Tscherning lander rekordresultat og runder 1 mia. kr. i omsætning
Entreprenørvirksomheden Tscherning præsenterer det bedste årsregnskab i virksomhedens 50 år lange historie med en bundlinjevækst på 48 pct. Tscherning Gruppen runder 1 mia. kr. i omsætning.

Balancerne er afstemt, og Tscherning A/S kan for regnskabsåret 2024/25 præsentere en omsætning på 839 mio. kr. og et resultat før skat på 37,2 mio. kr. Altså en bundlinjevækst på 48 pct. sammenlignet med sidste årsregnskab. Således lander Tscherning A/S det bedste resultat i virksomhedens historie.
”Jeg er vanvittigt stolt af årets resultatet, der er skabt af Tschernings meget dygtige og dedikerede medarbejdere. Vi har vundet en række markante projekter, som har været med til at skabe fundamentet for årets resultat. Derudover ser vi en betydelig vækst i vores aktiviteter inden for byggepladsservice, drift og logistik samt CO2-reducerende løsninger,” siger ejerleder og administrerende direktør, Søren Tscherning.
Det solide resultat smitter også af på Tscherning Gruppen, der samler Tschernings søsterselskaber. Søsterselskaberne Total Diamanten A/S og Gravmand A/S leverer solide resultater, og Tscherning Gruppen går samlet ud af regnskabsåret med en omsætning på 1 mia. kr. og et resultat før skat på 46,2 mio. kr. Det er ligeledes det bedste resultat i Tscherning Gruppens historie.
Efterspørgsel på grønne entreprenørløsninger
I 2024/25 har Tscherning oplevet en stadigt stigende efterspørgsel efter CO2-reducerende løsninger samt et øget fokus på genbrug og genanvendelse hos kunderne. For at understøtte efterspørgslen har Tscherning fortsat sine grønne investeringer.
Det gælder bl.a. virksomhedens materiel, hvor 29 pct. af den samlede flåde nu er elektrificeret. Og det gælder investeringer i en række startups, der tilbyder klimavenlige produkter eller CO2-reducerende løsninger. F.eks. virksomheden Hyphen, en nyopstartet biotek- og produktionsvirksomhed, der udvikler regenerative materialer til bygge- og møbelindustrien.
”I disse år sker der en spændende udvikling med nye aktører, der tester og udvikler bæredygtige materialer og teknologier, men der er brug for kapital for at gøre løsningerne skalérbare. Vi har en klar ambition om at vise vejen for en grøn omstilling af byggeriet. Derfor støtter vi nogle af disse spirende håb, som vi også kan understøtte med vores viden og erfaring fra 50 år i branchen,” siger Søren Tscherning.
Jubilæumsår
I år er det nøjagtigt 50 år siden, at stifter og daværende ejerleder, Georg Tscherning, startede Tscherning. Da han som entreprenør i 1975 købte sin første maskine for 5.000 kr. og begyndte at leje den ud med sig selv som fører, var hensynet til miljøet altid et fokus for hans forretning. Det blev grundstenen for det Tscherning, der eksisterer i dag.
Generationsskiftet i 1997, hvor Søren Tscherning overtog posten som administrerende direktør fra sin far, blev startskuddet til Tschernings vækstrejse.
”Vi har nu i fem årtier vist, at det kan betale sig at tage ansvar som virksomhed, og at ansvarlige løsninger og en kernesund forretning ikke er hinandens modsætninger. Hensynet til miljø og mennesker og sorte tal på bundlinjen kan godt gå hånd i hånd. Og vi skal videre ad den ansvarlige vej,” siger Søren Tscherning.
Fakta om årets resultat
Tscherning A/S: |
2020/2021 |
2021/2022 |
2022/2023 |
2023/2024 |
2024/2025 |
Nettoomsætning |
434,1 mio. |
490,0 mio. |
596,6 mio. |
629,3 mio. |
839,0 mio. |
Resultat før skat |
14,2 mio. |
20,6 mio. |
22,3 mio. |
25,2 mio. |
37,2 mio. |
Årets resultat |
11,4 mio. |
15,8 mio. |
17,2 mio. |
19,5 mio. |
28,9 mio. |
Tscherning Gruppen: |
2020/2021 |
2021/2022 |
2022/2023 |
2023/2024 |
2024/2025 |
Nettoomsætning |
518,9 mio. |
666,1 mio. |
841,9 mio. |
821,6 mio. |
1.047,0 mio. |
Resultat før skat |
21,0 mio. |
22,7 mio. |
38,4 mio. |
43,2 mio. |
46,2 mio. |
Årets resultat |
16,9 mio. |
17,3 mio. |
30,3 mio. |
34,4 mio. |
35,1 mio. |
Eksempler på projekter fra regnskabsåret 2024/25
- Tagnedrivning af Nationalbanken
- Nedrivning i forbindelse med renoveringen af Københavns Lufthavn Terminal 3
- Transformation af den nye bydel Køge Nord Skovby med fokus på genbrug
- Anlægsarbejde på Papirøen
- Klimasikring af bydele i Ishøj
- Renovering af grønnere torve, pladser og gader i København
- Etablering af ladestationer for Clever
Om Tscherning
Tscherning er en dansk entreprenør, der beskæftiger sig med nedrivning, miljøsanering, anlægsarbejde og byggepladsservice. Først og fremmest når det gælder genbrug og cirkulært byggeri.
Virksomheden blev grundlagt i 1975 af Georg Tscherning. Ved et generationsskifte i 1997 overtog Søren Tscherning posten som administrerende direktør fra sin far.
I 2024 modtog Tscherning en række anerkendelser, bl.a. Renoverprisen, for transformationen af virksomhedens hovedkontor skabt af 89 pct. genbrugte, genanvendte og biobaserede materialer. Materialer og inventar stammer bl.a. fra Tschernings egne nedrivninger samt upcyclede bæredygtige produkter.
Kontakter
Michel Buch-Larsen
Tlf:53366053mibl@tscherning.dkStine Werge
Tlf:53366067swer@tscherning.dkBilleder





Om Tscherning
Når det gælder nedrivning, anlægsarbejder, miljøsanering og maskinudlejning er der ikke mange som Tscherning, der magter at løse opgaven. Vores alsidighed gør, at vi magter såvel mindre opgaver som de store og komplekse. Vi har faglig stolthed og moderne materiel, der gør det muligt at løse alle slags opgaver i hele Norden.
Vi har en klar holdning til dét, vi gør – og handler derefter. Det kan man se i vores systemer, hvor vi har sat struktur på vores måde at arbejde på. Sammen med vores fokus på uddannelse og kompetence har det gjort os til en af de førende indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Tscherning er en grøn virksomhed. Vi skilter med det og vores maskiner, tøj og profil er synlig og grøn når vi er ude og arbejde.
Følg pressemeddelelser fra Tscherning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tscherning
Gravmand trodser svært år og leverer solidt årsregnskab25.6.2025 06:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods et svært år leverer Gravmand A/S for tredje år i træk tilfredsstillende resultater på bundlinjen.
Fra minus til plus: Total Diamanten leverer solid vækst i presset marked24.6.2025 06:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Bore- og diamantskæreren Total Diamanten ApS, der er en del af Tscherning Gruppen, går ud af regnskabsåret 2024/25 med 2,6 mio. kr. på bundlinjen og en vækst i bruttofortjenesten på 15 pct.
Tscherning opruster med nyt og større bæredygtighedsteam4.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom EU måske slækker kravene til CSRD-rapportering, fortsætter Tscherning oprustningen. Det sker med fire stærke profiler, der skal sætte retningen for grøn forretningsudvikling og -rapportering.
Endnu en hæderspris til Tscherninghuset10.12.2024 11:02:11 CET | Pressemeddelelse
Tschernings hovedkontor, der er renoveret med 89 pct. genbrugs- og genanvendte materialer, er vinder af Årets Byggeri 2024.
Tscherning ansætter Dagrofa-profil som ny økonomidirektør1.10.2024 12:14:10 CEST | Pressemeddelelse
Inger Marie Hansen starter pr. 1. oktober 2024 som ny økonomidirektør i Tscherning. Hun kommer fra en stilling som økonomidirektør i Dagrofa Foodservice.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum