Kommuner bruger færre penge på de ældre trods bedre økonomi

Der er meget stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger på deres ældre borgere. Det viser en ny analyse af kommunernes regnskaber fra fagforbundet FOA. 

Størst beløb pr. ældre over 80 år er anvendt i København med 291.722 kr. Til sammenligning blev der brugt 139.515 kr. pr ældre i Hørsholm, som er den kommune der har brugt færrest penge på området - altså ca. 152.000 kr. mindre. 

”Rigtig velfærd kan ikke måles i penge. Det handler også om så meget andet. Men så store forskelle kan man simpelthen ikke ignorere. Det er klart, at man ikke kan levere den samme kvalitet i plejen til de ældre for en hel tredjedel mindre. De her tal er bekymrende, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

En gennemgang af kommunernes regnskaber fra 2019 til de netop udgivne 2024-tal, viser, at udgiften pr. ældre borger på 80 år eller derover, er faldet markant de seneste år. I 2019 var udgiften pr. ældre borger 80 år eller mere på 195.338 kr. i gennemsnit. Udgiften pr. ældre var i 2024 faldet til 175.298 kr. i gennemsnit. Dermed er der sket et fald på ca. 20.000 kr. pr. ældre svarende til ca. 10 pct.

De kommuner, der har haft det største fald, er Frederikssund, der i perioden har haft et fald på -23,6 pct. i udgiften pr. ældre. Dernæst kommer Lejre med -22,3 pct., Struer med -21,4 pct., Fredericia med -21,2 pct. og Favrskov med -21,1 pct. I alt har seks kommuner fald på over 20 pct., mens 47 kommuner, har fald som er større end landsgennemsnittet på 10,3 pct. 

”Der kan sikkert være flere forklaringer på, at udgifterne pr. ældre på den måde magisk er faldet, men jeg skal hilse fra FOA’s medlemmer og sige, at det ikke er fordi de svageste ældre pludselig er blevet mindre plejetrængende de seneste fem år. Tværtimod. Og når vi så ved, at regeringen i en årrække har afsat penge nok til, at kommunerne kan følge med i befolkningsudviklingen, så ser det ud som om, at visse kommuner har været ud og svinge sparekniven over en meget svag gruppe,” mener Tanja Nielsen.

Kommunerne kompenseres for befolkningssammensætningen, for eksempel antallet af ældre, ved de årlige økonomiaftaler. Hvis den kompensation er tilstrækkelig, tyder faldet i ældreudgifter ifølge FOA på, at kommunerne enten presses af andre udgiftsdrivende områder, eller at de ikke prioriterer ældreområdet nok.

”Der er kun et par måneder til vi skal ned og stemme om, hvem der skal sidde i byrådene og kommunalbestyrelserne. Jeg synes pludselig, der er meget mere at tale om, for en stærk og værdig ældrepleje bør være en mærkesag i alle landets 98 kommuner,” siger Tanja Nielsen.

Kilde til beregningerne er kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik tabel REGK31 konti 5.30.26-5.30.29, 5.30.31 og 5.30.36 samt Danmarks Statistiks befolkningsstatistik BEFOLK1. Alle tal er beregnet i 2024-priser på baggrund af KL’s pl-tal. Populationen bag pr. ældre borger svarer til alle der i et givent år er 80 år eller ældre.