Halvdelen af unge med belastet barndom får ingen uddannelse

Mange børn, der vokser op med sociale belastninger som fattigdom, forældres alvorlige sygdom, død, misbrug eller psykisk sygdom, har også svære betingelser i voksenlivet. Mange klarer sig dårligt i skolen, og kun halvdelen får en ungdomsuddannelse, viser en ny analyse af forskere fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden.

Forskerne har desuden kortlagt, at blandt børn og unge i den mest belastede gruppe, som ikke får en ungdomsuddannelse, er der 64% som senere i voksenlivet gør langvarig brug af sociale ydelser.

Blandt børn med tilsvarende belastninger, men som færdiggør en ungdomsuddannelse, er det kun 19%, der bliver afhængige af offentlig forsørgelse. 

En ungdomsuddannelse er en uddannelse på to eller flere år for unge, der har afsluttet folkeskolen, fx erhvervsuddannelser eller gymnasiale uddannelser.

Til sammenligning: Ser man på den halvdel af unge, som vokser op uden væsentlige belastninger, er det 36% af dem, der aldrig færdiggør en ungdomsuddannelse, som i voksenlivet får lange perioder med sociale ydelser - mens det gælder for blot 7% blandt unge, som fik ungdomsuddannelsen i hus.

Resultaterne tyder på, at netop den manglende ungdomsuddannelse blandt unge, der er vokset op med væsentlige belastninger, kan være en del af forklaringen på, at mange i denne gruppe i høj grad er afhængig af langvarig offentlig forsørgelse senere i livet.

”Vi kan se en stærk sammenhæng mellem en belastet barndom og manglende ungdomsuddannelse og også en sammenhæng mellem en belastet barndom og langvarig brug af sociale ydelser i det tidlige voksenliv,” siger Signe Kær Bennetsen, som er Ph.d.-forsker på Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.

Analyserede data for syv årgange født i 1980´erne
Med registerdata fra over 370.000 personer født mellem 1980 og 1987 analyserer forskere, i hvor høj grad forskelle i uddannelse blandt unge, der er vokset op med sociale belastninger, hænger sammen med senere langvarig brug af sociale ydelser.

Her kortlægger forskerne, at 50% af de unge, der har været udsat for betydelige belastninger i barndommen, ikke færdiggør en ungdomsuddannelse inden de fylder 30 år.  Analysen viser også, at godt 40% i netop denne gruppe, i 30-35-årsalderen modtog sociale ydelser i en længere periode.

Ungdomsuddannelser ikke tilfældigt fordelt
Da ungdomsuddannelser ikke fordeles tilfældigt i befolkningen - men er en vej, som de unge selv skal vælge - er det dog ikke tilfældigt, hvilke unge, der søger ind på og færdiggør en ungdomsuddannelse. 

”Alene det at vælge at søge ind på en ungdomsuddannelse kræver et aktivt valg fra den unge, og at den unge selv og familien har et vist overskud. Vi kan derfor ikke sige, at det er selve ungdomsuddannelsen, der gør forskellen – der kan lige så vel være den unges personlige karakteristika og andre forskelle i den enkelte unges og familiens ressourcer,” siger Signe Kær Bennetsen.

Men forskningsresultaterne giver vigtig viden til skoler, socialrådgivere og andre, som typisk kender til de belastninger, disse unge vokser op med. Resultaterne hjælper nemlig til at identificere, hvilke børn og unge, der har særlig stor risiko for langvarig brug af sociale ydelser senere i livet, og det kan hjælpe de fagprofessionelle omkring børnene med at prioritere deres indsatser og sætte ind overfor de mest sårbare grupper.

Mere udsatte end andre unge uden ungdomsuddannelse
I forskningsstudiet finder forskerne også, at unge uden ungdomsuddannelse, som er vokset op med belastninger, i langt højere grad modtager sociale ydelser sammenlignet med andre unge uden ungdomsuddannelse, men som ikke er vokset op med sociale belastninger.

Det indikerer, at det for unge med belastet barndom, kan være særlig kritisk ikke at have færdiggjort en ungdomsuddannelse: Det er nemlig en gruppe, som også har flere helbredsproblemer og som i højere grad bliver dømt for kriminalitet end resten af befolkningen, viser andre resultater fra samme forskergruppe.

”Det er faktorer, som kan gøre det ekstra svært at få og beholde et arbejde – oveni de job-begrænsninger, som den manglende ungdomsuddannelse medfører. De unge kan derfor mangle det netværk, som et liv med arbejde kan give, og det kan være medvirkende til flere og længere perioder med ledighed,” siger Signe Hald Andersen, der er interventionschef hos ROCKWOOL Fonden og en anden af forskerne bag analysen.

“Forskningsstudiet her giver mulighed for at forstå de mekanismer, der bidrager til, at nogle unge er i særlig stor risiko for længerevarende brug af sociale ydelser senere i livet,” siger hun.

FAKTA OM FORSKINGSSTUDIET: Childhood adversity, early school leaving and long-term social benefit use: a longitudinal mediation analysis of a population-wide study - ScienceDirect

Kortlægger tre typer barndomsbelastninger
I arbejdet med dette studie, tog forskerne udgangspunkt i tre typer af sociale belastninger i barndommen:

• Materielle afsavn (relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed)
  
  
• Alvorlig sygdom eller dødsfald i den nære familie.
  
  
• Belastninger for familiedynamikken (forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien eller anbringelse udenfor hjemmet).
  
  

Ved hjælp en statistisk model blev alle børn inddelt i fem grupper baseret på , hvor mange og hvilke typer belastninger, de er vokset op med i alderen fra 0-16 år.  Det er typen af belastninger samt mængden af de samlede belastninger, der afgør hvilken gruppe, børnene tildeles:

• Lav belastning: 49% oplevede få eller ingen belastninger gennem barndommen.
  
  
• Materielle afsavn i tidlig barndom: 20 % oplevede materielle afsavn indtil 5-årsalderen - f.eks. relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed.
  
  
• Vedvarende materielle afsavn:  20 % oplevede materielle afsavn gennem hele barndommen.
  
  
• Tab eller risiko for tab: 7 % oplevede alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i den nære familie (søskende eller forældre).
  
  
• Høj belastning: 3 % oplevede et højt og stigende antal af alle tre typer af belastninger gennem hele barndommen.
  
  

Forskerne kortlagde, hvor stor en andel af personer i hver gruppe, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse, når de fylder 30 år.

Derudover undersøgte de, i hvilken grad det at have en ungdomsuddannelse hænger sammen med en senere perioder med  langvarig offentlig forsørgelse (her defineret som modtagelse af sociale ydelser – såsom kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension – i mere end 52 uger i træk i alderen 30-35 år.)

Analysen er del af forskningsprojektet Labor market marginalization, mental health problems and childhood disadvantages (2023-2025) RF: 1255

Forskere bag udgivelsen:

Signe Kær Bennetsen, Center for Kompleksitet og Sundhed, Københavns Universitet

Bertina Kreshpaj, postdoc.  Center for Kompleksitet og Sundhed, Københavns Universitet

Signe Hald Andersen, interventionschef og forskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden

Tjeerd Rudmer De Vries, postdoc.  Center for Kompleksitet og Sundhed, Københavns Universitet

Karsten Thielen, læge og Ph.D i folkesundhedsvidenskab, Holbæk Universitetshospital og Københavns Universitet

Theis Lange, professor og leder, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Naja Hulvej Rod, professor i folkesundhedsvidenskab, Center for Kompleksitet og Sundhed Københavns Universitet

Leonie K Elsenburg,  Center for Kompleksitet og Sundhed, Københavns Universitet

Forskningsartiklen er offentliggjort i Social Science and Medicine