Aalborg Universitet

Aalborg Universitet fortsat et top 10 universitet i verden

Del

Aalborg Universitet (AAU) er stadig blandt de allerbedste universiteter, når det kommer til at levere på FN’s verdensmål. I en ny international undersøgelse lander AAU på en 9. plads blandt tusindvis af universiteter.

Aalborg Universitet er blandt de ti mest bæredygtige universiteter i verden.
Aalborg Universitet er blandt de ti mest bæredygtige universiteter i verden.

Kvalitet i uddannelsen, rent vand og sanitet og mindre ulighed. Alle områder, hvor Aalborg Universitet udmærker sig i den årlige undersøgelse af universiteter over hele kloden holdt op med FN’s 17 verdensmål. Undersøgelsen laves og udgives årligt af det anerkendte Times Higher Education. Med en samlet overordnet score til en global niendeplads er der grund til at være godt tilfreds med den overordnede indsats, men alligevel er der både plads til forbedring ligesom årets måling også viser, at der på verdensplan er mange universiteter, der er rigtig gode til at arbejde med bæredygtighed.

  • Vi er selvfølgelig glade for en placering i top ti og stor ros til alle dem, der hver dag hjælper med at skubbe os i den rigtige retning. Der skal træffes mange kloge beslutninger for at møde FN’s verdensmål, og undersøgelsen viser, at vores mange dygtige ansatte er gode til det. Vi tager arbejdet med verdensmålene meget alvorligt, og bliver vi ved med at lægge os i selen for at blive endnu mere bæredygtige, siger Anne Marie Kanstrup, prorektor på Aalborg Universitet.

Både forskning og hverdag
Times Higher Education rangerer universiteter og deres indsats inden for FN’s verdensmål. Det er en bred bedømmelse på alt fra forskning i bæredygtige teknologier over uddannelse, sociale forhold og ligestilling til det vigtige arbejde med at nedbringe CO2-udledninger i bygninger, kantiner m.m. Det er således både forskningsaktiviteter og den måde, et universitet passer på sin omverden, der tæller i det samlede billede.

Vand og sanitet
I årets liste er Aalborg Universitet særligt gået frem på verdensmål seks, der handler om rent vand og sanitet, fra en global 42. plads i 2024 til en 5. plads i 2025. AAU er dermed blandt de førende institutioner i verden i forhold til at fremme lige adgang til drikkevand til en overkommelig pris, forbedre spildevandsrensning og sikre bæredygtig forvaltning af vores vandressourcer.

AAU har generelt stor fokus på forbrug af vand, håndtering af spildevand og regnvand, ligesom der er afkølet drikkevand til rådighed på campus, som både sikrer minimalt vandspild og mindre forbrug af plast i form af flaskevand og læskedrikke. AAU’s forskningsformidling giver samfundets aktører viden ift. miljø- og drikkevandsbeskyttelse, vandbesparende anlæg, samt ikke mindst rensning af spildevand og regnvandshåndtering.

Der findes en række forskellige internationale rangeringslister, og AAU figurerer på de fleste af listerne, som i de seneste år er blevet vigtige parametre i kampen om at tiltrække forskere, studerende og samarbejdspartnere både nationalt og internationalt.

I 2024 lå AAU nummer fire ud af 1.923 universiteter og i 2025 ligger AAU nummer ni ud af 2.318 universiteter.

Yderligere information:

Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver, ssd@adm.aau.dk, tlf.: 3115 7533

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye