Københavns Universitet

Skærmtid: Passiv og ensom brug gør os mest utilfredse

25.6.2025 20:51:31 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Hvad ligger der bag vores utilfredshed med vores skærmforbrug – og hvorfor fører utilfredsheden sjældent til handling? Det kaster en ny dansk undersøgelse lys over.

Foto: Priscilla Du Preez ca, Unsplash

Vi kender det alle: følelsen af at have brugt lidt for lang tid på telefonen, på at scrolle uden mål og mening. Men hvad er det egentlig, vi er utilfredse med, når vi taler om "for meget skærmtid"? Og hvorfor er det så svært at gøre noget ved det?

Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet har undersøgt netop de spørgsmål – og svarene er både overraskende og tankevækkende.

Skærmtid er ikke bare skærmtid

Forskerne bag studiet har spurgt over 9.500 danskere om deres digitale vaner og deres tilfredshed med dem.

I stedet for at tale om skærmtid som én samlet størrelse, har de delt digital brug op i tre kategorier: enheder (som smartphones og tablets), platforme (som Facebook og Instagram) og aktiviteter (som at scrolle, chatte eller se videoer).

”Vores resultater viser, at det især er passiv og ensom brug af digitale medier, der gør os utilfredse. F.eks. når vi scroller på sociale medier uden at interagere, laver hurtige status-tjek eller spiller spil alene,” fortæller Malene Hornstrup Jespersen, ph.d. ved forskningscentret SODAS.

Smartphonen – den største synder?

Blandt alle digitale enheder er det selve smartphonen som et fysisk objekt, snarere end det vi bruger den til, der i højeste grad bliver forbundet med ønsket om at bruge mindre tid digitalt. Men selvom mange gerne vil bruge telefonen mindre, er det ikke nødvendigvis det, de gør i praksis.

"Smartphonen er altid med os og bruges til alt fra arbejde til underholdning og kontakt med andre. Det gør det svært at skære ned, selvom vi gerne vil," forklarer Kristoffer Albris, lektor ved SODAS og Institut for Antropologi.

Selvom mange er kede af deres digitale vaner, er det kun en mindre del, der tager aktive skridt for at ændre dem. De mest almindelige strategier er at slå notifikationer fra eller slette bestemte apps. Kun få søger hjælp udefra eller deltager i kurser om digital afkobling.

”Det viser, at der er en kløft mellem det, vi gerne vil ændre, og det, vi faktisk gør. Og måske handler det ikke kun om viljestyrke – men også om, hvordan vores digitale liv er vævet ind i hverdagen,” påpeger studiets tredje forsker, Helene Willadsen.

Undersøgelsen peger på, at vi bør tale mere nuanceret om digital brug.

”Ikke al skærmtid er problematisk. Men der er, for mange, faktisk et ønske om en bedre balance,” konstaterer Malene Hornstrup Jespersen.

Studiet, som hedder ”Deconstructing screen time: The connections between digital use, dissatisfaction, and disconnection”, er udgivet i tidsskriftet Computers in Human Behavior Reports. Du kan læse det her.

Kontakter

Om Københavns Universitet

Københavns Universitets forskere og studerende har siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Med sit internationale forsknings- og studiemiljø er universitetet placeret blandt de bedste i verden. Læs mere om Københavns Universitet samt dets institutter og centre.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

H.M. Dronningen overværer symposium om Danmark som forsknings- og innovationsnation inden for kvindesundhed på Københavns Universitet11.6.2026 12:22:20 CEST | Presseinvitation

Hvordan kan Danmark blive et internationalt kraftcenter for forskning, innovation og behandling inden for kvindesundhed? Onsdag den 17. juni samler Københavns Universitet og Region Hovedstaden centrale aktører fra forskning, sundhedsvæsen, erhvervsliv og fonde til et symposium om, hvordan Danmark kan styrke sin position inden for forskning og innovation i kvinders sundhed under temaet: Women’s health – from priority to power position. Arrangementet overværes af H.M. Dronningen, der ankommer umiddelbart inden arrangementets begyndelse, hvor det vil være muligt for pressen at tage billeder. Kvinders sundhed har i årtier været et underprioriteret område i forskning og innovation. Det har haft betydning for både viden, diagnostik og behandling. Samtidig peger et stigende antal internationale analyser på, at investeringer i kvinders sundhed kan skabe betydelige gevinster for både folkesundheden og samfundsøkonomien. Danmark har stærke forskningsmiljøer, omfattende sundhedsdata og et tæt sam

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye