Undseelig fisk fra 500 mio. år gammel slægt fundet i stort antal i nordjysk bæk
Fisken stammer fra de allerførste hvirveldyr, der kom til verden før dinosaurerne. Navnet er bæklampret, og forskere fra Aalborg Universitet har fundet den lille fisk i stort antal i en nordjysk bæk, hvor den ikke tidligere er fundet.

For 500 millioner år siden var der intet liv på landjorden. Til gengæld bugnede havet af mangfoldighed og midt i den evolutionære eksplosion som definerede perioden, opstod lampretterne. Som et af de allerførste hvirveldyr er den en af stamfædrene til krybdyr, dinosaurer og pattedyr – og dermed også os mennesker. En undersøgelse af Ovnstrup Bæk mellem Brønderslev og Sæby er det første danske videnskabelige studie af bæklampretten, og har noget overraskende afsløret, at bæklampretten trives i det nordjyske. Faktisk fandt forskerne ca. fire pr. kvadratmeter hvilket svarer til ca. 20.000 i hele bækken.
- Jeg er meget overrasket over, at den findes i så stort antal. Det er en vigtig og sårbar art der er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Den spiller en vigtig rolle i vandløbets økosystem og kan fungere som indikator for økologisk kvalitet. Derfor er viden om dens økologi utrolig vigtig. Man skal dog huske på, at selvom 20.000 lyder af mange, så ved vi ikke, hvor mange der burde være, hvis vandløbet var i god økologisk tilstand. Rent faktisk var der ingen i den øverste del af bækken, hvilket tyder på, at tilstanden ikke er, som den bør være. Det skal vi undersøge, siger Niels Madsen, professor på kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.
Fem år i mudderet, parring og så i kisten
En bæklampret har en utrolig livscyklus, hvor den de første fem år af sin tilværelse er i en meget primitiv blind larveform og ligger gravet ned i mudderet i bunden af bækken. Kun munden stikker op for at spise, hvad der end flyder ind i gabet på den. Når det efter fem år bliver forår, forvandler den sig (via metamorfose som en larve, der bliver til en sommerfugl) til en egentlig fisk. Så svømmer den op i vandet og bruger et par måneder, hvor den parrer sig, før den dør.
- Set fra et menneskeligt perspektiv er det måske ikke noget specielt ønskværdigt liv. Men det virker og har gjort det over en halv milliard år. Til sammenligning har det moderne menneske eksisteret i sådan ca. 300.000 år, så lampretterne har altså fundet en opskrift på overlevelse, der virker. Derudover er den også bare et utroligt fascinerende og forholdsvist primitivt dyr, som den dag i dag er et levende bevis på, hvad 500 millioner års evolution kan gøre, siger Niels Madsen.
Bæklampretten er opført på EU’s habitatdirektiv, men alligevel ved forskerne ikke specielt meget om deres økologiske rolle. AAU har nu igangsat forskning af bæklamprettens fødevaner ved hjalp af DNA-prøver.
Niels Madsen gennemførte studiet sammen med Mathias Melchior, tidligere studerende på AAU.
Læs mere om bæklampretten her.
Vidste du:
- En voksen bæklampret er ca. 15 cm Lang
- Larverne blev tidligere kaldt hørål fordi man ofte fandt dem mellem hørstængler, som var lagt ud i åerne til rødning, en forrådnelsesproces der gør fibrene anvendelige til tekstilfremstilling.
- Tidligere kaldte erhvervsfiskere bæklampretter for ’niøje’, pga. de syv gælleåbninger, øjet og næsen set fra siden.
- En bæklampret lægger ca. 1500 æg
Yderligere information:
Niels Madsen, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU. Mail: nm@bio.aau.dk, tlf.: 9940 8520
Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver, AAU. Mail: ssd@adm.aau.dk, tlf.: 3115 7533
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Grønne og blå byrum kan redde os fra hedebølger13.8.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturerne stiger. Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden har vandområder og grøn bevoksning i vores byer. Og hvis man placerer grønne områder tæt på vand, så køler de op til en grad mere, viser et projekt lavet af studerende på Aalborg Universitet.
Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere4.8.2025 11:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Kvinder reagerer særligt kraftigt på søvnforstyrrelser, og det kan åbne for en ny vej i behandlingen af kroniske smerter.
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
Ny kortlægning: Sådan kan en mobiltelefon stoppe graveskader for milliarder17.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en detaljeret kortlægning af undergrunden i Danmark. Ingen ved præcist, hvor alle rør, ledninger og kabler ligger i jorden, og graveskader koster samfundet over en milliard kroner om året, for. Det gør et digitalt samfund som det danske sårbart. Men der er en simpel løsning, viser forskning fra Aalborg Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum