Escalate

Det er ikke dig, der lugter - det er dit tøj

Del

Hvis din t-shirt begynder at lugte allerede først på eftermiddagen, er det sjældent din skyld.

Mange syntetiske materialer, især polyester, holder nemlig på sved og bakterier på en måde, der hurtigt fører til lugtgener - også selvom tøjet er nyvasket.

Du behøver hverken have løbet en tur eller siddet i direkte sol for at opleve det. Materialevalget har stor betydning for, hvordan kroppen føles i løbet af dagen - og nogle tekstiler skaber ganske enkelt dårligere forhold for huden og bedre vilkår for bakterievækst.

Syntetisk = svedigt

Polyester og andre syntetiske materialer er udbredte i både sportstøj og firmatøj - men de har en væsentlig ulempe: De absorberer ikke fugt, og det skaber et fugtigt og iltfattigt miljø, hvor bakterier trives.

Det er nemlig ikke sveden i sig selv, der lugter - det er bakterierne, som opstår, når sveden bliver liggende på huden.

Kombinationen af syntetisk stof, varme og eventuel deodorant med aluminium kan hurtigt føre til lugtgener, der sætter sig i tøjet og er svære at vaske væk.

Naturlige materialer lugter mindre

I modsætning til syntetiske fibre kan naturmaterialer som økologisk bomuld, uld, TENCEL og hamp absorbere fugt og lade huden ånde. Det reducerer bakterievækst og holder tøjet frisk i længere tid.

Hvis du har en lang arbejdsdag, bevæger dig meget – eller bare gerne vil undgå svedmærker og ubehagelig lugt - er tøj i naturlige fibre et langt bedre valg.

Det er ikke kun mere komfortabelt, men også skånsommere for både hud og næse.

5 råd mod træt tøj-lugt

  • Vælg naturlige materialer

Tøj i TENCEL, økologisk bomuld, uld eller hamp lader huden ånde og reducerer bakterievækst - i modsætning til syntetiske stoffer som polyester.

  • Drop skyllemiddel og unødig parfume

Skyllemiddel sætter sig i fibrene og kan skabe en klæbrig overflade, der holder på fugt og lugt. Brug i stedet et mildt, parfume- og kemikaliefrit vaskemiddel.

  • Luft tøjet efter brug

Hæng dit tøj til luftning i stedet for automatisk at vaske det. Det fjerner lugt og fugt - og forlænger levetiden.

  • Undgå syntetisk sportstøj til hverdagsbrug

Sportstøj i polyester er designet til høj aktivitet - ikke til kontorstole. Det kan lugte hurtigt og blive svært at få friskt igen.

  • Vask ved lavere temperaturer - men når det er nødvendigt, vask grundigt

Brug 30 grader til hverdagsvask, og giv indimellem tøjet en grundig vask for at fjerne bakterier, der kan bygge sig op over tid.

Billeder

Om Havstrõm

Havstrõm er en dansk virksomhed, der producerer profiltøj med tryk til virksomheder, der vil klæde sig pænt - uden at gå på kompromis med komfort, kvalitet eller klima.

Vi arbejder hver dag for at gøre det lettere at vælge tøj med omtanke - både for kroppen og klimaet.

Læs mere på havstroem.dk.

Følg pressemeddelelser fra Escalate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Escalate

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye