ROCKWOOL Fonden

Topper listen: Danmark tiltrækker den største andel af veluddannet arbejdskraft fra andre EU-lande

2.6.2026 06:30:00 CEST | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse

Del

Mere end 65 pct. af EU-indvandrere herhjemme har en videregående uddannelse. Det er den højeste andel blandt alle lande i EU, viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.

Mens store dele af Europa kæmper om at tiltrække talent, er Danmark blevet en magnet for veluddannede EU-borgere.

Over 65 pct. af de EU- indvandrere, der kommer til landet, har mindst en kort videregående uddannelse. Det er rekord i EU, hvor gennemsnittet blandt alle lande er på 36 procent. Sverige og Luxembourg deler 2. pladsen. Det viser en analyse fra forskere hos ROCKWOOL Fondens europæiske afdeling i Berlin.

Tallene viser, at vi tiltrækker velkvalificerede arbejdere til Danmark, der har potentiale til at styrke arbejdsmarkedet og samfundet,” siger seniorforsker i ROCKWOOL Fonden, Marie Louise Schultz-Nielsen.

Flere med videregående uddannelse

Størstedelen af indvandrere, der kommer til Danmark fra EU, har haft næsen i bøgerne markant længere end flere danskere. 20 procentpoint flere har således en videregående uddannelse sammenlignet med danskerne. Det betyder dog ikke, at alle EU-indvandrere herhjemme har stillinger, der matcher deres høje uddannelse. Sammenlignet med danskerne er 29 procentpoint flere indvandrere fra EU overuddannede i forhold til deres funktion.

Marie Louise Schultz-Nielsen har tidligere stået bag et studie, der viser, at østeuropæere er de mest overuddannede indvandrere i Danmark set i forhold til, hvad deres arbejde kræver.
Det kan der være flere årsager til, at indvandrere fra andre EU-lande havner i arbejde, de er overkvalificerede til, fortæller hun:

Selvom du kommer veluddannet til Danmark, er det ikke sikkert, at du får et job, der afspejler det. Arbejdsgiverne kan være usikre på, om indvandrerens uddannelse i praksis lever op til deres krav. Manglende danskkundskaber kan være en hæmsko, og det kan et manglende eller begrænset netværk også være”.

Danmark også i top uden for EU

Når det kommer til at tiltrække veluddannede indvandrere uden for EU, er Danmark også ét af de mest attraktive lande.

Over 48 pct. af indvandrere uden for EU, der kommer til Danmark, har mindst en kort videregående uddannelse. Det er 15 procentpoint mere end gennemsnittet for alle EU-lande, der ligger på næsten 33 pct. 

Danmark indtager dermed en 4. plads, mens Irland, Luxembourg og Estland henholdsvis ligger på 1.- 2.- og 3. pladsen.

Fakta om analysen 

I analysen 'Immigrant Educational Attainment in the European Union: Origin, Gender and Cross-Country Differences' har forskerne undersøgt ’tertiære uddannelser’, der svarer til videregående uddannelser, men inkluderer ikke erhvervsfaglige uddannelser.

Kontakter

Marie Louise Schultz-NielsenSeniorforsker, projektchef, ROCKWOOL Fonden

Tlf:41562676mls@rff.dk

Billeder

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Natarbejde kan give mentale lidelser1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Sygeplejersker bruger mere medicin mod angst, stress, søvnbesvær eller depression, når de har et job, der inkluderer nattevagter. Det viser et nyt studie, der følger 3.500 nyuddannede sygeplejerskers mentale helbred gennem seks år. Statistiske beregninger fra forskere på Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at for hvert år med natarbejde tager op til 24% flere sygeplejersker psykofarmaka.

Hovedstadens velfærdsuddannede er ikke blevet overhalet på indkomst - men de bor længere fra KBH K21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Helt ”almindelige mennesker” som fx pædagoger, sygeplejersker, lærere og SOSU-assistenter og -hjælpere ligger stadig nogenlunde i midten af alle indkomstgrupper i København. Men flere af dem bor i dag længere fra Rådhuspladsen, end de gjorde tidligere. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der kortlægger bopælsmønstre for velfærdsmedarbejdere i hovedstaden siden midt 1990’erne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye