Lyskunstner er nu valgt til at sætte lys på Ribe Domkirke
9.7.2025 09:10:39 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Ribe Domkirke skal have ny, udendørs belysning. Lysdesigneren Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes er nu valgt til at udføre den krævende opgave, som skal være med til at understrege den unikke arkitektur på Danmarks og Nordens ældste Domkirke.

Efter grundige forberedelser, to studieture til eksisterende projekter i Århus og København og dialog med tre forskellige lysdesignere har en enig styregruppe for ny belysning af Ribe Domkirke nu valgt lysdesigner Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes til at stå for en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke.
Det ærefulde hverv lægges i hænderne på en designer, som har stor erfaring med både indendørs og udendørs belysning og blandt andet har stået for lyssætningen på Bistrup Kirke og Glyptoteket i København. Den erfaring skal nu bruges i Ribe, hvor den nye lyssætning skal være med til at understrege den unikke arkitektur på Danmarks og Nordens ældste Domkirke.
- Jeg glæder mig over, at vi med valget af en dygtig designer nu er kommet et skridt videre mod at få sat nyt lys på Ribe Domkirke. Der er ingen tvivl om, at den nye belysning vil bidrage til at fremhæve vores smukke domkirke endnu mere, til glæde for både ripensere og alle andre, som lægger vejen forbi, og jeg ser frem til at se resultatet. Samtidig vil jeg gerne sige en stor tak til alle, som har valgt at støtte projektet økonomisk og dermed være med til at sikre, at det kan blive til virkelighed, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.
Gløde i mørket
Lysdesigner Iben Winther Orton ser frem til at løse opgaven, som hun uddyber med ordene:
- Ribe Domkirke er oplevelsen af at være til stede som en del af by og land, af fast grund under fødderne og den åbne himmel, af fortid og nutid. Lysdesignet bør derfor være helt blændingsfrit, meget anonymt og blødt, som om der slet ikke var lys på. Domkirken står i egen ret. Det gælder om at få kirkemuren og bygningens form til at gløde i mørket, uden at det opleves som en ’oplysning’. Kirken skal ikke oplyses, og der skal ikke fremhæves specifikke detaljer med mange forskellige lysarmaturer. Ribe Domkirke ligger i Esbjerg Kommune, som følger retningslinjerne for Dark Sky - med god grund - da her er store mængder af blå og grøn biodiversitet og himmellegeme med fugle. Himlen er stor her. Også i natten, som vi skal være nænsomme og varsomme med at lyse op. Mørkets lys, kalder jeg det. I mørkets lys kan man arbejde med de helt, helt lave lysniveauer og opnå en meget stor visuel effekt. Det handler om kontrastforhold og blændingsforhold, siger lysdesigner Iben Winther Orton.
Den nye belysning af domkirken indgår som et led i områdefornyelsen af Ribe og skal være af høj arkitektonisk og lysdesignmæssig kvalitet, bæredygtig og langtidsholdbar. Samtidig skal den nye belysning forholde sig til en række hensyn, bl.a. naboer, der har boliger ud mod Domkirkepladsen, kulturmiljøet i den omgivende middelalderby og Dark Sky Mandø.
I styregruppen for lyssætningsprojektet deltager repræsentanter fra Ribe Domsogns Menighedsråd, Ribe Byforum, Ribe Lokalråd Midt, Ribe Handelsstandsforening, Ribe Bykernes Beboerforening og Esbjerg Kommune. Vicedirektør Peer M. Rexen, Esbjerg Kommune, er formand for styregruppen.
Lyssætningsprojektet støttes økonomisk af ObbekjerFonden, en række andre lokale bidragsydere og Esbjerg Kommune. Lyset forventes færdigt i slutningen af 2026 eller starten af 2027.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
Peer Munksgaard Rexen, vicedirektør, Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune, tlf. 24 45 92 15
Iben Winther Orton, lysdesigner, Lightscapes, tlf. 60 48 92 48
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommunes beskyttelsesrum tjekkes27.1.2026 11:51:16 CET | Pressemeddelelse
I starten af februar begynder Esbjerg Kommune at efterse de offentlige beskyttelsesrum, også kaldet betondækningsgrave. Eftersynene er en del af en landsdækkende indsats, hvor alle kommuner kortlægger standen af deres beskyttelsesrum.
Esbjerg Kommune sætter ny retning for byudviklingen frem mod 203822.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med Kommuneplan 2026–38 tegnes en mere bæredygtig kurs for Esbjerg Kommunes fysiske udvikling de næste 12 år.
Høj tilfredshed blandt borgere og virksomheder med Jobcenter Esbjergs indsats21.1.2026 09:20:29 CET | Pressemeddelelse
70 % af borgerne og 88 % af virksomhederne i Esbjerg Kommune er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp og service, de får fra Jobcenter Esbjerg. Det viser to undersøgelser, som hhv. KL og Esbjerg Kommune har gennemført.
Esbjerg Kommune anerkender virksomheder for social ansvarlighed15.1.2026 09:25:42 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes Jobcenter uddeler ESG-diplomer til 180 virksomheder, der tager et socialt ansvar og bidrager til et mere inkluderende arbejdsmarked.
Snart åbner ESE Festival: Klar til en uge fuld af kultur og kreativitet for alle13.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Midt i vintermørket slår ESE Festival på lørdag for første gang dørene op til ni dage fulde af flere end hundrede arrangementer for alle rundt i hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum