Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune
27.5.2026 12:31:54 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Kommunens udgifter til de såkaldte specialiserede socialområder er vokset væsentligt mere end forventet. Det er samme udvikling som ses i resten af landet. Det skyldes langt overvejende, at flere skoleelever har brug for specialundervisning og at flere voksne med bl.a. psykiatriske diagnoser har behov for støtte. Samlet set forventes udgifterne på disse områder at vokse med ca. 75 mio. kr. mere i 2026 end forventet ved budgetlægningen sidste efterår.
På den baggrund gennemføres en række tiltag, som skal imødegå den nye situation.
“Det er en virkelig ærgerlig udvikling, som byrådet nu må handle på. Og det er kun en ringe trøst, at vi kan se den præcis samme udvikling i mange andre kommuner, der nu også åbner deres budgetter og gennemfører besparelser af de samme årsager som os”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, og fortsætter:
"Vi har i mange år fulgt de specialiserede områder meget tæt. Hvert år har vi både øget budgetterne for at kunne dække behovet og sat ind med nye tiltag for at forebygge og bremse udviklingen - fx ved at hjælpe borgerne tidligere. Det er i høj grad lykkedes og vi fortsætter indsatsen fremover med nye tiltag. Alligevel må vi konstatere, at væsentligt flere børn og voksne end vi forventede ved budgetlægningen, har behov for hjælp – og den hjælp skal vi naturligvis give dem. Derfor er det rettidig omhu at vi åbner budgettet og beslutter, hvor vi kan stramme op, udsætte anlægsprojekter og spare på driften, så budgettet hænger sammen.
Heldigvis har Fredensborg Kommune et solidt økonomisk udgangspunkt, og derfor kan vi gennemføre tilpasningerne på en balanceret måde - især på de store velfærdsområder for børn og ældre. Her reducerer vi kort fortalt budgettet med et beløb, der cirka modsvarer de forbedringer, vi havde lagt ind i budgettet for i år og næste år. Med andre ord kan man sige, at vi på de brede almene velfærdsområder kun oplever mindre ændringer i forhold til niveauet fra sidste år, men desværre må annullere planlagte forbedringer.
For hele kommunen gennemføres en rammebesparelse på 8 mio. kr. i år og 16 mio. kr. næste år. Det svarer til under ½ pct. af budgetterne i år og cirka 0,84 pct. af 2027-budgetterne. Beløbene for 2027-2030 kan ændres i forbindelse med byrådets vedtagelse af budget 2027-2030 til efteråret.
Hertil kommer en række initiativer på de specialiserede børne- og voksenområder og specialundervisningen, der skal medvirke til at bremse udgiftsvæksten på disse områder.
For at undgå større besparelser på velfærden, øges SFO-taksten til gennemsnittet for nabokommunerne og der indføres fremover timeafregning på byggesagsbehandling, som matcher niveauet i andre kommuner. Derudover øges kravet til besparelser på kommunens administration”, slutter borgmesteren.
Med det nye budgetforlig (vedhæftet) udskydes også en lang række mindre anlægsprojekter med typisk ét år. Det sker for at undgå større besparelser på driften og sikre, at kommunens kassebeholdning ikke kommer under pres.
Samlet set er der for 2026 enighed om besparelser på kommunens driftsudgifter på i alt 20,5 mio. kr. og udskydelse af anlægsprojekter på 33,7 mio. kr.
Da de øgede udgifter til de specialiserede socialområder skal finansieres indenfor den samlede økonomiske serviceramme – som er aftalt mellem regeringen og KL – skal pengene findes i det nuværende budget. Det er altså ikke en mulighed permanent at tilføre budgettet tilsvarende midler og samtidig overholde servicerammen.
Samtidig presser de øgede udgifter kommunens likviditet og det har altså været en bunden opgave for byrådet at finde kompenserende budgetforbedringer.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Aftale med ny privat leverandør af hjemmepleje er på plads9.10.2026 12:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Det er Cura Pleje, som borgerne i Fredensborg Kommune fremover kan vælge som leverandør af hjemmepleje som alternativ til kommunen. Alle berørte borgere får direkte besked om ændringen
Hvem skal have Handicapprisen 2026?29.9.2026 14:37:51 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en person, forening, organisation eller virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for, at børn, unge og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre? Så send din indstilling til Handicapprisen 2026 senest fredag den 30. oktober 2026 kl. 12.00.
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum