Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Her er de blomster som bier og mennesker bedst kan lide

Del

Botanikere fra Københavns Universitet og Storbritannien satte sig for at finde de bedste blomsterblandinger til bier og svirrefluer. Resultaterne gør det lettere for bl.a. haveejere og kommuner at plante de perfekte spisekamre for insekterne, som samtidig fryder det menneskelige øje.

Svirreflue på Gul okseøje
Svirreflue på Gul okseøje Foto: Natasha de Vere

Blomsterstriber, frøblandinger og vild med vilje. Vi vil så gerne hjælpe bierne og andre af vores livsvigtige bestøvere, som overalt i verden er i tilbagegang. Men hvilke blomster er egentlig de bedste?

Det spørgsmål satte botanikere fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og botanikere fra Natural Botanical Gardens i Wales i gang med den første videnskabelige undersøgelse af, hvilke blomsterblandinger der tiltrækker flest bestøvere.

”En stor del af vores viden på det her område er anekdotisk. Så der var behov for en videnskabelig tilgang, hvor vi systematisk tester, hvad der virker for at være sikre på, hvordan vi bedst hjælper bestøvere, som er supervigtige for vores økosystemer,” siger professor og botaniker Natasha de Vere fra Statens Naturhistoriske Museum.

Røllike, Stolt kavaler og Kornblomst er guf

Forskerne har gennemgået over 400 tidligere forskningsartikler om blomster og insekter og undersøgt, hvor godt bier og svirrefluer synes om de færdige blomsterblandinger, der i dag sælges kommercielt.

På baggrund af undersøgelsen udviklede forskerne to nye frøblandinger, som de både vurderede på, hvor mange insekter der besøgte dem, og på deres æstetiske tiltrækningskraft på mennesker.

”Vi kan se, at frøblandinger, der indeholder både ikke-hjemmehørende og hjemmehørende blomstrende planter, etablerer sig bedre i jorden, blomstrer i længere tid og har flere besøg af bestøvere. Og så er de også mest attraktive for det menneskelige øje,” siger Natasha de Vere.

Baseret på studiet anbefaler forskerne, at man vælger frøblandinger med disse arter, hvis man ønsker at tiltrække bier og svirrefluer og samtidig går op i blomsternes æstetiske værdi:

•    Almindelig røllike (Achillea millefolium)

•    Ager-gåseurt (Anthemis arvensis)

•    Kornblomst (Centaurea cyanus)

•    Purpur slangehoved (Echium plantagineum)

•    Gul okseøje (Glebionis segetum)

•    Kornvalmue (Papaer rhoeas)

•    Ager sennep (Sinapis arvensis)

•    Lugtløs kamille (Tripleurospermum inordorum)

•    Stolt kavaler (Cosmos bipinnatus)

•    Marrokansk torskemund (Linaria maroccana)

Hvis alle gør lidt, hjælper vi bierne

Årsagen til, at forskerne også har taget den æstetiske dimension af blomsterblandingerne med i deres studie, er selvfølgelig, at udseendet også har stor betydning for, hvad vi selv gider planter i vores haver og grønne områder.

”Det er blevet ganske populært at plante blomsterstriber rundt omkring i byer og haver, hvor der måske førhen kun var græsplæner. Og det er fordi blomsterne både gør noget godt for bierne, men også for vores mentale sundhed,” siger Natasha de Vere.

Ifølge professoren, som gennem en årrække har forsket dybdegående i interaktionen mellem planter og bestøvere, har selv små områder med blomster stor betydning for vores summende venner.

Hendes forskning viser nemlig, at også byområder kan være vældig gode for bestøvere.

”Det er vigtigt, at alle gør noget for at hjælpe – og selv små ændringer kan gøre en forskel. Jeg har selv kun en lille baggård, som jeg har fyldt med de bedste planter til bestøvere, og der er nu fyldt med bier og svirrefluer,” fortæller hun og tilføjer:

”Jeg håber vores nye forskningsresultater kan bruges til at give evidensbaseret vejledning i, hvordan man udvælger plantearter – hvad enten man er haveejer, gartner i kommunen eller arbejder med at fremstille frøblandinger.”

Nøgleord

Kontakter

Natasha de Vere
Professor and Curator of Botany
Natural History Museum of Denmark
University of Copenhagen
natasha.de.vere@snm.ku.dk
Tel: +45 20285849
https://researchprofiles.ku.dk/en/persons/natasha-de-vere

Michael Skov Jensen
Presserådgiver
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msje@adm.ku.dk

Billeder

Blanding af blomster, Natural Botanical Gardens i Wales
Blanding af blomster, Natural Botanical Gardens i Wales
Natasha de Vere
Download
Humlebi besøger blomster
Humlebi besøger blomster
Natasha de Vere
Download
Svirreflue på Gul okseøje
Svirreflue på Gul okseøje
Natasha de Vere
Download
Natasha de Vere
Natasha de Vere
Natasha de Vere
Download

Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Nyt studie peger på Skagerrak som et slags ”fritidshjem” for den gådefulde grønlandshaj9.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Grønlandshajen – verdens længstlevende hvirveldyr – forbindes oftest med kolde arktiske vande. Et nyt internationalt studie ledt af forskere fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet viser dog, at Skagerrak sandsynligvis fungerer som opvækstområde for unge grønlandshajer. Studiet peger også på at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.

Old aerial photos give scientists a new tool to predict sea level rise3.7.2025 08:00:00 CEST | Press release

Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye