Aalborg Universitet

Du sagde nej til insekter, men hvad med græs?

Del

Indenfor få år kan protein udvundet fra almindeligt kløvergræs være en hovedingrediens i en lang række almindelige fødevarer som f.eks. is, yoghurt og proteindrikke. Forskere på AAU har længe arbejdet på at trække de rene proteinstrenge ud af græsset, og nu er det lykkes at fjerne både smag og farve fra udtrækket. Dermed er vejen banet for en egentlig fødevareproduktion baseret på græs.

Almindeligt kløvergræs kan inden længe indgå i vores fødevarer.
Almindeligt kløvergræs kan inden længe indgå i vores fødevarer. Foto: Anders Kjær Jørgensen, AAU.

De fleste ved, at den almindelige ko har fire maver for at kunne fordøje det græs, som den går og gumler ude på marken. Vores egne maver kan på ingen måde håndtere de hårdhændede fibre i græs, men det betyder ikke, at der ikke er næring i græsset, som vi kan bruge. I mange år har vi talt om, at insekter kunne være en kilde til bæredygtigt protein, men det er aldrig slået igennem på vores breddegrader. Til gengæld kan forarbejdning af almindeligt kløvergræs nu snart indgå i en lang række fødevarer og levere det eftertragtede protein.

  • Den store udfordring har været at fjerne farve og bismag, som er en meget forståelig bremseklods for, at vi har lyst til at spise det. Hvis det skal være et reelt alternativ til protein fra f.eks. den industrielle kødproduktion, så skal det først og fremmest falde i vores smag. Bogstaveligt talt. På sigt er jeg overbevist om, at protein fra græs kommer til at spille en større og større rolle i vores fødevareproduktion, simpelthen fordi det er sundt, nemt og bæredygtigt, siger Mette Lübeck, professor på institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.

Mange fordele
Udover potentialet til at indgå som supplement i en lang række fødevarer, har produktionen af protein fra kløvergræs en lang række andre fordele. Kløvergræs er en robust afgrøde, der kræver minimal gødning og kan høstes fem-seks gange årligt. Kløvergræs er en flerårig plante, og binder effektivt både CO2 og nitrogen, hvilket hjælper til at beskytte vores havmiljø. Når proteinet er trukket ud af græsset, består restproduktet af pulp, som kan bruges i vores biogasanlæg. Dermed er der intet, der går til spilde.

  • Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre vores fødevareproduktion, hvis vi skal imødekomme biodiversitetskrisen og hjælpe livet tilbage i fjordene og vores kystnære hav. Her er jeg slet ikke i tvivl om, at kløvergræs kan spille en væsentlig rolle, og på globalt plan er potentialet kæmpestort. Vi er allerede i kontakt med flere interesserede samarbejdsvirksomheder, så jeg er meget positiv i forhold til fremtiden, siger Mette Lübeck.

Fakta:

  • Fødevareindustrien efterspørger alternative proteinkilder til udvikling af næringsrige plantebaserede produkter.
  • Egnet til både industriel produktion og hjemmekøkkenet.
  • Kan f.eks. bruges i plantefars, brød og mejeriprodukter.

Kontakt:

  • Mette Lübeck, professor, ph.d. og viceinstitutleder, mel@bio.aau.dk, tlf.: 2447 0418
  • Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver, ssd@adm.aau.dk, tlf.: 3115 7533

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye