H.M. Dronning Mary besøger Københavns Universitet
28.8.2025 16:27:40 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Den 9. september klokken 12.30 besøger H.M. Dronning Mary Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet efter invitation fra fakultetet og Dronning Marys Center. Formålet med besøget er bl.a. en drøftelse af, hvordan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gennem forskning, uddannelse og samarbejde med aktører i praksis bidrager til at fremme velfærdsinnovation på tværs af samfundssektorer.
Siden opstarten i 2022 har Dronning Marys Center på Københavns Universitet haft fokus på at fremme partnerskaber mellem forskning og praksis for at finde innovative løsninger på samfundets sociale udfordringer.
I forskningsinformeret velfærdsinnovation arbejder forskere og praktikere sammen om at udvikle velfærdsydelser. Samarbejdet bygger på praktisk erfaring og den nyeste forskning fra flere fagområder, så innovationen kan tænkes systemisk og på tværs af de siloer, der ofte opdeler velfærdssektoren. Den tværfaglige tilgang er vigtig for at skabe løsninger, som kan håndtere de komplekse udfordringer, velfærdssektoren står overfor, og hvor forskningen kan styrke samspillet mellem enkeltdele og helhed - fx i forhold til indsatser i den tidlige barndom, hvor kvaliteten af dagtilbud har stor betydning for børns sundhed, trivsel og læring, og hvor både politiske beslutninger, økonomi, pædagogik, fagprofessionelles engagement og forældres tillid skal tænkes sammen.
Under besøget skal Dronningen bl.a. mødes med studerende fra studentercaféen HippoCampus, der arbejder på at styrke sociale relationer på campus. Hun møder også forskere og studerende, der er direkte involverede i forskningsinformeret velfærdsinnovation, som adresserer konkrete velfærdsudfordringer i fx kommuner. Hendes Majestæt deltager i forbindelse med besøget i en forelæsning om sociale relationers betydning for mental trivsel og sundhed ved Professor Thomas Morton, Institut for Psykologi.
Værter for besøget er Signe Vangkilde, prodekan for uddannelse, og Simon Kjær Hansen, leder af Dronning Marys Center.
Pressekontakt er Anja Skov Granerud, kommunikationskonsulent ved Dronning Marys Center. Pressen kan kontakte Anja for yderligere information og tilmelde sig til hende senest den 8. september kl. 10 på mail asg@samf.ku.dk eller telefon 93 56 55 72.
Nøgleord
Kontakter
Anja Skov GranerudDronning Marys Center
Tlf:93 56 55 72asg@samf.ku.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet22.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum