Bloomsbury sommerferie på Nivaagaards Malerisamling
Sommerværkstedet er åbent - det er for alle aldre! Kom og skab dit eget venskabsbillede af gamle duge og lav venner-på-pind i Bloomsburys univers. Fortsæt legen med Vanessa Bell og Duncan Grant i det Bloomsbury-indrettede dukkehus. Og få skærpet sanser og samtaler i parken, hvor tabte fuglestemmer og truede ord møder nutidens fugleliv og unges spirende ord.

Bloomsbury Sommerværksted
I årets sommerværksted på Nivaagaards Malerisamling hyldes venskab og kærlighed blandt mennesker, inspireret af den aktuelle særudstilling om Bloomsbury-gruppen.
Her kan du skabe dit eget venskabsbillede eller lave venner-på-pind, når gamle duge forvandles til smukke billeder og påklædningsdukker. Kom og leg med former, farver og ord i Bloomsburys univers - med og uden skabeloner, nål, tråd, lim og farver. Det er for alle aldre!
I værkstedet findes også et fint Bloomsbury-dukkehus, der står klar til at blive indrettet og leget med, og et hyggeligt læsehjørne med engelske magasiner og bøger.




Med museets opgaveark kan børnene blive endnu klogere på Bloomsbury-gruppens værker, når udstillingen besøges, og komme tæt på museets kunstsamling og historie.
Sommerværkstedet er åbent alle dage 28. juni - 10 august i museets åbningstid. I tidsrummet kl. 11-14 er det bemandet med en huskunstner, der vejleder små og store gæster.
Ord og fuglestemmer i parken
Besøg også kunstner Ann Lislegaards lydværk i Nivaagaards Park med tabte og truede fuglestemmer – og hør, om I kan kende urfuglens kald blandt solsortens og rødhalsens sang. Og tag en tur i Ordreservatet med de gamle truede ord, der har fået besøg af en flok nye spirende ord plantet af unge – ord, der måske er kommet for at blive, måske blot er på besøg i det danske sprog. Kender du mon døgenigt, stævnemøde og påtår - eller brain rot, dødnumse og pookie?
Læs mere:
Ordreservat i Nivaagaards Park
Ann Lislegaard: Extinction - The Lost Voices

Billeder

















Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Nivaagaards Malerisamling erhverver sjældne 1600-tals værker af flamsk kvindelig kunstner13.6.2025 09:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling erhverver to ud af seks kendte malerier af den flamske kunstner Catharina Ykens II, der bliver den første kvindelige maler i museets nederlandske barok-samling. Værkparret To blomsteropstillinger kan opleves på museet fra den 17. juni.
Ellen Hillingsø vækker Howards End til live3.6.2025 14:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.
Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling30.5.2025 10:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Museet inviterer til frokost og tale i det grønne på torsdag den 5. juni - årets grundlovstaler er Stine Carsten Kendal.
Fernisering 2. juni kl. 11: Unge planter nye spirende ord i Nivaagaards Park – rapperen Carmon optræder27.5.2025 12:26:53 CEST | Presseinvitation
Der er gået seks år, siden det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de ikke spirende længere, og på mandag den 2. juni kl. 11 indvies næste generation af spirende ord anno 2025, frembragt af 200 elever fra 7.-8- klasser i Nordsjælland. Kom og se, om meme og giz er blevet erstattet af nye udtryk eller er gået ud af sproget igen, hvilke af de spirende ord fra 2019, der er blevet optaget i ordbogen, og om du kender de nye spirende ord, eller bare er stået helt af som elder millennial!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum