Fiskerikontrollen afslører ulovligt fiskeri i det fynske øhav
7.7.2025 12:00:00 CEST | Landbrugs- og Fiskeristyrelsen | Pressemeddelelse
Årvågen borger førte fiskerikontrollører på sporet af ulovligt udsatte ruser i vandet nær Tåsinge ved Fyn.

Der tikker jævnligt anmeldelser ind til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fiskerikontrollører og derfor var fiskerikontrollen også klar til at rykke ud, da vi modtog en anmeldelse om et muligt ulovligt rusefiskeri ved Sydfyn. Her havde en borger anmeldt, at der var udsat 3 ruser i vandet tæt på Tåsinge ved Fyn.
Da det er ulovligt at fiske med ruser i saltvand mellem den 10. maj og 31. juli, rykkede fiskerikontrollen ud og kunne, som borgeren havde anmeldt, konstatere at der stod 3 ruser på det sted, der var angivet i anmeldelsen.
”Vores fiskerikontrollører kommer ud til anmeldelsesstedet, hvor der stod 3 ruser ved to hegnspæle. Ruserne var sat, så de var godt skjult og der var ikke den lovpligtig afmærkning i form af bøjer og flag. Ligeledes var der heller ikke nogen identifikation af fiskeren sat fast på de 3 ruser. Vi sætter stor pris på det, når borgerne tipper os, hvis de observerer noget der kunne være ulovligt fiskeri.”, fortæller fiskeriinspektør Steen Majland.
De 3 ruser blev fjernet af fiskerikontrollørerne, efter de havde tømt ruserne for fangsten, der primært bestod af ål og krabber.
Udover, at ruserne var udsat i en periode, hvor de ikke må benyttes i saltvand, er det heller ikke tilladt for lyst- og fritidsfiskere, at fiske efter ål i saltvand. Forbuddet mod ålefiskeri gælder frem til 31. marts 2026 og er indført for at beskytte ålen, der er truet.
Det ulovlige fiskeri er meldt til politiet, og hvis det lykkedes at finde ejeren af de 3 ruser, kan vedkommende se frem til en bøde, konfiskation af de 3 ruser og en fratagelse af vedkommendes fisketegn.
Hvis man som borger observerer ulovligt fiskeri, kan man anmelde det til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på https://anmeldelse.lfst.dk
Billeder
Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Undgå at få en uønsket julegave med hjem fra julerejsen23.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du ud og rejse uden for EU i løbet af vinteren? I så fald skal du være opmærksom på, at du ikke får en hadegave med retur, hvis du tager planter, frugt eller blomster med retur fra de varmere himmelstrøg.
Danske juletræer har kurs mod udlandet – med papirerne på plads19.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der har været fuld gang i den danske eksport af juletræer til hele verden. I denne søde juletid har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen derfor været i fuld sving med at sikre, at julen i udlandet ikke spoleres af uønskede gæster i de juletræer, som sendes afsted.
100 millioner kroner til nye grønne fødevareprojekter16.12.2025 15:05:56 CET | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i dag en ny ansøgningsrunde til en pulje med 100 millioner kroner. De 100 millioner kroner skal gå til projekter, der kan styrke den grønne omstilling af den danske fødevaresektor. Puljen kan søges frem til 19. februar 2026.
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
