Det Kriminalpræventive Råd

Højsæson for indbrud: Godt nabosamarbejde kan spænde ben for tyven

Del

Sommerferien står for døren, og mens mange danskere pakker bilen eller kufferten, glemmer halvdelen at aftale feriehjælp med naboerne. Det er et stort problem – for årvågne naboer, der holder øje og skaber liv på vejen, er et effektivt våben mod indbrud. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd.

Husk at aftale feriehjælp, inden du tager afsted.
Husk at aftale feriehjælp, inden du tager afsted.

Hvis du vil sikre dit hjem mod indbrud i ferien, er der flere enkle ting, du selv kan gøre. Men det, der virkelig gør en forskel, er opmærksomme naboer, som ved at være synlige på vejene og med enkle handlinger kan få tyven til at vende om.

Aktiv Nabohjælp kan ifølge forskning forebygge op mod hvert 4. indbrud. I Nabohjælps app kan du invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie.

I 2024 blev danskerne ramt af omkring 15.000 indbrud, og sommerferien, hvor mange forlader hjemmet, er højsæson for indbrud. Imidlertid aftaler halvdelen af danskerne ikke feriehjælp med naboerne, viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd.

- Det er meget uhensigtsmæssigt, at kun halvdelen af danskerne aftaler feriehjælp, inden de tager afsted. Naboerne kan nemlig være den afgørende faktor i forhold til at undgå indbrud i ferien. De kan snyde tyven til at tro, der er nogen hjemme; fx ved at parkere en bil i indkørslen, tømme postkassen eller flytte rundt på ting, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som er et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. 

Bekymrende få deltager i nabolagsaktiviteter

Indbrudstyve opererer bedst i nabolag, hvor de ikke bliver set – derfor er det også vigtigt at sørge for synlighed på vejen blandt de naboer, der er hjemme i sommerens løb.

Sociale arrangementer som vejfester eller fællesspisninger er oplagte til at skabe liv på vejen. Det skaber både synlighed og styrker naborelationerne, så samarbejdet om indbrudsforebyggelse bygger på et optimalt grundlag.

Alligevel er det kun hver fjerde dansker, der har oplevelsen af, at der afholdes sociale arrangementer i deres nabolag. Det viser den nye undersøgelse.

- Det er ærgerligt, at mange bor i nabolag uden sociale arrangementer, for netop fællesaktiviteter kan skabe stærkere relationer og øget tillid mellem naboer. De fleste foretrækker at bo i et nabolag, hvor man trives godt med sine naboer, siger Julie Kofoed.

Ny indsats skal styrke nabofællesskabet

Nabohjælp har netop sat gang i en indsats, Vores Nabodag, der skal styrke de sociale relationer i nabolaget.

Til formålet har Nabohjælp nu lanceret et danmarkskort over nabolagsaktiviteter. Alle kan tilmelde deres nabolagsaktiviteter her: www.nabohjaelp.dk/nabodag 

Flere end 1.200 danskere har allerede nu tilmeldt nabolagsaktiviteter til Vores Nabodag, som finder sted rundt om i landet hele juni måned. Der er derfor masser af inspiration at finde til nabolagsaktiviteter, og du og dine naboer kan stadig nå at tilmelde jeres nabolagsaktiviteter og være med i lodtrækningen om en bænk til nabolaget.

Gode råd: Sådan snyder du tyven i ferien   

  • Arrangér feriehjælp med dine betroede naboer i Nabohjælps app.  
  • Fjern synlige værdifulde genstande, der kan ses gennem vinduerne.   
  • Efterlad lidt opvask, vasketøj eller børnenes legetøj fremme – det signalerer, at der er nogen hjemme.  
  • Sæt en timer på din radio og dit lys, eller brug et fake-tv, så dit tv ser tændt ud.   
  • Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind.  
  • Klip hækken ned til 1,6 meter, så tyven nemmere bliver set af forbipasserende.   

Gode råd: Sådan kan din nabo snyde tyven i ferien

  • Smid lidt skrald i skraldespanden udenfor og kør den på plads, hvis den står og flagrer.
  • Tøm postkassen eller skub posten helt ind.
  • Parkér din cykel eller bil i indkørslen.
  • Gå en runde om huset for at se, om alt er ok.
  • Send ’Alt ok’-beskeder til naboen via appen, så han eller hun trygt kan holde ferie.

Hent Nabohjælps app   

I appen får du mulighed for at:   

  • Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere.  
  • Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag.
  • Arrangere feriehjælp.    
  • Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget.    

Appen kan downloades i App Store:  https://www.apple.com/dk/ios/app-store/ 

eller i Google Play: https://play.google.com/store  

Antal indbrud i juli måned:

Juli 2022: 1.486

Juli 2023: 1.562

Juli 2024: 1.406

For yderligere information, kontakt:  Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd og Nabohjælp, tlf. 2728 5666, jko@dkr.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Husk at aftale feriehjælp, inden du tager afsted.
Husk at aftale feriehjælp, inden du tager afsted.
Download
Arrangementer fordelt på regioner
Arrangementer fordelt på regioner
Download

Om Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden

Nabohjælp handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres boligområder, øges opdagelsesmulighederne og derved risikoen for tyvene. Det får dem til at opgive deres forehavende, men giver også borgerne en følelse af kontrol over eget liv i og med, at de selv kan gøre noget for at forebygge kriminalitet. Derudover handler Nabohjælp fra DKR og TrygFonden om, at vi via Nabohjælp kan skabe en større social sammenhængskraft i vores boligområder, og dermed øge trivsel og den oplevede tryghed.

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste unge fra 16 til 35 år er trygge i nattelivet, men mange unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge. Især turen hjem fra byen vækker utryghed, og mange – særligt kvinder – udsættes for eller bekymrer sig om uønsket seksuel opmærksomhed og ubehagelige tilråb. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet opfordrer nu til målrettede indsatser, der kan sikre, at alle unge kan føle sig trygge, når de går i byen.

Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

It-kriminaliteten vokser markant. Antallet af danskere, der oplever at blive udsat for digital svindel, er steget med næsten 100.000 på bare ét år. Flere typer af it-kriminalitet er i kraftig vækst, bl.a. misbrug af betalingskortoplysninger og snyd ved online handel. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Stop op og vær kritisk, før du klikker, lyder advarslen.

Nabofællesskabet under pres: Mere end hver fjerde ønsker sig et bedre naboskab8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvor mange naboer kender du navnene på? Undgår du øjenkontakt og lader som om, du har travlt på mobilen, når du møder dem? En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden viser, at mere end hver fjerde oplever, at naboskabet er forringet de seneste fem år. Et svækket fællesskab kan have følger for trygheden og omfanget af indbrud. Derfor lancerer Nabohjælp nu en ny indsats, der skal bringe naboer sammen og øge trygheden.

Snyd tyven: Kender du de gode råd til at passe på hjemmet i juledagene?18.12.2024 07:40:03 CET | Pressemeddelelse

Indbrudstyve arbejder gerne i mørke og helst uforstyrret. Derfor er boliger ekstra udsatte for indbrud i juletiden, hvor mørket indhyller nabolag, og mange er til julearrangementer og på juleferie. Med enkle tricks kan du heldigvis snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i lige netop DIT hus. Du og naboerne skal også gerne være synlige på vejen, selvom julen kalder på indendørs hygge. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye