FOA: Ny ældrelov kan løfte livskvalitet for både ældre og ansatte
Frihed, faglighed og selvstændighed er centrale værdier i den længe ventede ældrelov, der træder i kraft i dag, men mangel på kollegaer er en kæmpe udfordring, advarer FOA.

I dag begynder den største reform af ældreplejen i årtier. Loven skal sætte borgeren i centrum og de ansatte fri til at bruge deres faglighed. Og det er den helt rette vej at gå, mener Danmarks tredjestørste fagforbund FOA, der blandt andet organiserer de social- og sundhedsansatte.
”Den nye ældrelov indeholder en masse positive ændringer af ældreplejen. Borgeren i centrum. Mindre bureaukrati. Små selvstændige faglige teams og mere selvbestemmelse for borgerne. Vi skal kunne sige ”Vi ses i morgen”, når en medarbejder i ældreplejen forlader en borger. De ældre må ikke opleve hjemmet som en banegård, hvor de dagligt skal forholde sig til mange nye ansigter,” siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.
Borgeren i centrum var udgangspunktet, da Ældresagen, Sundheds- og Ældreministeriet og FOA i 2020 og 2021 afholdte to ældretopmøder, der var startskuddet til den nye ældrelov.
”Ikke overraskende giver det mere livskvalitet for de ældre og mere kvalitet i arbejdet for medarbejderne, når vi sætter borgeren i centrum, og de ansatte får råderum til at bruge deres faglighed optimalt. Det er målet med den nye lov, og et af de helt centrale midler er mindre, tværfaglige og selvstyrende teams på området,” fortæller Tanja Nielsen.
Mangel på kollegaer er en udfordring
Selvom udsigterne er gode, advarer FOA og Tanja Nielsen dog om en ting, der kan udfordre alle de gode intentioner.
”Alt det gode arbejde forudsætter, at vi kan fastholde og rekruttere kompetente medarbejdere. Vi mangler allerede kolleger i hjemmeplejen og på plejecentrene. Det problem skal vi løse, hvis lovens mange løfter skal indfries,” siger Tanja Nielsen.
Fremskrivninger fra FOA viser, at det stigende antal ældre sammenholdt med afgangen fra social- og sundhedsfagene betyder, at der vil være behov for at skaffe næsten 25.000 ekstra SOSU-ansatte frem mod 2034, hvis vi skal fastholde velfærden.
”Vi skal forbedre arbejdsvilkårene på området, så flere søger mod fagene. Og flere der allerede arbejder der, skal have mod på at gå op på fuld tid. Og så skal vi tage fat på at forbedre uddannelserne,” siger Tanja Nielsen.
Regeringen lovede allerede sidste år at indkalde til en trepart, der skulle se på uddannelserne, men hidtil er det ikke sket.
”Vi har brug for at der sker noget nu. Vi skal have oprettet de nødvendige praktikpladser i kommuner og regioner. Vi kunne allerede i dag optage langt flere, hvis der var pladser nok.”
Nøgleord
Kontakter
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkOm FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Maddag bliver orange i år9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. september afholdes Maddag for 12. gang. Sammen fejrer daginstitutioner og plejehjem måltidet, og i år er det kulinariske tema orange mad.
Stærk start på OK-forhandlinger: FOA samler 1.700 tillidsvalgte2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FOAs startskud til overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte lyder netop nu. Op mod 1.700 tillidsvalgte samles tirsdag til stormøde for at debattere medlemmernes ønsker til hvilke krav, FOA skal stille til arbejdsgiverne ved OK26.
FOA: Ros til regeringen for en finanslov med mange gode nyheder for velfærden29.8.2025 11:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov indeholder en række konkrete forbedringer af velfærden, mener FOA, som tager godt imod regeringens udspil.
FOA: Tiltrængt løft af dagtilbud i finanslovsudspil26.8.2025 07:44:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvaliteten halter og de voksne står ofte alene med for mange børn i landets dagtilbud. Regeringens finanslovsudspil om flere voksne og nye regler for minimumsnormeringer falder derfor på et knastørt sted.
Ældre Sagen og FOA slår alarm efter ny undersøgelse: Plejehjemmene er presset til bristepunktet26.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at selvom beboerne på landets plejehjem er blevet langt dårligere er normeringen ikke fulgt med. Tallene afslører også store geografiske forskelle på, hvor meget personale der er til de ældre på tværs af kommuner. Navnlig om natten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum