Norva24 intensiverer klima-dialog med centrale aktører på boligmarkedet
Kloakvirksomheden Norva24 Danmark præsenterer ny og ambitiøs målsætning og vil påvirke boligmarkedets aktører til mere proaktivt at forholde sig til problemer med stigende grundvand og øgede nedbørsmængder. Først på listen står blandt andet boligforeninger og administrationsselskaber.

Tal fra DMI viser, at 2024 blev det næstvådeste år siden 1874 – kun overgået af 2023. Sidste år faldt der 926,7 millimeter regn, hvilket er cirka 100 millimeter mere, end der falder på et normalt år i Danmark.
De seneste års udvikling og de sandsynlige fremtidsperspektiver med blandt andet stigende grundvand får nu kloakvirksomheden Norva24 Danmark til at intensivere dialogen med centrale interessenter i Danmark. Første step i processen er en styrket dialog med boligforeninger og administrationsselskaber, men også de private husejere og udlejningsejendomme er del af indsatsen.
– Vi skal som samfund tænke mere på det, der er under jorden. Rigtig meget kan gøres proaktivt for at få landets kloaksystemer til at fungere mere optimalt, så vi i højere grad er rustet til klimaforandringer i kombination med et aldrende kloaksystem. Gennem dialog, oplysning og vidensdeling ønsker vi at indgå i samarbejder om, hvordan vi skal tænke anderledes. Et godt sted at starte vores mission er blandt landets 489 boligforeninger samt diverse administrationsselskaber, siger Tim Normann, CEO i Norva24 Danmark og fortsætter:
– Helt konkret inviterer vi til en styrket dialog med fremtidssikring øverst på agendaen. Vi synes, det er vigtigt, da der findes rigtig mange ældre boliger i Danmark, hvor især kloakeringen er nedslidt og ikke konstrueret til nutidens vandmængder.
Digitalt overblik
Norva24 Danmark har erfaret, at mange boligforeninger i dag kun ligger inde med gamle støvede kort af det, der ligger under jorden. Det problem kan løses med TV-inspektion af kloaksystemet, optegning på kort, og digital registrering af kloak- og afløbssystem, hvor kerneelementer som faldstammer, vejbrønde og dræn, registreres digitalt med GPS-koordinater.
– Det digitale overblik er alfa og omega, hvis man vil stille sig bedst muligt i forhold til fremtidssikring. Via TV-inspektion skabes der et billede af tilstanden af kloak- og afløbssystemet, og via vores samarbejdspartnere kan vi på den baggrund give anbefalinger til økonomiske scenarier over de næste fem til ti år. Det øger mulighederne for rettidigt at spotte fejl og mangler, inden det løber løbsk, siger Jonas Strudal, der er Områdechef i Kolding hos Norva24 Danmark.
Bæredygtige løsninger i fokus
Da mange danske boligforeninger ser bæredygtige løsninger som en vigtig del af deres arbejde, har Norva24 Danmark en række grønne tiltag med til dialogmøderne med foreningerne.
– Når vi spuler kloaker og afløb, sparer vi på drikkevandet ved at bruge genbrugsvand fra rensningsanlæg. Flere af vores borebiler er desuden eldrevne. Det skåner miljøet og vores medarbejdere og giver mindst mulig støjgene for beboere, når opgaverne udføres. Vi sikrer samtidig, at alt affald fra tømning og rensning kan spores og dokumenteres hele vejen, og på sigt arbejder vi med at kunne levere udspecificerede CO2-regnskaber for vores ydelser til vores boligforeninger og andre kunder, siger Tim Normann.
Ifølge Norva24 Danmark er hele det danske boligsegment med tilhørende kloaksystem relevant for vidensdeling og den styrkede dialog, som virksomheden i løbet af 2025 vil intensivere. Både private husstande, hoteller, restauranter, tankstationer, entreprenører, offentlige myndigheder samt industri- og produktionsvirksomheder med mere er relevante.
Nøgleord
Kontakter
Tim NormannCEO/Adm. Direktør, Norva24 Danmark
Tlf:+45 61 28 67 37tim.normann@norva24.dkLinks
Om Norva24
Norva24 er dannet af en række lokale kloakvirksomheder, som slog sig sammen i 2015. I dag er vi Nordens største selskab inden for kloakservice og service af underjordisk infrastruktur. Vi leverer en bred vifte af tjenester til bl.a. produktionsvirksomheder, hoteller, restauranter, tankstationer, entreprenører, offentlige myndigheder og private borgere: fra kloakservice, TV-inspektion, opsætning af rottespærre og højvandssikring til avanceret gravesugning, højtryksspuling, tømning af fedt– og olieudskillere og transport af farligt affald.
Følg pressemeddelelser fra Norva24 Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norva24 Danmark A/S
Opfordring til husejere: Tjek din nedløbsbrønd nu – også i sommerhuset10.7.2025 10:45:15 CEST | Pressemeddelelse
Tilstoppede nedløbsbrønde kan give fugt, svamp og råd i husets fundament, kælder og hulmure. Kloakekspert opfordrer til, at nedløbsbrønden tjekkes netop nu – og glem ikke omfangsdrænet og sommerhuset.
Ny afdelingsleder skal styrke struktur og vækst hos Norva24 i Næstved10.7.2025 10:38:41 CEST | Nyhed
Norva24 har ansat Kasper de Fries som ny afdelingsleder i virksomhedens afdeling i Næstved. Med en stærk baggrund i byggebranchen og solid erfaring med personaleledelse skal han stå i spidsen for at udvikle afdelingen og sikre fortsat vækst og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Norva24 ekspanderer i Danmark gennem opkøb af Nordic Powergroup A/S.3.5.2024 10:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Med opkøbet manifesterer Norva24 sin markedsposition som nummer ét inden for vedligeholdelse af underjordisk infrastruktur (UIM) på det danske marked. Norva24’s omsætning i Danmark stiger med tæt på 50 % som følge af opkøbet.
Grønnere fremtid for vand, kloak og afløb: Norva24 Danmark introducerer nye specialdesignede elbiler5.4.2024 10:18:51 CEST | Pressemeddelelse
Norva24 Danmark tager et stort skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af 100 procent elektriske spulebiler.
Norva24 Danmark A/S (”Norva24”) har pr. 23. februar 2024 erhvervet 100% af aktiverne i Kyrsting ApS.23.2.2024 10:00:00 CET | Nyhed
Opkøbet af Kyrsting ApS styrker Norva24s markedsposition indenfor vedligeholdelse af den underjordiske infrastruktur (UIM) i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum