For mange mødre er tiden efter fødslen fyldt med bekymringer og selvbebrejdelse

Del

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at mange mødre er bekymrede og føler sig overvældet efter fødslen. Forskerne håber, at studiet vil give anledning til bedre samtaler mellem mødre og sundhedspersonalet.

Postdoc Mette-Marie Zacher Kjeldsen håber at det nye studie vil give anledning til bedre snakke mellem nybagte mødre og det sundhedspersonale, de møder i tiden efter fødslen.
Postdoc Mette-Marie Zacher Kjeldsen håber at det nye studie vil give anledning til bedre snakke mellem nybagte mødre og det sundhedspersonale, de møder i tiden efter fødslen. AU Foto


De fleste forældre kan nok genkende det. Den overvældende følelse af ansvar, kærlighed og usikkerhed, når fødslen er veloverstået, og man pludselig bliver sendt hjem med et helt nyt lille menneske.

Nu viser et nyt studie fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, at mange mødre, oplever stærke symptomer på bekymring og usikkerhed. Det fortæller postdoc Mette-Marie Zacher Kjeldsen, som står bag studiet.

”Når vi screener nye mødre efter fødslen, er formålet at identificere symptomer på en decideret fødselsdepression. Men vores studie viser, at det er helt almindeligt, at mødre, som ikke har en depression, har det svært og kæmper med mange store følelser og usikkerheder i tiden efter fødslen.”

Det nye studie viser, at usikkerhed og bekymring uden nogen oplagt årsag er en naturlig del af forældreskabet. Men det er sjældent noget, de taler højt om.

”Vi håber, at vores resultater kan bidrage til at normalisere og anerkende de mange forskellige reaktioner på moderskabet. Det kan være med til at reducere stigma og skyldfølelse hos de nye mødre og måske være med til at kvalificere de samtaler, de har med det sundhedspersonale, de møder efter fødslen. Det er vigtigt, de kan få talt om deres usikkerheder – også selvom de ikke har en fødselsdepression.”

Derfor håber hun også, at studiet vil blive brugt som et konkret og praksisnært redskab af sundhedspersonale, når de skal tale om mental trivsel i efterfødselsperioden.

”Studiet kan fungere som en samtalestarter i forbindelse med den screening, som tilbydes otte uger efter fødslen i de danske kommuner. Det kan blive et værktøj for sundhedsplejersker i samtalen med mødrene og måske gøre det lettere for mødrene at åbne op om svære følelser, og det kan forhåbentligt bidrage til at reducere stigma omkring følelsesmæssige udfordringer efter fødslen.”

Bag om forskningsresultatet:

  • Studietype: Deskriptivt studie
  • Samarbejdspartnere: lavet i samarbejde med Center for Registerforskning på AU og SDU
  • Ekstern finansiering: Lundbeck (grant nr. 32691)
  • Habilitetsproblemer: Ingen
  • Er studiet publiceret i et peer-reviewed tidsskrift: Ja
  • Læs mere i den videnskabelige artikel: https://mentalhealth.bmj.com/content/ebmental/28/1/e301819.full.pdf

Kontakt

Postdoc Mette-Marie Zacher Kjeldsen
Institut for Folkesundhed, Health, Aarhus Universitet
Mail: mmzk@ph.au.dk
Telefon: 50881089

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye