Aalborg Universitet

Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"

Del

Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.

Kortlægningen af lovændringerne i straffeloven viser, at vi lovgiver mere, vi ændrer flere paragraffer eller tilføjer nye. Foto: Colourbox
Kortlægningen af lovændringerne i straffeloven viser, at vi lovgiver mere, vi ændrer flere paragraffer eller tilføjer nye. Foto: Colourbox

Forskere fra Aalborg Universitet har for første gang kortlagt ændringer af den danske straffelov i perioden 1980-2022. Resultatet af kortlægningen viser, at der siden 1980 er vedtaget 177 ændringslove af straffeloven og 911 lovændringer, det vil sige nye paragraffer eller paragrafændringer.

Ifølge professor i strafferet ved Aalborg Universitet Birgit Feldtmann, der er én af forskerne bag kortlægningen, er lovændringerne i overvejende grad skærpende.

"Kortlægningen af lovændringerne i straffeloven viser, at vi lovgiver mere, vi ændrer flere paragraffer eller tilføjer nye. Og når vi ændrer straffeloven, så medfører lovændringen ofte en skærpelse. Det vil sige, vi straffer længere og hårdere", siger Birgit Feldtmann.

Markant stigning efter år 2000

Ud af de 177 ændringslove viser de nye forskningsresultater, at der fra 1980-2000 er vedtaget 43 ændringslove, mens der i perioden fra 2000-2022 er vedtaget 134 ændringslove. Det betyder, at der efter år 2000 i gennemsnit er vedtaget tre gange så mange ændringslove til straffeloven sammenlignet med perioden før år 2000.

Derudover viser resultaterne, at lovgivningstiden er halveret. Lovgivningstiden er tiden fra en lovændring bliver foreslået, til den har været i høring og bliver vedtaget.

Birgit Feldtmann fastslår, at det er vigtigt, at straffeloven ikke er statisk, fordi samfundet ændrer sig hele tiden.

"Det er vigtigt, at straffeloven følger med samfundets udvikling, og derfor er antallet af lovændringer ikke nødvendigvis en dårlig ting, men man skal huske at sikre lovkvaliteten. Jeg kan være bekymret for, at antallet af straffelovsændringer betyder, at lovkvaliteten ikke følger med når det går så hurtigt, og det kan få store konsekvenser”, forklarer Birgit Feldtmann og understreger, at det er noget, der bør undersøges.

Paradigmeskifte mod mere straf

Forskningsresultaterne og de 177 ændringslove siden 1980 viser, at der er sket et paradigmeskifte inden for straffeområdet; Vi straffer mere, fortæller lektor i kriminologi på Aalborg Universitet Annette Olesen, der også er én af forskerne bag 'Punitive Turn'-projektet.

" For første gang har vi et samlet overblik over, hvordan det danske samfunds tilgang til straf har udviklet sig over tid. Vores analyse bekræfter en antagelse, som mange kriminologer har haft i årevis – nemlig at vi straffer mere. I 00’erne var der en klar tendens til at kriminalisere flere handlinger, mens fokus siden 2010 primært har været på at skærpe straffene,", forklarer Annette Olesen.

Hun tilføjer, at næste step i projektet er at undersøge, hvordan straf inden for specifikke kriminalitetsområder virker.

Tværvidenskabeligt projekt

Forskningsprojektet 'Punitive Turn' er et tværvidenskabeligt projekt mellem strafferetsforskere fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet og kriminologer fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye