L&F: Lige konkurrencevilkår for Europas landmænd er altafgørende
16.7.2025 17:49:47 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har netop fremlagt forslag til et nyt budget og reform af landbrugspolitikken gældende fra 2028 og syv år frem. For Landbrug & Fødevarer er det absolut vigtigste, at der er lige konkurrencevilkår på tværs af de 27 EU-lande.
Udspillet rummer løfter om forenkling, incitamentsstøtte og fleksibilitet. Men tanker om støtteloft og mulighed for øget national selvbestemmelse over midlerne, giver anledning til bekymring.

Landbrug & Fødevarer ser både gode og problematiske elementer i det nye budgetforslag fra EU.
Øget fleksibilitet og incitamentsstøtte, der kan understøtte investeringer i en mere konkurrencedygtig og klima- og miljøvenlig produktion er positivt. Men der tales også om støttelofter og dermed stor risiko for konkurrenceforvridning, som vil skade danske landmænd.
- For os er lige konkurrencevilkår helt afgørende og det absolut vigtigste i forbindelse med EU’s landbrugspolitik, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.
Markant nedang
Derfor ser Landbrug & Fødevarer dybt alvorligt på forslaget om tvungne støttelofter, en gradvis aftrapning af støtten, hvis et landbrug når en vis størrelse og en generel reduktion af den samlede mængde af midler til fødevareproduktionen:
- Danske landmænd har effektiviseret og udviklet sig i mange år for at tilpasse sig markedets krav. Det her forslag straffer de mest effektive landmænd i Europa, og dermed også de danske. Det er den helt forkerte vej at gå, siger Søren Søndergaard, der også hæfter sig ved, at budgettet til landbruget reduceres markant.
- En reduktion på 22 procent hænger ikke sammen med stærkt stigende krav fra samfundet og forventninger om både stor produktion for at sikre forsyningssikkerheden – og et voldsomt pres for at levere mere på klimabeskyttelse, biodiversitet, vandmiljø, dyrevelfærd. Der stilles enorme krav til landbruget på europæisk plan, og derfor skal man ikke begynde at fjerne økonomi fra området, siger han.
Manglende fokus på lige konkurrence
Med forsalget, som er præsenteret, vil de enkelte medlemslande få stor magt til selv at prioritere de økonomiske ressourcer. Det giver stor risiko for konkurrenceforvridning, mener Landbrug & Fødevarer.
- Som forslaget ligger, vil de enkelte lande tilsyneladende næsten uden begrænsninger blandt andet kunne give ’koblet støtte’, altså støtte knyttet til en helt specifik produktion. Det er opskriften på konkurrenceforvridning og underminering af den markedsorientering af den fælles landbrugspolitik, der har været forfulgt i snart mange år. Det er gift for markedsorienteringen og det er problematisk for både konkurrenceevnen, men også når det kommer til at kunne levere gode kvalitetsfødevarer til konkurrencedygtige priser, som de europæiske forbrugere efterspørger, siger Søren Søndergaard.
Selvom kritikken er markant, anerkender Landbrug & Fødevarer også, at udspillet rummer positive elementer – særligt løftet om forenklinger og incitamentsstøtte, der kan understøtte den grønne omstilling og landmændenes investeringer i bæredygtig produktion.
- Vi glæder os over, at forslaget giver mulighed for en reel forenkling for landmændene – blandt andet gennem at fjerne de såkaldte GLM-krav, herunder krav om afgrøderotation og jorddække. Samtidigt åbnes der for at give incitamentsstøtte – det vil sige en betaling for landmændenes konkrete miljø- og klimatiltag. Det er en mulighed, som vi har arbejdet for i flere år. Det har vi arbejdet for, fordi danske landmænd generelt arbejder for at imødekommet samfundets ønsker om en mere bæredygtig produktion. Derfor er der brug for en europæisk landbrugspolitik, der kan understøtte investeringer i nye stalde, ny teknologi og miljøtiltag, slutter Søren Søndergaard.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Landbrugets trepartsrepræsentanter samlet i Vejle: De 23 treparter er i 23 forskellige situationer18.9.2026 08:06:28 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets repræsentanter i de 23 treparter har i denne uge været samlet i Brejning ved Vejle til et længe planlagt trepartsdøgn. Mødet understregede med tydelighed, at landbruget leverer på de mål, som er aftalt i treparten, men også at de efterfølgende politiske krav udgør en meget stor udfordring flere steder.
EU lover fuld støtte til »verdens bedste landmænd«, mens Danmark lægger nye begrænsninger på produktionen16.9.2026 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyen kaldte i sin tale om Unionens tilstand Europas landmænd de bedste i verden og lovede dem støtte efter en hård sommer. Samtidig varslede hun bedre risikostyring for et erhverv, der rammes stadig hårdere af ekstremt vejr. I Danmark går udviklingen en anden vej, mener Landbrug & Fødevarer.
Kom til Åbent Landbrug – for 31. gang slår landmænd over hele landet stalddøren op16.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Find røjserne frem, tag store og små i hånden og få en sjov, hyggelig og lærerig søndag, når Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug. Det er 31. gang at danske landmænd, gartnerier og fødevarevirksomheder byder velkommen til gæster, der gerne vil vide mere om, hvor deres mad kommer fra
Vinderne af Slagter- og Delikatesseprisen 2026 er fundet!16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et meget stærkt felt af dygtige slagtermestre på tværs af de to kategorier Privatslagter og Slagter i Super- og hypermarked, kunne de bedste i slagter-og delikatessefaget lade sige hylde til Landbrug & Fødevarers Fødevaredag på Hindsgavl Slot, hvor Slagtermester Lars Olesen fra Fru Møller Slagteren og Slagtermester Christian Balle fra MENY, Domus Vista på Frederiksberg kunne træde frem som vindere af Slagter- og Delikatesseprisen 2026 - en anerkendelse af håndværk, faglighed og nytænkning i slagter-og delikatessefaget. Slagter- og Delikatesseprisen er en af branchens mest markante anerkendelser og er en personlig anerkendelse af slagtermesterens faglighed og ledelse af hele teamet. Det er den nytænkende og engagerede holdindsats på tværs af delikatesse og slagter, der udgør de gode kundeoplevelser. Prisen uddeles i to kategorier: den bedste Privatslagter og den bedste slagter- og delikatesseafdeling i Super-/ hypermarked. Slagter- og Delikatesseprisen 2026 - en hyldest til branchens
Her er vinderne af Mejeriprisen 2026!16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisen for Danmarks skarpeste mejeriafdeling 2026 i kategorierne Discount og Super-/hypermarked, blev overrakt på Landbrug & Fødevares store branchedag Fødevaredagen. I skønne omgivelser på Hindsgavl Slot, og blandt et stærkt felt af butikskæder, der alle har arbejdet med udvikling af mejerikategorien, blev det Rema 1000 og MENY, der kunne lade sig hylde som vindere og modtage branchens anerkendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum