Skærmtid: Passiv og ensom brug gør os mest utilfredse
25.6.2025 20:51:31 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Hvad ligger der bag vores utilfredshed med vores skærmforbrug – og hvorfor fører utilfredsheden sjældent til handling? Det kaster en ny dansk undersøgelse lys over.

Vi kender det alle: følelsen af at have brugt lidt for lang tid på telefonen, på at scrolle uden mål og mening. Men hvad er det egentlig, vi er utilfredse med, når vi taler om "for meget skærmtid"? Og hvorfor er det så svært at gøre noget ved det?
Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet har undersøgt netop de spørgsmål – og svarene er både overraskende og tankevækkende.
Skærmtid er ikke bare skærmtid
Forskerne bag studiet har spurgt over 9.500 danskere om deres digitale vaner og deres tilfredshed med dem.
I stedet for at tale om skærmtid som én samlet størrelse, har de delt digital brug op i tre kategorier: enheder (som smartphones og tablets), platforme (som Facebook og Instagram) og aktiviteter (som at scrolle, chatte eller se videoer).
”Vores resultater viser, at det især er passiv og ensom brug af digitale medier, der gør os utilfredse. F.eks. når vi scroller på sociale medier uden at interagere, laver hurtige status-tjek eller spiller spil alene,” fortæller Malene Hornstrup Jespersen, ph.d. ved forskningscentret SODAS.
Smartphonen – den største synder?
Blandt alle digitale enheder er det selve smartphonen som et fysisk objekt, snarere end det vi bruger den til, der i højeste grad bliver forbundet med ønsket om at bruge mindre tid digitalt. Men selvom mange gerne vil bruge telefonen mindre, er det ikke nødvendigvis det, de gør i praksis.
"Smartphonen er altid med os og bruges til alt fra arbejde til underholdning og kontakt med andre. Det gør det svært at skære ned, selvom vi gerne vil," forklarer Kristoffer Albris, lektor ved SODAS og Institut for Antropologi.
Selvom mange er kede af deres digitale vaner, er det kun en mindre del, der tager aktive skridt for at ændre dem. De mest almindelige strategier er at slå notifikationer fra eller slette bestemte apps. Kun få søger hjælp udefra eller deltager i kurser om digital afkobling.
”Det viser, at der er en kløft mellem det, vi gerne vil ændre, og det, vi faktisk gør. Og måske handler det ikke kun om viljestyrke – men også om, hvordan vores digitale liv er vævet ind i hverdagen,” påpeger studiets tredje forsker, Helene Willadsen.
Undersøgelsen peger på, at vi bør tale mere nuanceret om digital brug.
”Ikke al skærmtid er problematisk. Men der er, for mange, faktisk et ønske om en bedre balance,” konstaterer Malene Hornstrup Jespersen.
Studiet, som hedder ”Deconstructing screen time: The connections between digital use, dissatisfaction, and disconnection”, er udgivet i tidsskriftet Computers in Human Behavior Reports. Du kan læse det her.
Kontakter
Kristoffer AlbrisLektorSODAS og Institut for Antropologi
Tlf:26 20 23 77kristoffer.albris@sodas.ku.dkSimon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiverKøbenhavns Universitet
Tlf:+45 93 56 53 29skha@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitets forskere og studerende har siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Med sit internationale forsknings- og studiemiljø er universitetet placeret blandt de bedste i verden. Læs mere om Københavns Universitet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
Elephant genomes reveal a past of continental connectivity and a future of increasing isolation16.4.2026 11:11:37 CEST | Press release
In the largest genomic mapping of Africa's elephants, an international team of researchers shows that elephant history is defined by the ability to move across large distances and exchange genes throughout the African continent. But as the elephants’ living space is becoming increasingly patchy, the study documents the visible genetic consequences of isolation – and points to approaches that help to incorporate genomics into current and future elephant conservation.
Engang var Afrikas elefanter forbundne – stort studie afslører hvordan isolation har skadet de grå kæmper16.4.2026 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I den største genetiske kortlægning af Afrikas elefanter viser et internationalt forskerhold, at elefanternes historie er præget af evnen til at bevæge sig over store afstande og udveksle gener på tværs af det afrikanske kontinent. Men da elefanternes levesteder bliver stadig mere fragmenterede, dokumenterer undersøgelsen de synlige genetiske konsekvenser af isolationen og peger på måder, der kan bidrage til den fremtidige bevarelse af elefanter.
Hjernescanning kan afsløre risikoen for psykiatrisk indlæggelse14.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjernens reaktion på negative følelser kan være med til at forudsige, hvilke personer med depression og bipolar lidelse, der har størst risiko for at blive indlagt, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Religiøs lovgivning øger religiøsitet og konservatisme i USA13.4.2026 14:40:34 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i amerikanske stater, der indfører lovgivning til fordel for religiøse organisationer, begynder at gå mere i kirke, og deres holdninger til spørgsmål om abort og homoseksuelles rettigheder bliver mere konservative. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum