Danske virksomheder åbner øjnene for biodiversitetens forretningsværdi
30.6.2025 09:57:54 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
Selvom biodiversitet har stor betydning for økonomien og for mange virksomheders driftsbetingelser, er der stadig for få, der anerkender tabet af natur som en reel økonomisk risiko. Det viser en ny rapport fra Sweco. I Danmark er der dog tegn på bevægelse – og byggebranchen kan spille en positiv rolle ved bl.a. at fremme renovering og genbrug.

Natur og biodiversitet er under pres. I løbet af få årtier har vi mistet store dele af verdens økosystemer, og planeten står nu foran den sjette masseudryddelse med risiko for at miste over en million arter i det kommende årti.
Swecos analyse af de 50 største produktions- og energivirksomheder i Europa viser, at 82 % anerkender biodiversitet som et væsentligt miljøemne, men kun 16 % forbinder det med økonomiske risici og resultater. Det indikerer en blind vinkel i mange virksomheders risikohåndtering, som kan få alvorlige konsekvenser, hvis naturtabet fortsætter.
”Biodiversitet er ikke kun en miljømæssig nødvendighed. Det er også en forretningsstrategisk mulighed. Men for at virksomhederne kan handle, kræver det, at de anerkender, at biodiversitet påvirker deres langsigtede konkurrenceevne og værdiskabelse. Vi anbefaler, at biodiversitet integreres i virksomheders kerneforretning på linje med klima,” siger Piia Pessala, Executive Director, Sweco.
Dansk byggeri – ansvar og mulighed
Også i Danmark er biodiversiteten under pres. Ifølge Biodiversitetsrådet sker der stadig et tab af arter og levesteder, og naturgenopretning går for langsomt. Byggebranchen er en væsentlig medspiller i det regnestykke – både direkte gennem byudvikling og anlægsarbejder og indirekte via ressourceforbrug og byggematerialers påvirkning.
”Vi er stadig i opstartsfasen, når det handler om at tænke biodiversitet strategisk i byggeriet. Mange virksomheder skal først danne sig et overblik over værdikæderne og deres påvirkning. Det er en kompleks øvelse, men det positive er, at interessen og bevidstheden vokser,” siger Lasse Sigvert, bæredygtighedsingeniør i Sweco.
Samtidig understreger han, at opgaven ikke er uoverskuelig. Det handler i første omgang om at undgå og minimere negativ påvirkning, derefter om genopretning og kompensation.
”Der er et oplagt argument for at fremme renovering og genbrug i byggeriet. Det er både godt for klimaet og for biodiversiteten. Størst effekt får man ved at undgå nybyggeri i naturfølsomme områder og reducere brugen af jomfruelige materialer,” siger Lasse Sigvert.
Standarder skal skabe retning
For at byggebranchen skal kunne handle mere målrettet, deltager Sweco desuden i et partnerskab med Oiko, Aaen Engineering, Upstream Partners og Concito, som er støttet af Realdania, AP Ejendomme, PensionDanmark Ejendomme og Planetary Responsibility Foundation. Formålet er at udvikle en fælles standard for, hvordan byggeriets påvirkning af biodiversitet måles. Dette fælles sprog kan hjælpe hele branchen, også de mindre aktører.
I samarbejde med DTU Sustain har Sweco også analyseret biodiversitetspåvirkningen af flere end 100 byggeprojekter. Resultaterne indgår i landets største offentlige LCA-database med danske projekter, der også inkluderer nye beregninger af emissionsfaktorer gældende fra 2025.
”Man kan sige, at indsatsen for biodiversitet halter 5-7 år efter klima. Den gode nyhed er, at mange nu får øjnene op for mulighederne. Der sker en stærk udvikling, som også er nødvendig, hvis vi vil sikre både natur, trivsel og forretningsværdi i fremtiden,” siger Lasse Sigvert.
Yderligere information
Læs mere om Realdania-projektet her
Gå til Swecos LCA-database
Nøgleord
Kontakter
Anders RosendahlPressekontakt
Tlf:40483766anders.rosendahl@sweco.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
Data punkterer myten: 370.000 kvm fortove er ikke så slidte, som mange tror8.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Er fortovene virkelig så slidte, som mange går og tror? En ny Sweco-analyse giver Thisted Kommune det første komplette billede af kommunens 370.000 kvm fortov. Resultatet udfordrer den udbredte opfattelse af, at fortovene generelt skulle være nedslidte. De objektive data viser nemlig en markant bedre tilstand end forventet.
Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.
Transportanalyse fra Sweco bliver vigtig brik for placeringer af EPX-uddannelser i Østdanmark8.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever foretrækker ungdomsuddannelser, som det er let at komme til. For at kunne at udpege gode beliggenheder til de kommende EPX-uddannelser har Region Hovedstaden bedt Sweco levere en omfattende rejsetidsanalyse for hele Østdanmark.
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum