Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold

Tirsdag aften godkendte byrådet kommunens første ESG-rapport, der på en lang række konkrete punkter dokumenterer, hvordan kommunen arbejder med bæredygtighed.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen glæder sig over, at kommunen nu kan præsentere den første version:
"Vi har i mange år arbejdet målrettet med både bæredygtighed og en aktiv klimaindsats. Med denne ESG-rapport tager vi endnu et vigtigt skridt for at komme videre.
De danske kommuner er ikke omfattet af EU’s krav om ESG-rapportering – endnu. Men vi har valgt at gå foran og give et åbent og ærligt billede af vores arbejde.
I første omgang har vi derfor produceret en ”light-udgave”, så vi stille og roligt får organisationen med på opgaven og identificerer, hvad der er vigtigst at arbejde videre med for os fremover, hvor vi så kan bygge videre på rapporteringen".
Rapporten - som tager afsæt i FN´s 17 verdensmål - indeholder blandt andet eksempler på kommunens indsatser inden for miljø, såsom opsætning af solceller på kommunale bygninger, indkøb af elbiler og reduktion af kød i kommunens køkkener.
På det sociale område er der fokus på inklusion, diversitet og medarbejdernes trivsel.
I forhold til ledelse giver rapporten indblik i blandt andet kommunens whistleblowerordning og arbejdet med organisationskulturen.
Ud over at beskrive, hvad kommunen allerede gør, så indeholder ESG-rapporten en række konkrete målsætninger for de videre ambitioner. Dermed bidrager ESG-rapporten også til at beskrive den kommende udvikling i kommunen på områderne.
Fredensborg Kommune er den første kommune på Sjælland, der har udarbejdet en ESG-rapport.
Rapporten er vedhæftet.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Tennisanlægget ved Græstedgård får nu også pickleballbaner6.11.2025 13:02:12 CET | Pressemeddelelse
Allerede næste år kan man svinge ketcheren på de nye baner til pickleball, som skal anlægges ved tennisanlægget på Græstedgård
IT-virksomheden M Networks og Rune Bak Jensen vandt årets Erhvervspris22.10.2025 18:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Den socialt bevidste og medarbejderejede IT-virksomhed M Networks har mottoet ”IT leveret af mennesker”
Lukas Just Bloch er årets elev22.10.2025 18:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Årets Lærlinge-/elevpris går til en meget engageret og omsorgsfuld elev hos Bistroen på Fredensborg Store Kro
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum