DI: Kvantecomputeren Magne får nordisk forskning til at tage et kvantespring
Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.

Danmark er om bare få år indehavere af verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer takket være massive investeringer fra Novo Nordisk Fonden og EIFO til gavn for Danmark og dansk erhvervsliv.
- Danmarks nye kvantesatsning med Magne er en milepæl, der understreger vores position som epicenter for kvanteteknologi i international verdensklasse, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).
- Siden Niels Bohr har den danske kvanteforskning været den fremmeste i verden, og de senere år har vi også set, hvordan forskningen bliver til nye virksomheder, der bringer banebrydende produkter til markedet. Med investeringerne fra Novo Nordisk Fonden - i det her projekt i samarbejde med EIFO - er vi godt på vej til at blive et centrum for kvanteteknologisk udvikling, både for forskning og forretning.
Magne skal drives af et nyetableret selskab ved navn QuNorth og bliver derigennem verdens første kommercielt tilgængelige niveau 2-kvantecomputer, hvilket giver dansk og nordisk erhvervsliv en helt unik adgang til at bliver frontløbere i kvanteforskning.
- Selvom kvanteteknologien stadig er i sin spæde fase, er det netop nu, vi skal holde foden på speederen for at sikre, Danmark fortsat er i front. Magne vil give os en helt afgørende fordel, når vi skal udvikle morgendagens løsninger på verdens store problemer. Hvad enten det er at finde helt nye materialer til produktion, optimere komplicerede logistiske problemer, udvikling af avancerede forsvarssystemer eller opdage nye molekyler og materialer med særlige egenskaber, fx medicin, hvor det kan hjælpe med udviklingen af nye lægemidler, så bliver den nye kvantecomputer en gamechanger, siger Lars Sandahl Sørensen.
Det er ikke kun den kvanteforskning, som er direkte tilknyttet QuNorth, der får gavn af Magne. Erfaringer viser, at der vil være en masse positive afledte effekter af sådan en satsning.
- Vi ved, at der rundt om sådanne ressourcer opstår stærke økosystemer af viden og virksomheder, og med tilføjelsen af Magne vil det eksisterende danske kvanteøkosystem kun blive stærkere. Endnu flere både lokale og internationale kvantetalenter vil se mod Danmark, og vores forventning er, vi også vil se globale kvantevirksomheder søge mod Danmark, fordi det er her innovationen sker. Et sådan økosystem, med både forskning, innovation, ressourcer, virksomheder og talent bliver afgørende for den danske kvanteindustris fremtid, slutter Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Kontakter
Sara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Ny EU-budgetramme rammer helt rigtigt med stor konkurrenceevnefond – men med en bitter eftersmag16.7.2025 17:50:26 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har ramt helt rigtigt med et nyt forslag om én stor konkurrenceevnefond på 409 milliarder euro, der skal styrke Europas konkurrencekraft inden for bl.a. forsvar, digitalisering og grøn omstilling. Fonden er en del af Kommissionens nye forslag til en ramme for EU's næste budget på 2 billioner euro i alt, hvoraf konkurrenceevne fylder omkring 23% af totale budget. Desværre lægger forslaget også op til en ny erhvervsskat, der vil skade Europas konkurrenceevne.
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum