Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.

Erklæringen fastslår, at alle syv landes erhvervsorganisationer – der tilsammen repræsenterer over 430.000 europæiske virksomheder – står samlet i deres støtte til et klimamål for 2040.
– Man må ikke tro, at erhvervslivet i Europa mangler klimaambitioner – det er simpelthen ikke tilfældet. Store spillere i europæisk erhvervsliv støtter en klar klimakurs, som er afgørende for at styrke Europas økonomiske stabilitet, konkurrenceevne og sikkerhed, og det er denne erklæring med til at understrege, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI.
Erklæringen indeholder konkrete forslag til, hvordan Kommissionen kan forfølge sine klimamål og styrke konkurrenceevnen ved teknologineutralt at understøtte eksisterende styrker så som energieffektivitet, hvor første skridt er at få gennemført de politisk aftalte initiativer frem mod 2030 – og sørge for, at det gøres simpelt og effektivt.
– Det er helt afgørende, at der følger politik, der understøtter den grønne omstilling i virksomhederne – som er konkret, målrettet og hurtigt at sætte i gang. Vi skal finde en balance, så omstillingen gavner alle dele af EU og vi ved hvad der skal til herunder energieffektivitet, vedvarende energi, PtX og CCUS, siger Anne Højer Simonsen.
Der lægges i erklæringen vægt på, at EU’s CO₂-kvotesystem fortsat skal spille en central rolle i EU’s klimaværktøjskasse og klargøres til at understøtte de såkaldte negative udledninger – eksempelvis fra permanent lagring eller udnyttelse af kulstof. Disse løsninger er nødvendige for at sikre klimaneutralitet frem mod 2050, og markedskræfterne skal derfor understøtte dem. Erklæringen fremhæver også vigtigheden af fleksibilitet, hvor muligheden for anvendelse af troværdige internationale klimakreditter kan indgå i opfyldelsen af EU’s samlede klimamål og samtidig fremme klimainvesteringer uden for EU.
– Vi har en stor økonomisk og sikkerhedspolitisk interesse i at holde en fælles klimakurs i EU. Vi skal have alle medlemslande med om bord i de her beslutninger. Derfor skal der også være plads til fleksibilitet, og samtidig skal vi fastholde incitamenterne til at sikre investeringerne i EU’s egen hjemlige indsats. Det er vigtigt for klimaet, konkurrenceevnen og den økonomiske stabilitet i en tid med geopolitisk uro, understreger Anne Højer Simonsen.
Erklæringen præsenteres i dag i Aalborg ved et rundbord arrangeret af Dansk Industri – forud for det uformelle rådsmøde for klima- og miljøministre – med deltagelse af repræsentanter fra europæiske erhvervsorganisationer, virksomheder, EU-Kommissionen og klimaminister Lars Aagaard.
Følgende erhvervsorganisationer er medunderskriver på erklæringen: BDI (Tyskland), MEDEF (Frankrig), IBEC (Irland EK), SN (Sverige), NHO (Norge) og EK (Finland).
Læs erklæringen her: Joint Industry Declaration - A 2040 Climate Target for a competitive EU - July 2025
For yderligere information, kontakt presserådgiver Lisa Maria Frendved Christensen på tlf.
+45 93883611.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
DI: Med 25 år på bagen er Øresundsbroen en større succes end nogensinde1.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fejrer Øresundsbroen 25-års fødselsdag. Nye tal fra Dansk Industri viser, at flere end nogensinde pendler over Øresund til stor gavn for dansk og svensk økonomi. I dag arbejder over 20.000 øresundspendlere i Hovedstadsområdet, og sidste år skabte de værdi for 20 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum