Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk
3.7.2025 10:00:03 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.

Den erfarne leder Dorte Tandrup vil fra den 18. august 2025 stå i spidsen for Aarstiderne som ny administrerende direktør og lede den økologiske fødevarevirksomhed ind i fremtiden.
”Dorte Tandrup har den helt rette kombination af erfaringer i bagagen til at lede Aarstiderne ind i den næste fase. Hun har senest været en del af topledelsen i Coop og forinden vist stærke kompetencer inden for kommerciel udvikling af abonnementsforretninger både i Viaplay og i TDC. Dorte har en knivskarp digital værktøjskasse, en tung ledelsesbaggrund og erfaring med både innovation og grøn omstilling, som begge er hjørnesten i Aarstidernes forretning. Jeg ser meget frem til at tage hul på samarbejdet”, siger Tomas Pietrangeli, bestyrelsesformand i Aarstiderne og koncernchef i Dagrofa.
Dorte Tandrup træder ind i Aarstiderne på et spændende tidspunkt, hvor virksomhedens nye strategi ”Lyst til flere grønne måltider” for alvor er ved at blive rullet ud. I strategien fokuseres på udviklingen af flere grønne måltidstilbud, styrkelse af partnerskaber og at gøre måltidskasserne endnu mere relevante især for børnefamilier. Samtidig intensiveres arbejdet med at bringe Aarstidernes økologiske frugt, grønt og specialvarer tættere på kunderne gennem åbningen af shop-in-shops i alle landets Meny-butikker.
”Jeg har stor respekt for det, som Aarstiderne har bygget op. Virksomheden har fra begyndelsen været frontløber på økologi, grøn mad, kvalitet og smag. De har en helt særlig sans for produktinnovation og digital udvikling, som jeg længe har fulgt på sidelinjen. Teamet har gjort det fantastisk og skabt et stærkt fundament for den næste tid, hvor vi sammen skal give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk i hverdagen. Jeg ser frem til sammen med dem og Dagrofa at bidrage til næste skridt på rejsen”, siger Dorte Tandrup.
Aarstiderne A/S leverer 100 % økologiske dagligvarer, måltidskasser og frugt- og grøntkasser til tusindvis af husholdninger i Danmark og Sverige hver uge. Virksomheden har siden 1999 været en pionér inden for udbredelsen af økologi og grønne måltider. I december 2024 blev Aarstiderne A/S købt af Dagrofa A/S, som overtog det fulde ejerskab.
Dagrofa A/S er en af Danmarks førende fødevarekoncerner og står bag kæder som MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Koncernen driver både detail, grossist og foodservice og arbejder målrettet med at give de bedste madoplevelser.
Om Dorte Tandrup
• CMO og EVP for Kunder, Marketing og Digital i Coop
• Direktør for salg og marketing i Boozt Group
• VP for salg og marketing i Viaplay Group
• Direktør for TDC Marketing
• 10 år på reklamebureauet Nørgård Mikkelsen
• Diverse bestyrelsesposter
• Cand.negot, International Business and modern languages
• Bor med familien i Nordsjælland
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, en pioner inden for økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa ansætter ny koncernøkonomidirektør1.6.2026 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa, som er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked, indsætter den brancheerfarne CFO Jesper Sabroe som ny koncernøkonomidirektør til august. Koncernen står bag omtrent 550 dagligvarebutikker i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice samt Aarstiderne.
Madens Folkemøde: Rekordstor aktivitet og uddeling af stipendier15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 180 aktiviteter foregår på scenerne og omkring Nykøbing Falster, når Madens Folkemøde afvikles i næste uge. Samtidig vil tre mindre danske fødevareproducenter gå hjem med hver en check på 100.000 kroner uddelt af folkemødets hovedpartner MENY.
Dagrofa og Lokale Fødevarer Danmark: Flere danske varer på hylderne13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa indgår partnerskab med Lokale Fødevarer Danmark for at styrke dansk fødevareproduktion og gøre det markant nemmere for forbrugerne at vælge dansk.
Samarbejde med købmand ophørt øjeblikkeligt1.5.2026 11:24:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en dom i Retten i Lyngby i mandags, stoppede vi øjeblikkeligt samarbejdet med den involverede købmand.
380.000 stykker skrald samlet op: SPAR vil gøre den lokale natur ren igen i år1.5.2026 07:02:57 CEST | Pressemeddelelse
For ottende år i træk går SPAR og KFI Erhvervsdrivende Fond forrest i kampen for et renere lokalmiljø. Sammen med non-profit-projektet Ren Natur inviterer de igen i år lokale foreninger og frivillige over hele landet til at samle affald i naturen omkring deres byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum