Den kommende europæiske bioøkonomistrategi og biotekforordning (Biotech Act) skal derfor sikre, at innovative biosolutions, såsom biologiske landbrugsløsninger og bæredygtige fødevarer, kommer dobbelt så hurtigt på markedet som i dag, så vi ikke tvinger de europæiske biosolutionsvirksomheder ud af Europa.
- Med formandskabet har Danmark en unik mulighed for at sætte tempo og retning for Europa. Biosolutions er et godt eksempel, for der skal resolut handling til, hvis vi ikke skal miste vores styrkeposition. Regeringen har det med i sin plan for formandskabet. Vi glæder os til at se det ført ud i livet, siger Lars Sandahl Sørensen.
Under middagen delte topledere fra biosolutionsvirksomhederne Novonesis, 21st.BIO og Visibuilt deres erfaringer med både muligheder og barrierer i Europa. Og der var også biosolutions på tallerkenen. Maden blev nemlig leveret af stjernekokken Rasmus Munk fra Michelin-restauranten Alchemist, der med sit innovationslaboratorium Spora viser, hvordan biosolutions også kan rykke grænserne i gastronomien.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.
DI: Stærkt signal at Vattenfall investerer i dansk havvind4.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
- At Vattenfall vælger at investere i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum