Slagterprisen 2025 er uddelt på Hindsgavl Slot
17.9.2025 06:36:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
I et meget stærkt felt af dygtige slagtermestre på tværs af de to kategorier, kunne de bedste i slagterfaget lade sige hylde til Landbrug & Fødevarers Fødevaredag på Hindsgavl Slot, hvor slagtermester Anders Kjeldbjerg fra MENY i Herning og slagtermestrene Steffen Vammen Kolstrup & André Kjelkvist-Born fra Slagtermestrene Born og Kolstrup, kunne træde frem som vindere af Slagterprisen 2025.
Prisen er en anerkendelse af håndværk, faglighed og nytænkning i slagterfaget.

Slagterprisen er en af branchens mest markante anerkendelser og gives til de slagtermestre og teams, der formår at kombinere solidt håndværk med lederskab, nytænkning og stærke kundeoplevelser. Bag enhver vinder står et engageret team, der i fællesskab skaber kvalitet og kundeservice i særklasse, og samtidig tager ansvar for at uddanne næste generation af slagtere.
Prisen uddeles i to kategorier: den bedste slagterafdeling i et Supermarked/Hypermarked og den bedste Privatslagter, og det har i år været et stærkt felt med hård konkurrence.
Slagterprisen 2025 - en hyldest til branchens bedste
Slagterprisen hylder faglighed og håndværk på højeste niveau. Samtidig har prisen et tydeligt fremadskuende fokus på den grønnere tallerken, på innovation i faget og på rekruttering af nye talenter.
For at komme i betragtning skal de indstillede slagtermestre derfor have mindst én elev og være anerkendt som et stærkt lærested for fremtidens fagfolk.
Eva Kunnerup Mohrsen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, udtaler
-Slagterprisen er en hyldest af branchens bedste, og håndværket og passionen er fundamentet, samtidig med at man tager ansvar for elever og det være et godt lærested. Vi hylder derfor en nytænkende og dynamisk tilgang til faget – en fælles holdindsats, der ligger bag ved de gode kundeoplevelser, siger hun.
Steffen Vammen Kolstrup & André Kjelkvist-Born, Slagtermestrene Born og Kolstrup vinder i kategorien privatslagter.
De siger:
- Det har været en vild rejse! Og når man får et skulderklap af den her størrelse, så bliver man stolt og glad. Det er noget vi tager med hjem - dem derhjemme har været lige så meget en del af det som vi har, så stor tak.
Det var en berørt Anders Kjeldberg, der tog imod Slagterprisen 2025 i kategorien Supermarked/Hypermarked.
Slagtermester, Anders Kjeldbjerg, MENY, Herning, vinder i kategorien "Supermarked/Hypermarked", udtaler:
- Vi har kæmpet meget rigtig meget for det her. Så at stå her i dag, betyder virkelig meget! Vi har så sejt et team - så nu glæder vi os til at komme hjem og fejre det med vores kunder og resten af vores kollegaer.
NOMINEREDE
I kategorien Privatslagter
- Kødsnedkeren, Vejby – Slagtermester Flemming Høeg
- Slagter Friis, Frederiksberg – Slagtermester Peter Lindholm
- Slagtermestrene Born og Kolstrup - Slagtermestre Steffen Vammen Kolstrup og André Kjelkvist-Born
De tre nominerede i kategorien Privatslagter repræsenterer på fornemmeste vis fremtiden og ambitionerne for slagterfaget i Privatslagter og samtidig tager de ansvar for rekruttering til branchen.
I kategorien ”Slagter i supermarked/hypermarked”
- Bilka, Odense – Slagtermester Allan Granly
- Løvbjerg, Esbjerg – Slagtermester Dennis Gaardsted
- MENY Herning– Slagtermester Anders Kjeldbjerg
De tre nominerede i kategorien Supermarked/Hypermarked er passionerede slagtermestre, der har helt fod på håndværket og faget. Samtidig har de min. én elev, og tager ansvar for udvikling og rekruttering til branchen.
Slagterprisen 2025 er finansieret af Svineafgiftsfonden.
For yderligere information, kontakt:
Landbrug & Fødevarers presseafdeling
Mail: presse@lf.dk
Telefon: +45 33 39 45 20
Eva Kunnerup Mohrsen, Chefkonsulent, Marked, Fødevarer & Gastronomi og ansvarlig for Slagterprisen 2025
Landbrug & Fødevarer
Mail: ekmo@lf.dk
For flere billeder og mere information besøg: www.goderaavarer.dk/aktuelt/priser-konkurrencer/foedevarepriser/slagterprisen/
Billeder


Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Kvælstofreguleringen rammer hårdt og med meget lidt fleksibilitet19.6.2026 15:39:23 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at processen om den nye kvælstofreguleringsmodel nu langt om længe er i gang igen. Men dagens politiske aftale bringer desværre ikke den klarhed, som landmændene har brug for.
Nu vil landbruget løfte velfærden og skabe håb i landdistrikterne18.6.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Tusindvis er allerede i støttet beskæftigelse. Nu vil Landbrug & Fødevarer gøre sociale landbrug til en ny vej ind i arbejde for endnu flere
Præcisionsforædling godkendt i EU: Kæmpe skridt frem for robust planteproduktion17.6.2026 13:10:13 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har i mere end 10 år arbejdet for, at virksomheder og landmænd får adgang til de nye forædlingsteknikker, NGT. Det bliver nu en realitet. Sidste politiske skridt blev taget onsdag med positiv afstemning i Europa-Parlamentet.
Køkkenprisen 2026: Her er de nominerede offentlige køkkener17.6.2026 12:16:04 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer og Køkkenprisens jury har nu udvalgt de nominerede til Køkkenprisen 2026. Prisen hylder de offentlige køkkener, der med høj faglighed, stolthed og et stærkt fokus på økologi skaber velsmagende måltider med omtanke for både råvarer og mennesker.
Nu er der åbent for indstillinger til årets kokkekonkurrencer 20269.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en restaurant, der for alvor mestrer smag, håndværk og råvareforståelse? Så er det nu, du kan indstille den til de prestigefyldte kokkekonkurrencer: Årets ret med grønt, Årets ret med gris, Årets ret med ost og Årets ret med fisk & skaldyr 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum