Landbrug & Fødevarer

Vær med til at fejre 30-års jubilæum for årets familiedag på landet

Del

Træk i gummistøvlerne, tag familien i hånden og gå på opdagelse i landbruget, når Landbrug & Fødevarer inviterer til årets store familiedag på landet søndag den. 21. september. Siden 1995 har danske landmænd og fødevarevirksomheder holdt åbent for gæster, der gerne vil vide mere om, hvor deres mad kommer fra

Søndag den 21. september er der mulighed for at komme helt tæt på kalve, grise og høns, komme med op i de store landbrugsmaskiner eller blive klogere på, hvad en lokal trepart er, når en lang række gårde og virksomheder åbner dørene op for nysgerrige gæster. 

Formålet med Åbent Landbrug er at give alle, der har lyst, en mulighed for at komme helt tæt på landbruget og få et indblik i nutidens moderne landbrug og fødevareproduktion.

Og det er ikke noget nyt. Landbruget har åbnet stalddørene op for nysgerrige gæster siden 1995.

- Landbruget har altid budt danskerne indenfor. Vi tror på, at åbenhed og dialog ikke kun er det rigtige at gøre – men også det nødvendige for at opbygge tillid og finde bæredygtige løsninger. Når danskerne diskuterer natur, klima og fødevareproduktion, er det kun godt, hvis alle med holdninger rent faktisk har været ude at se produktionen. Det er derfor vi blandt andet inviterer vi til Åbent Landbrug hver år, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

I år åbner 57 gårde og virksomheder dørene op for nysgerrige gæster, der kan lære mere om både køer, grise, får, høns og alt det, der vokser på marker, træer og buske.

Som noget nyt er der også mulighed for at blive klogere på, hvad en lokal grøn trepart er, og hvilke opgaver de skal løse.

- De lokale grønne treparter spiller en helt central rolle i at gøre den nationale grønne aftale til virkelighed. Det skal ske i samarbejde med det omgivende samfund, og derfor er det vigtigt, at vi kan formidle treparternes arbejde og åbne op for en dialog om dette i forbindelse med Åbent Landbrug, siger Jan Morre Christensen, projektleder, Åbent Landbrug.

Og så er der, som altid, garanti for sjove oplevelser, halm i lommerne og masser af frisk luft. Og så er det gratis.

Læs meget mere om, hvad du kan opleve og book en billet hos den landmand eller virksomhed, du gerne vil besøge, på aabentlandbrug.dk.  

Kontakter

Billeder

Links

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

L&F: Upræcise modelberegninger kan ikke bruges til at lave en ordentlig kvælstofregulering af landbruget5.11.2025 10:43:19 CET | Pressemeddelelse

Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, kommer med en klar advarsel til politikerne, der lige nu sidder og forhandler om en ny kvælstofregulering for landbruget. Upræcise modelberegninger kan ikke bruges til at regulere de enkelte bedrifter. Det vil underminere det store arbejde, man laver i de lokale treparter, og det vil kun tjene en politisk ambition om at gøre landbrugserhvervet mindre, lyder det.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye